tirsdag den 28. maj 2013

Unge får hjælp til at bryde negative mønstre i nyt projekt

FashionPeople - fashion for the people

Du er her: Forside
404 - sorry
 
FIND BUTIK HER

  




SENESTE NYT





Artikler




 
NYESTE BUTIKKER


SENEST OPDATEREDE BUTIKKER



MEST BESØGTE BUTIKKER



MINDST BESØGTE BUTIKKER



TILFÆLDIGE BUTIKKER


Seneste Søgninger


Tøj
Gør FashionPeople til din startside - Tilføj FashionPeople til foretrukne - Privacy Policy
Mere end hver anden ung i Danmark har personlige problemer. Problemer, som de unge tumler med alene. Kun få unge taler med nogen om deres problemer, fordi de føler det er flovt, pinligt, og at ingen kan sætte sig i deres sted. Undersøgelser (kilde:Yougov) viser, at seks ud af ti unge ikke har et eneste bud på, hvor de kan få hjælp, hvis de går og tumler med nogle problemer. Derfor ender de ofte med at være alene om det, der er svært. My New Story er et nyt non-profit projekt, der opfordrer unge til at dele deres personlige mønsterbrudshistorie til inspiration for andre unge.

Historier er noget, vi alle går rundt med indeni. Nogle deler vi med andre - og andre holder vi umiddelbart for os selv. Det er de sidste historier, unge opfordres til at dele i projekt My New Story. Ikke for underholdningens skyld, men for at vise andre unge, at de ikke er alene, og at det er muligt at komme videre. Også hvis man går rundt med en meget negativ historie.
En ung deler fx. sin oplevelse af at være anderledes pga. en sjælden sygdom:

"Jeg har altid følt, at jeg kiggede på verden udefra at alle mennesker var én masse, og at jeg observerede et eller andet, jeg aldrig ville blive en del af. Jeg stod for mig selv, og alle andre var samlet i en gruppe." Sofie, 23 år

My New Story vil sætte en kæp i hjulet på de negative historier, unge fortæller om sig selv, så de ikke bliver ved med at køre i ring og forhindrer unge i at skabe det liv, de ønsker.

Vi er aktive på flere planer
På hjemmesiden www.mynewstory.dk kan man opleve unges historier om det, der har været svært, og høre hvordan de er kommet videre i deres liv. Man kan man som ung desuden finde inspiration til, hvordan man selv kan komme videre. Derudover inviterer vi til fire gratis events i 2013. Her kan unge lære mere om, hvad deres historie er - og få ideer og støtte til at bryde en negativ historie.

GRATIS EVENTS FOR UNGE
Første event afholdes onsdag d. 5. juni på Vesterbro. I samarbejde med fortællercafeen BestTellers inviterer vi unge til en aften, hvor de bliver klogere på de historier, vi fortæller om os selv - og om hvordan historier kan ændres. Vi HAR alle en historie, men vi ER ikke vores historie.
Pia Beck Rydahl og Gitte Krogsgaard Andersen er initiativtagere og projektledere på projektet. Vi er uddannet indenfor coaching, pædagogik og familieterapi og har i mange år arbejdet med unge og forældre.
* Projektet er støttet af Den Sociale Fond for Børn og Unge.

KONTAKTINFO
Kontakt os for evt. interview. Vi er 'medietrygge', og det vil glæde os at få hjælp til at gøre My New Story mere synligt for de unge derude.

Pia Beck Rydahl: tlf. 31 10 33 03
(Flere af de unge medvirkende i projekt My New Story vil gerne stå frem og dele deres historie. )


Læs mere her

tags: Danmark, interview, 2013, Vesterbro, projektleder, sygdom, coach,

mandag den 27. maj 2013

Dreng fra Allingåbro vinder Den Gyldne Sofus

Sebastian Bach løb efter hjælp til sin blodpropramte mor og modtager derfor Den Gyldne Sofus.

8-årige Sebastian Bach fra Allingåbro handlede hurtigt, da han hjemme fra skole gennem køkkenvinduet opdagede, at hans mor var faldet om med en blodprop i hjernen i det aflåste hjem.

Den 8. januar i år skulle Sebastian hentes i skolen af sin mor, men hun dukker ikke op. Sebastian beslutter sig for at gå hjem selv, og på vejen hjem møder han naboen og får en lille sludder. Men da han kommer hjem er huset låst. Sebastian kigger gennem køkkenvinduet og kan se sin mor ligge på gulvet. Han skaffer sig vej gennem carporten og får kontakt til sin mor, der er lammet, men ved bevidsthed.

Han løber derefter tilbage til naboen og sammen får de tilkaldt hjælp.

Derfor fik Sebastian Bach i dag Den Gyldne Sofus, som uddeles af Falck i samarbejde med Børneulykkesfonden ved den store Falck-dag i LEGOLAND.

Det er drengens mormor, Gitte Nielsen, der har indstillet Sebastian Bach til Den Gyldne Sofus, der hvert år gives til et barn eller børn, som har gjort en særlig heltemodig gerning og hjulpet et andet menneske i nød.

Vi er stolte og glade for at hun er i live, takket være Sebastians hurtige indsats , skriver Gitte Nielsen i sin indstilling.

Foruden statuetten får vinderen en Nintendo Wii U samt et spil og en hyggelig dag med far, mor og tre gode venner med frokost på Jensens Bøfhus og efterfølgende biograftur med sodavand og popcorn til alle. De fire andre nominerede kandidater får alle et gavekort på 500 kroner til Fætter BR.

Forslag til billedtekst vedhæftede fotos kan frit bruges:

Billede 1: Den Gyldne Sofus uddeles hvert år til et barn eller børn, der har gjort en særlig god gerning
Billede 2: Årets vinder af Den Gyldne Sofus er Sebastian Bach, der løb efter hjælp til sin mor

Om Børneulykkesfonden:

Børneulykkesfonden blev grundlagt i 2008 af forsikringsselskabet Codan og H.C. Andersens Børnehospital. Målet med Børneulykkesfonden er at blive den ledende organisation inden for forebyggelse af børneulykker ved at uddele fondsmidler til forskere og institutioner, hvis arbejde falder inden for fondens formål. Desuden skal Børneulykkesfonden arbejde for, at såvel forældre som de, der arbejder med børn i det daglige, er bedre klædt på til at forebygge ulykker og skader.

Børneulykkesfondens mission:

- At give børn og forældre kendskab til forebyggelse af børneulykker
- At skabe resultater her og nu nedbringelse af antal børneulykker i Danmark
- At skabe resultater på sigt forskning i forebyggelse af børneulykker

Børneulykkesfonden anvender 100 procent af donationerne til uddeling. 1 krone ind giver 1 krone ud.

Læs eventuelt mere på www.borneulykkesfonden.dk

For yderligere information kontakt Falcks Kommunikationsafdeling på 70 22 03 07

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, 2008, biograf, Nintendo, OL, forsikringsselskab, Falck, ulykker, organisation, Fætter BR, kaffe,

lørdag den 25. maj 2013

Kan små børn lære at læse og skrive

FashionPeople - fashion for the people

Du er her: Forside
404 - sorry
 
FIND BUTIK HER

  




SENESTE NYT





Artikler




 
NYESTE BUTIKKER


SENEST OPDATEREDE BUTIKKER



MEST BESØGTE BUTIKKER



MINDST BESØGTE BUTIKKER



TILFÆLDIGE BUTIKKER


Seneste Søgninger


Tøj
Gør FashionPeople til din startside - Tilføj FashionPeople til foretrukne - Privacy Policy
Tænk, hvis vi først talte til barnet, når det begyndte at tale til os, eller at vi først læste for barnet, når det begyndte at læse for os. Det er svært at forestille sig

Forskning fortæller os, at børn der tidligt og på en meningsfuld måde stifter bekendtskab med skriftsproget, får en mere positiv læse- og skriveudvikling.

Tale- og sprogkonsulent Ulla Flye Andersen fra Sprog & Leg, mener også, at man sagtens kan have fokus på skrive- og læseudviklingen hos helt små børn:

"På et besøg i en flerbørns dagpleje i Københavns Kommune, oplevede jeg børn helt ned i 2 års alderen, som kunne læse ordkort med deres egne navne - og nogle kunne endda læse de andre børns navne! Enkelte læste ordkort med dyrenes navne. En fantastisk oplevelse! Og et eksempel på, at man sagtens have fokus på skrive- og læseudviklingen hos helt små børn".

Når det handler om små børn, er der ikke tale om at træne bogstaver isoleret. Det er heller ikke vigtigt, hvordan børnene skriver bogstaverne (omvendt, på hovedet, uden mellemrum etc.). Bare de har interessen for ord og bogstaver, og lysten til at lege med sproget.

Tanken er, at hvis børn tidligt er sammen med voksne, som er opmærksomme på at bruge skriftsproget på en meningsfuld måde, så bliver de voksne rollemodeller for børnene.

Gør dine børn opmærksomme på skriftsproget, ved at:

➢ Læse bøger sammen - og pege på bogstaverne
➢ Læse, hvad der står på mælkekartonerne
➢ Skrive huskesedler sammen
➢ Skrive ønskesedler sammen
➢ Lade børnene selv skrive deres navn, hvor du måske ville have gjort det
➢ Læse vejskilte
➢ Lade barnet skrive på pc/ipad
➢ Klippe reklamer ud
➢ Se Skæg med bogstaver i TV
➢ Læse rimbøger med alfabetet

Se et spændende udvalg af børnebøger og sprogstimulerende materialer på www.sprogogleg.dk.

Eller kontakt Ulla Flye Andersen for råd og vejledning til dit barns sprogudvikling, og få idéer til, hvordan du selv kan hjælpe dit barn godt på vej med sproget.

Sprog & Leg
Ulla Flye Andersen

Facebook - "Sprog & Leg"

Et eksempel på, hvordan helt små børn kan blive præsenteret for skriftsproget, uden at det er træning:

Læs mere her

tags: København, Facebook, sprog, Forskning,

tirsdag den 7. maj 2013

Nephew-musik hjertestarter årets konfirmander

Klausul: Bring venligst ikke foromtale det skal være en overraskelse for konfirmanderne.

Når sognepræst Søren Hermansen på torsdag og igen på lørdag konfirmerer et antal unge mennesker i Sorgenfri Kirke, bliver det til tonerne af Nephews hit Hjertestarter. For fuld udblæsning.

Det er ganske vist et kopiband, der spiller rockbandets kendte hit for konfirmationerne. Men præsten har sammen med konfirmanderne også brugt Nephews digt i sangen til at bringe kristendommens gamle begreber ind i en aktuel og nutidig ramme.

Konfirmationen er nemlig også en hjertestart i både bogstavelig og overført betydning. Det er også derfor Sorgenfri Kirke har hængt en stor plakat med billede af en elektronisk hjertestarter op på kirken. Og naturligvis også sat en hjertestarter op i kirken hvis uheldet skulle være ude.

Når Nephew synger Vesterhav, kom nu og blæs mig i gang, så er blæsten i virkeligheden et symbol på Helligånden. Vind er et gammelt symbol for Helligånden, siger sognepræst Søren Hermansen-

Hjertestarter og blæsten fra Vesterhavet, som Nephew synger om, er tæt forbundet med det liv, som de nye konfirmander er på vej ind til som voksne mennesker.

Hjertestart handler om at fylde noget på et hjerte. Både i bogstavelig forstand at starte et hjerte, der er gået i stykker og fylde et rask hjerte med ånd og vind. Konfirmationen er også en hjertestart, forklarer Søren Hermansen.

Undervejs i forberedelsen til konfirmationen har konfirmanderne set interviews med Simon Kvamm fra Nephew og ud fra det talt om en række eksistentielle spørgsmål.

En hjertestarter er ikke bare symbolet på nyt liv, det er også et væsentligt og vigtigt redskab til at yde livgivende førstehjælp. De nyeste tal er fra 2010, hvor 315 mennesker blev genoplivet med en hjertestarter. Det er hver tiende af dem, der har fået hjertestop. I 2002 var det kun hver 20., der reddede livet efter et hjertestop.

Kirken er jo oplagt sted til en hjertestarter. De ligger ofte centralt, der kommer mange mennesker, hvor af en del er ældre og svagelige, siger sognepræst Søren Hermansen.

Hjerterstarterkonfirmationerne er i Sorgenfri Kirke torsdag den 9. maj (Kr. Himmelfartsdag) kl. 10 og kl. 12. Og igen lørdag den 11. maj kl. 10 og kl. 12.

Mere end 50 danske kirker har allerede sat en hjertestarter op i våbenhuset eller i et særligt skab uden på kirken, så der er offentlig adgang hele døgnet. Se oversigten på hjertestarter.dk.

Vedlagte pressebillede er et modelbillede, der frit må anvendes i forbindelse med omtalen af hjertestartere og konfirmationerne. Selve skiltet bliver først hængt op på kirken på torsdag.

Læs mere her

tags: 2010, elbil, våben, interview, 2002, blæst, rock, hjertestarter,

torsdag den 2. maj 2013

Ny børnebog: Frikadellens flugt over plankeværket

Mine damer og herrer, råbte Labri, da han lidt efter kom ind på scenen. I aften forevises Frikadellens flugt over plankeværket og Galochens march over Knippelsbro . Musikken spiller ouverturen til Den flækkede træsko . Hold nu ørerne stive!

I denne humoristiske fortælling tager forfatteren Jim Højberg os tilbage til 1800-tallets Danmark til en tid, hvor man lod sig underholde af gøglerkonger og tryllekunst, og hvor man brugte udtryk som at rutte med pengene, dårligt lune og farende svend.
Her møder vi den lille splejs Peder Fnug, der går i skole og arbejder hårdt på en klædefabrik. En dag ser han gøglerkongen, den gale Professor Labri, optræde på markedspladsen, og det sætter store drømme i gang hos Peder Fnug.

Frikadellens flugt over plankeværket er inspireret af den virkelige historie om gøgleren og tryllekunstneren Professor Labri (1863-1935).

Illustrator Ursula Seeberg står bag de flotte, stemningsfulde stregtegninger, der ledsager fortællingen.
Bogen egner sig til både selv- og højtlæsning og indeholder en nyttig ordliste bagest i bogen, der forklarer de gamle, danske ord og udtryk.

Bogen udkommer hos TURBINE den 1. maj 2013

Frikadellens flugt over plankeværket
Jim Højberg
Illustrationer af Ursula Seeberg
Turbine, Aarhus, 2013. 64 sider.
ISBN: 978-87-7141-118-8
Vejledende pris: 249,-




Læs mere her

tags: Danmark, Vejle, kunst, 2013, penge, forfatter, markedsplads,