mandag den 30. juni 2014

Flere skoletrætte på vej til en erhvervsuddannelse i Nordsjælland

Fredensborg, Helsingør og Hillerød kommuner tilslutter sig nu samarbejdet om Jobs med Uddannelsesperspektiv Det kan være svært at komme i gang med en ungdomsuddannelse, når alt hvad der minder om lektier og klasseundervisning føles helt uoverskueligt, og man måske endda allerede har et job.

Jobs med Uddannelsesperspektiv udvides
Men nu er der håb for endnu flere unge i Nordsjælland, som hellere vil en anden vej.
Initiativet Jobs med Uddannelsesperspektiv, som har kørt i to nordsjællandske kommuner siden 2013, udvides nu til fem kommuner i alt.

Tre kommuner mere
Det betyder, at unge i Halsnæs og Gribskov – og de tre nye kommuner Hillerød, Helsingør og Fredensborg - kan bruge deres oplæring og erfaring fra ufaglærte job og praktikforløb som indgang til en uddannelse på en erhvervsskole, der så kan blive afkortet.

Får kredit for deres erfaring på jobbet
I Jobs med Uddannelsesperspektiv får unge ufaglærte dokumenteret og anerkendt deres oplæring og kompetencer fra det job, de har, så flere bliver motiveret til at få en erhvervsuddannelse.

45 unge i sving foreløbig
Hidtil har 45 unge i Halsnæs og Gribskov kommuner benyttet sig af tilbuddet siden begyndelsen af 2013.

Og det glæder Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden:

- Modellen i Jobs med Uddannelsesperspektiv er et fantastisk alternativ til de unge, som motiveres og udvikler sig ved at være på en rigtig arbejdsplads. Vi anerkender, at de har lært en masse på jobbet og giver dem samtidig et skolebevis, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Ifølge en analyse fra 2013, er 25.500 unge i Region Hovedstaden i risiko for aldrig at få en erhvervskompetencegivende uddannelse.

SOPU ser frem til samarbejdet
Udviklingschef, Helle Olesen, fra SOPU siger - Som uddannelsesinstitution er vi optaget af, hvordan de unge bliver både uddannelses- og arbejdsmarkedsparate. Det er i den sammenhæng helt afgørende, at det bliver tydeligt for den enkelte, hvilke kompetencer man bærer med sig videre. Vi ser frem til samarbejdet med flere kommuner med henblik på, at endnu flere unge mennesker får mulighed for at blive en del af projektet og dermed blive motiveret til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Hillerød vil hjælpe skoletrætte
Jamil Nofal Cheheibar (S), formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Hillerød Kommune ser frem til samarbejdet og siger – Jeg er glad for at unge i Hillerød nu får muligheden for at få anerkendt det de har lært i et ufaglært job og samtidig få afkortet deres uddannelse på erhvervsskolen. Vi skal samarbejde på tværs af kommuner og region om nye indsatser og derfor ser jeg i høj grad frem til, at projektet kan hjælpe skoletrætte unge videre så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Fakta:
Partnergruppen bag Jobs med Uddannelsesperspektiv består nu af Region Hovedstaden, Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Helsingør og Fredensborg kommuner samt Erhvervsskolen Nordsjælland, Handelsskolen K-Nord og SOPU (Sundhed Omsorg Pædagogik Uddannelse)
Region Hovedstaden støtter projektet med 12 millioner kroner i perioden 2012-2015.

I en analyse lavet af DPU siger 92 procent af 400 unge i målgruppen, at de gerne vil prøve kræfter med noget praktisk i stedet for at blive undervist i et klasselokale.
Mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder er interesserede i at oprette Jobs med Uddannelsesperspektiv.

Personer uden en ungdomsuddannelse har 12 gange større risiko for at ende på kontanthjælp eller førtidspension sammenlignet med personer med en ungdomsuddannelse.

Yderligere oplysninger:
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via pressevagten i Region Hovedstaden, telefon 70 20 95 88
Adgang til case: Anne Holm Sjøberg, enhedschef i Region Hovedstaden, mobil 23 23 89 89

Læs mere her

tags: Regionsråd, uddannelse, 2013, Nordsjælland, 2012, virksomhed, Region Hovedstaden, Helsingør, Hillerød, førtidspension, undervisning, arbejdsmarked, uddannelsesinstitution, Fakta,

søndag den 29. juni 2014

Børn bliver mere trafiksikre

For femte år i træk går det klart fremad med kommunernes indsats for at gøre børn og unge mere trafiksikre. Det viser ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. Hvert år havner omkring 4000 børn i alderen 7 – 14 år på skadestuen, efter de er kommet til skade i trafikken enten som fodgænger eller cyklist. Derfor er det positivt, at stadig flere kommuner og skoler bruger tid og ressourcer på at sikre, at børnene bliver klædt ordentligt på, når de skal ud i trafikken.

Hele 52 kommuner siger i en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, at de i år gør mere for trafiksikkerhed målrettet børn og unge, end de gjorde i 2013. Det drejer sig f.eks. om at få sat timer af til at undervise børnene i trafiksikkerhed, afholde cykelprøver og lave temadage om trafiksikkerhed sammen med politiet.

I år deltager 95 af landets 98 kommuner i Kommunernes Skoletrafiktest, som undersøgelsen fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden hedder. Det er rekordmange i de fem år, undersøgelsen har været gennemført.

- Det er dejligt, at så mange kommuner og skoler tager opgaven meget seriøst og gør en flot indsats, der er med til at forebygge ulykker blandt børn og unge i trafikken. Og det er vigtigt, for både her og nu, men også på lang sigt er indsatsen med til at redde liv, siger René Højer, områdechef for sikkerhed i TrygFonden.

Næstved Kommune vinder i år
Kommunerne får point efter, hvor meget de gør. I årets undersøgelse vinder Næstved Kommune med 92 ud af 100 mulige point.

- Vores indsat har båret frugt. Og vi er virkelig stolte over, at være den kommune, der gør mest for børn og unges trafiksikkerhed. Som noget nyt har vi gennemført en stor trafikdag for alle kommunens 850 9. klasses-elever i samarbejde med bl.a. politi og det lokale erhvervsliv. Vi har gjort trafik til en naturlig del af skoleskemaet fra 0. til 9. klasse, fortæller Carsten Rasmussen, borgmester i Næstved.

Størst fremgang i Favrskov Kommune
Den østjyske kommune Favrskov er den kommune, der er gået mest frem fra 2013 til 2014, viser undersøgelsen.

- Vi arbejder meget med at øge samarbejdet på tværs af vores forvaltninger, når vi taler skoletrafik. Det er særligt vigtigt, når vi gerne vil motivere elever til at cykle i skole på trods af lidt lange afstande. Vi bruger derfor både vejtekniske, sundhedsmæssige og indlæringsmæssige argumenter i vores rådgivning af de enkelte skoler, siger Kurt Andreassen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune.

Ros til kommunerne
Når de unge forlader 9. klasse, står de over for de ti farligste år i trafikken. Derfor er det vigtigt, at kommuner og skoler er med til at klæde børnene godt på, så de får en sikker fremtid i trafikken.

- Vi kan se forbedringer på både undervisningen i skolen samt samarbejdet med politiet og mellem kommunernes forvaltninger. Samlet set betyder det, at næsten 42 % af alle landets skoler i dag har en trafikpolitik, der er med til at sikre, at området bliver prioriteret. Det er godt for trafiksikkerheden, siger Morten Nielsen, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Fakta:
• Over 90 % af alle ulykker skyldes menneskelige fejl.
• De fleste trafikulykker blandt unge sker i de første ti år efter folkeskolen.
• Antallet af ulykker med unge er faldende – men de unge er stadig overrepræsenteret i trafikulykker.

Om undersøgelsen:
"Kommunernes Skoletrafiktest" er gennemført af Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. Formålet er at få kommunerne til at prioritere arbejdet med trafiksikkerhed for børn og unge i kommunen og på skolerne. 95 ud af 98 kommuner har i 2014 deltaget i undersøgelsen, hvilket er rekord. Det er femte år i træk, at undersøgelsen gennemføres.

Kommunerne bliver bl.a. målt på om de:
• Prioriterer færdselsundervisningen i skolerne.
• Afholder cyklistprøver.
• Får skoler, politi og forældre til at samarbejde om sikre skoleveje.
• Opfordrer forældrene til at lade deres børn gå eller cykle i skole, så børnene får trafiktræning.
• Har indført en trafikpolitik og besluttet, at trafiksikkerhed skal prioriteres på skolerne.

Se hvor mange point, hver kommune har fået: www.sikkertrafik.dk/trafiktest

Kontakt:
Morten Nielsen, specialkonsulent, Rådet for Sikker Trafik: 3070 9939.
Søren Ørsted Pedersen, pressechef, Rådet for Sikker Trafik: 22 32 70 09.
René Højer, områdechef for sikkerhed, TrygFonden: 2070 3892.

Læs mere her

tags: politi, borgmester, Næstved, 2013, Næstved, trafikken, cyklist, trafikulykke, ulykker, folkeskole, undervisning, 2014, Fakta, frugt,

Fokus på Pragture medførte tre politianmeldelser

Forbrugerombudsmanden politianmelder rejseselskabet Prague Week ApS for at bruge alkohol i reklamer rettet mod unge under 18 år. Hermed afslutter Forbrugerombudsmanden sin undersøgelse af rejseselskabers markedsføring af ture for unge til Prag. Prague Week er det tredje rejseselskab, som Forbrugerombudsmanden politianmelder som led i sin undersøgelse.

På sin hjemmeside pragueweek.dk og på sin Facebook-side, hvortil unge under 18 år havde uhindret adgang, reklamerede Prague Week for skolerejser til Prag i uge 7 og 8 2014. På sin hjemmeside anvendte selskabet blandt andet udtrykket "pubcrawl", og under overskriften "For dig der skal give den gas i Prag - og som ikke vil gå glip af noget!" var der blandt andet "10 % rabat og happy hour indtil 22.00…"

Derudover blev der vist billeder af alkohol i forbindelse med diverse barmiljøer. Og der indgik billeder og indslag i videoer med glade unge mennesker, der skålede med glas, hvis indhold ledte tankerne hen på alkohol. Det skete blandt andet under overskriften "En typisk dag i Prag".

På pragueweek.dk stod der, at "… da det er en tur for hele skolen, kan alle deltage, så længe de går på gymnasiet, handelsskolen, teknisk skole lign. uddannelse eller universitet."

Der var intet aldersfilter, der sikrede, at unge under 18 år ikke havde adgang til hverken pragueweek.dk eller Prague Week's Facebookside.

Forbrugerombudsmanden har tidligere politianmeldt to rejseselskaber for ulovligt at bruge alkohol i deres markedsføring over for unge.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe siger:

"Jeg afslutter nu min undersøgelse af rejseselskabernes markedsføring af ture for unge til Prag. Det har desværre vist sig, at der er flere selskaber som bruger alkohol til at lokke de helt unge med, selvom det er forbudt."

"Jeg vil fortsat have fokus på, at rejseselskaberne ikke bruger alkohol, når de markedsfører sig over for de helt unge."

Om markedsføringslovens § 8, stk. 3
Markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år må ikke indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol.

Læs mere her

tags: markedsføring, politi, uddannelse, Facebook, ombudsmand, gymnasiet, miljø, 2014,

lørdag den 28. juni 2014

Er køresyge eller søsyge et problem i familien..

Rejsen til feriemålet er for mange familier et problem, hvis blot én i familien bliver køresyg. Gode råd om at undgå køresyge er ikke altid nok, og medicin mod køresyge kan også være problematisk især for børn. En ny løsning helt uden medicin vinder frem og hjælper de fleste. Produktet hedder Sea-Band og kan fås på apoteket, i Matas og helsebutikker. Metoden går ud på, at kroppen med Sea-Band selv kan forebygge eller afhjælpe kvalme. Sea-Band hjælper generelt børn og voksne mod køresyge og kvalme.

Du sætter Sea-Band om håndleddene og dermed påvirkes vigtige akupressurpunkter som aktiverer kroppens eget forsvar mod køresyge. 9 ud af 10 kan hjælpes på denne enkle måde.

Skal familien på en lang køretur, så afprøv først Sea-Band og undgå frygten for at nogen bliver køresyge. Båndet har den fordel, at det blot skal tages på lige inden køreturen.

Leverandøren af Sea-Band siger "Bliv' tilfreds med dit Sea-Band eller få pengene tilbage". På www.seaband.dk kan du læse om erfaringer med Sea-Band.


Læs mere her

tags: medicin, penge,

fredag den 27. juni 2014

SommerSummarum tager på turné i landet

Børnene kan se frem til fem ugers live-tv, når 'SommerSummarum' går i luften den 30. juni. Som noget nyt sender 'SommerSummarum' fra fem forskellige byer i Danmark. Sofie Østergaard er vært og guider igennem den danske sommer, når 'SommerSummarum' går live for første gang på både DR Ultra og DR Ramasjang.

Fem ferieformer i fem danske byer
Fra mandag den 30. juni vil Sofie Østergaard og alle de morgenfriske børn, der har lyst til at møde op og være med, afprøve fem forskellige ferieformer, alle under åben himmel: Bilferie i København, koloniferie i Rørvig, strandferie ved Aarhus, sejlerferie på havnen i Svendborg og campingferie i Nordjyllands Saltum. Live-underholdning til børnenes sommerferie bliver fyldt med interviews, konkurrencer og tegnefilm for hele familien, så både store og små kan være med.

Tre lokale børn kaldet 'Somsummere' hjælper hver uge med at instagramme, lave web-klip og giver et nap med på feriepladsen, når vi har brug for det.
Hver fredag i sendeperioden får Sofie Østergaard besøg af værtsmakkeren Kalle Mathiesen, som vil dyste mod børnene i konkurrencen 'Alle mod Kalle' og give koncert med en specialkomponeret sang, skræddersyet til ugens ferietema.

Sommer-selfie-konkurrence
Døgnet rundt kan alle ungerne landet over deltage i 'SommerSummarums' virtuelle univers via hjemmesiden og Instagram med hashtagget #SomSum. Dagligt vil der være sommer-selfie-konkurrence, nye tv-klip bag kulissen og meget mere.

Mød 'SommerSummarum', når de tager rundt til fem byer i Danmark hele sommeren fra den 30. juni til den 3. august fra kl. 9.00 på DR Ultra og DR Ramasjang.

Er du interesseret i at være publikum, så se mere her
Turnéplan for 'SommerSummarum'
Uge 27: Premiereuge og bilferie på Tiøren på Amager
Uge 28: Koloni i Rørvig sammen med en flok skolebørn
Uge 29: Sjov og ballade i vandkanten på stranden Bellevue ved Aarhus
Uge 30: Der er dømt sejlertema, når Sofie tager kaptajnkasketten på og sender fra havnen i Svendborg
Uge 31: Sommeren rundes af med ferie på campingpladsen Jambo i Saltum

Læs mere her

tags: Danmark, København, interview, Amager, Nordjylland, koncert, Svendborg, skolebørn, konkurrence, sommerferie,

Børn- og ungemedarbejdere rykker ud på skolerne

Bedre hjælp med fokus på forebyggelse er målet, når socialrådgivere, psykologer m.fl. forlader skrivebordene på rådhusene og rykker ud til børn og familier i Tønder Kommune Efter sommerferien går Tønder Kommune nye og utraditionelle veje for at styrke den tidlige og forebyggende indsats for børn og unge.

En stor del af de socialrådgivere, psykologer, medarbejdere i sundhedsplejen og andre, som arbejder med at vejlede og rådgive børnefamilier, rykker ud fra rådhuskontorerne og samles i tværfaglige teams på distriktsskolerne.

Dermed kommer børn- og ungemedarbejderne tættere på børnefamiliernes hverdag. Ved at anbringe forskellige fagmedarbejdere omkring samme bord i nærmiljøet opnås samtidig øget ekspertise, og der skabes større sammenhæng og helhed i indsatsen.

Tønder Kommune er en af de første kommuner, der organiserer børn- og unge-arbejdet så decentralt, og forventningerne er store.

- Der er ingen tvivl om, at familierne, ikke mindst de udsatte familier, vil få hurtigere og bedre hjælp, når børn- og ungemedarbejderne ikke sidder bag et skrivebord på et rådhus, men er ude blandt børn og familier, siger formanden for Børn- og Skoleudvalget, Henrik Mehlsen.

Han forventer også, at den decentrale struktur giver en bedre og mere smidig kontakt.

- Problemer og vanskeligheder i familierne afdækkes tidligere i forløbet, så vi kan sætte hurtigere ind og undgå, at problemerne udvikler sig, siger udvalgsformanden.

Han fremhæver desuden, at den decentrale struktur med mindre enheder i lokalområderne betyder mindre bureaukrati og hurtigere handling, fordi enhederne får den nødvendige beslutningskraft.

- Samtidig er det intensiverede samarbejde mellem de forskellige faggrupper en stor styrke. Det er med til at løfte ekspertisen, siger Henrik Mehlsen.

Det økonomisk perspektiv

Som mange andre kommuner har Tønder haft vanskeligheder med at styre udgifterne til børn- og ungeområdet, især de dyre anbringelser. En tidlig indsats med øget fokus på forebyggelse vil sandsynligvis medføre mindre behov for anbringelser. Derfor har omlægningen også et økonomisk perspektiv, oplyser Henrik Mehlsen.

- Men jeg vil gerne understrege, at dette ikke er en spareøvelse. Formålet er at yde en bedre indsats. At vi så samtidig måske kan reducere udgifterne, er jo kun en ekstra fordel.

Fem tværfaglige teams på skolerne

Konkret indebærer omorganiseringen, at der oprettes fem tværfaglige teams, som placeres på distriktsskolerne i Løgumkloster, Skærbæk, Toftlund og Tønder samt på Tønder Grundskole. Derudover vil der være et centralt team med fokus på de områder, som ikke håndteres af de decentrale enheder.

Udflytningen af medarbejderne gennemføres med virkning fra det nye skoleårs begyndelse i august, bortset fra Skærbæk, hvor det først sker i november.

Udflytningen er fase 2 i den samlede strukturomlægning af skole- og dagtilbudsområdet i Tønder Kommune.

Der kommer nærmere information til forældre og andre målgrupper i august, og der vil også blive holdt et kick off-arrangement, der markerer omlægningen.

Læs mere her

tags: økonomi, Skærbæk, Tønder, miljø, sommerferie, rådhus,

torsdag den 26. juni 2014

Legetøjsbranchen ved for lidt om skadelig kemi

Mere end hver tredje legetøjsfabrikant, importør eller forhandler ved ikke nok om reglerne for kemi i legetøj, viser ny undersøgelse. Miljøministeren skruer nu op for information og kontrol med legetøj. Når børn gnasker på deres bidering eller blæser en ballon op, må de ikke risikere at få skadelige stoffer i blodet. Derfor er det vigtigt, at reglerne for kemi i legetøj bliver overholdt. Men en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen viser, at mere end hver tredje legetøjsfabrikant, importør og forhandler ikke ved nok om legetøjsreglerne. Og kun hver femte ved, hvor de kan finde information om reglerne.

Miljøminister Kirsten Brosbøl lancerer derfor en ny kampagne, der skal informere virksomhederne om reglerne og deres forpligtigelser i forhold til kemi i legetøj og andre sikkerhedsaspekter. Samtidig går Miljøstyrelsen i gang med omfattende stikprøvekontroller.

- Der må ikke være skadelig kemi i børnenes sutter eller bideringen, de putter i munden hele tiden. Når produkterne er på hylderne, skal forbrugerne have tillid til, at de selvfølgelig er i orden. Jeg forventer, at producenterne er deres ansvar bevidst, men nu skruer vi op for både information og kontrol med legetøj. Det er vigtigt, at producenter, importører og forhandlere er helt skarpe på, hvilke regler der gælder, og især hvor de kan finde oplysningerne, hvis de er i tvivl, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Sikre børneprodukter
Informationskampagnen og stikprøvekontrollerne er den del af Børnekemipakken, som regeringen vedtog sammen med Enhedslisten sidste år. Der er afsat 20 mio. kr. til indsatsen i perioden 2013-2016.

- Vi skal sikre, at børn ikke bliver udsat for skadelige kemikalier fra produkter som for eksempel legetøj, tekstiler og elektronik, der sælges i danske butikker. Derfor har Enhedslisten ønsket en særlig indsats rettet mod kemi til børn og unge, siger Per Clausen fra Enhedslisten.

Der gælder fra medio 2013 nye krav til kemikalier i legetøj som bliver solgt i EU. De skærpede krav gælder blandt andet indhold af kræftfremkaldende stoffer og stoffer, der kan skade arveanlæg og forplantningsevne, i legetøj. Der er ligeledes regler for stoffer, som ikke har været omfattet af de tidligere legetøjsregler i EU, og der stilles større krav til dokumentationen.

Kampagnen og undersøgelsen kan findes på: www.legetøjsregler.dk.

Læs mere her

tags: Enhedslisten, 2013, EU, regeringen, virksomhed, 2016, kemi, regering, miljø, Sikkerhedsstyrelsen, Miljøminister,

onsdag den 25. juni 2014

Gentofte Kommune satser på nye muligheder for unge

Gentofte Kommune har netop købt ejendommen på Hellerupvej 22, som pt. huser Copenhagen International School. Købet er et led i Gentofte Kommunes plan om at udvikle nye og optimale muligheder for unge i Gentofte, blandt andet med det klare mål at alle får en ungdomsuddannelse og kan udvikle deres talent til det yderste. - Vi skal respektere, at unge lærer på forskellige måder, og derfor vil vi fremme de unges læring ved at koble den til deres specifikke interesser, siger borgmester Hans Toft. - Det gør vi blandt andet i vores femårige udskolings- og gymnasieforløb for de 13-20 årige og helt specifikt på for eksempel Akademiet Fodbold Fulton. Det vigtige er, at de unge udfordres til toppen af deres potentiale, og at de selv tager et medansvar for at blive så dygtige, som de overhovedet kan.

Gentofte Kommune skal bruge de nyerhvervede bygninger på Hellerupvej til - sammen med en række eksterne samarbejdspartnere – at etablere et nyt kompetencecenter, der får en tættere tilknytning til erhvervslivet og til andre uddannelsesinstitutioner. Tilbuddet skal udvikles og drives i samarbejde og partnerskaber med relevante eksterne aktører, blandt andet ungdomsuddannelser, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder, som kommunen nu vil gå i dialog med. Satsningen skal supplere Gentofte Kommunes mange indsatser med læringsforløb indenfor blandt andet innovation, iværksætteri, håndværk, science, design og arkitektur.

- De unge besidder mange talenter, som de skal have mulighed for at udfolde endnu mere. Vi ønsker at sætte endnu større fokus på det erhvervsrettede i de unges uddannelsesforløb, siger borgmester Hans Toft. Gennem partnerskaber med virksomheder, organisationer og andre uddannelsesinstitutioner er ambitionen at skabe et helt unikt lærings- og iværksættermiljø, hvor elever fra både vores folkeskoler og ungdomsuddannelser kan være i tæt kontakt med erhvervslivet og andre samfundsaktører.

Gentofte Kommune overtager bygningerne i august 2016 og planlægger at være klar med det nye tilbud i skoleåret 2016-17.

Læs mere her

tags: borgmester, uddannelse, virksomhed, 2016, erhvervslivet, folkeskole, organisation, uddannelsesinstitution, iværksætteri, innovation, miljø,

tirsdag den 24. juni 2014

Dansk computerspil skal lære de allermindste at tale i mobil

Mobiltelefonen er omdrejningspunktet i det danske computerspil Ligesom de voksne
Spillet er det syvende i serien om Silke og henvender sig til børn helt ned til 3 år. Derfor er telefonien mest ment som leg, men alligevel med en bagtanke:

"Selvfølgelig skal det først og fremmest være sjovt, men børn elsker jo at kopiere voksnes brug af mobiltelefonen. Det udnytter vi i spillet til at udvikle barnets kommunikative evner, forståelsen for sociale relationer og evnen til at lytte," fortæller Michael König fra Egmont og KreaKids, der står bag spillet.

Mormor taler volapyk
"Spillet har en ringefunktion, hvor barnet har samtaler med Silke. De skal også oprette og benytte deres egne kontakter - det er selvfølgelig ikke en rigtig telefon og mormor taler kun volapyk, men det er en sjov måde at lege nogle færdigheder ind i barnet," slutter Michael König.

Silkes Mobil udkom den 20. juni og henvender sig til de 3-6-årige børn.


Læs mere her

tags: computerspil, computer, Mobiltelefon, Egmont,

Amning fremmer væksten af gavnlige bakterier i tarmfloraen

Den ernæringsmæssige faktor, der har størst betydning for udviklingen af et barns tarmflora, er, om barnet bliver ammet. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet. Amning fremmer væksten af gavnlige bifido- og mælkesyrebakterier i barnets tarmflora, som er gavnlige for udviklingen af barnets immunsystem. En række studier har vist, at ammede børn vokser lidt langsommere og er lidt slankere end børn, der får modermælkserstatning. Børn der bliver ammet har også en lidt lavere forekomst af overvægt, allergi, diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme senere i livet. Ifølge en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitets kan det skyldes, at amning fremmer udviklingen af gavnlige bakterier i barnets tarmflora.

"Resultaterne fra undersøgelsen kan bruges til at understøtte tiltag, der kan hjælpe børn til at udvikle en god tarmflora, som er vigtig for immunsystemet og et sundt fordøjelsessystem."
"Vi er blevet stadig mere opmærksomme på den afgørende betydning, en sund tarmflora har for et godt immunforsvar. Spædbørn fødes uden bakterier i tarmen, og derfor er det interessant at kortlægge, hvilken indflydelse kostfaktorer har på tarmfloraens udvikling i børns første tre leveår," siger forskningsleder på DTU Fødevareinstituttet Tine Rask Licht.

Tarmfloraens forandring i de første leveår
Undersøgelsen viser, at der sker væsentlige ændringer i tarmfloraens bakteriesammensætning fra ni til 18 måneders alderen i forbindelse med, at amning ophører og andre typer mad bliver indført. Børnenes tarmflora fortsætter dog med at udvikle sig helt frem til treårs alderen, idet den bliver stadig mere kompleks og samtidig mere stabil.

"Resultaterne er med til at understøtte formodningen om, at tarmfloraen ikke – som tidligere antaget – er stabil, allerede når et barn bliver et år gammelt. Ifølge vores undersøgelse sker der stadig vigtige ændringer helt frem til treårs alderen. Det betyder sandsynligvis at der i barneårene er et 'vindue', hvor tarmbakterierne er mere påvirkelige af ydre faktorer, end man ser det hos voksne," forklarer Tine Rask Licht.

Strategier til udvikling af sund tarmflora
"Resultaterne fra undersøgelsen kan bruges til at understøtte tiltag, der kan hjælpe børn til at udvikle en god tarmflora, som er vigtig for immunsystemet og et sundt fordøjelsessystem. Det kunne for eksempel være rådgivning til mødre omkring amning eller udvikling af nye typer modermælkserstatning, der kan fremme etablering af gavnlige bakterier i tarmen", fortæller Tine Rask Licht.

Læs mere
Undersøgelsen er beskrevet i en videnskabelig artikel i Applied and Environmental Microbiology: Establishment of Intestinal Microbiota during Early Life: a Longitudinal, Explorative Study of a Large Cohort of Danish Infants.

I alt deltog 330 danske børn i den treårige undersøgelse, som blev ledet af professor Kim F. Michaelsen fra Københavns Universitet. Afføringsprøver blev indsamlet tre gange, da de deltagende børn var 9, 18 og 36 måneder. Prøverne blev undersøgt på DTU Fødevareinstituttet og brugt til at identificere bakterierne i tarmfloraen. Det er første gang forskere har anvendt nyere metoder, baseret på 'signatursekvenser' i bakteriernes DNA, til at undersøge tarmfloraændringer hos så stor en gruppe børn i så langt et tidsrum.

Læs mere her

tags: København, Københavns Universitets, slank, DTU, bakterie, diabetes, videnskab, DNA, allergi, sygdom, ernæring, Københavns Universitet,

mandag den 23. juni 2014

Grænser for frivilligt socialt arbejde

Frivillighed er populær som aldrig før og fremhæves som en vigtig ressource for velfærdssamfundet. Men hvorfor tager stat, kommuner, fagforeninger og de frivillige organisationer fejl af den, når de forsøger, at formulere klare grænser mellem de frivillige og de professionelles ansvars- og opgaveområder Ny bog besvarer spørgsmålet og peger samtidig fremad mod en ny og bedre frivillighedspolitik. Fra et politisk perspektiv fremhæves den personrettede frivillige sociale indsats ofte som eksemplarisk, når det gælder om at aflaste den offentlige velfærdsindsats. Fra liberalisterne i Cepos til idealisterne i Cevea flokkes aktører på tværs af de velkendte politiske linjer om at hylde frivilligheden. Også i kommunerne har man fået øjnene op for den frivillige sociale indsats, som en uudnyttet ressource man gerne vil have mere af og samtidig give en bestemt retning.

Imidlertid ved vi ikke meget om, hvordan frivilligheden er frivillig. Vi går ud fra, at alle ved, hvad der er tale om, når snakken falder på frivillighed. Men reelt ved vi kun lidt om, hvad der overhovedet skal forstås ved en frivillig social indsats.

Det søger Anders la Cour at råde bog på med denne bog. Dels ved at undersøge, hvad der karakteriserer frivilligheden som frivillig, og dels ved at undersøge hvorledes frivilligheden bliver gjort til genstand for politik. Gennem analyser af begge kommer han frem til en gennemgribende kritik af den herskende politik på området, og får samtidig peget på hvordan en ny frivillighedspolitik må gøre op med nogle gamle dogmer.

Med de frivilliges indtog på vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, hospitaler og plejehjem er vi ved at udvikle et velfærdssamfund der i stigende grad er afhængigt af den frivillige sociale indsats. Det er derfor på høje tid at vi får diskuteret hvordan frivilligheden er frivillig og hvorfor den er så vanskelig at strukturere og kontrollere. Denne bog gør os klogere på hvorfor der er grænser for dens organisering og hvad det er der udgør dens væsentligste dynamik

Anders la Cour er lektor for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Han har skrevet en lang række artikler om frivillighed, ledelse og statens frivillighedspolitik og udkommer her for første gang med en samlet bog om emnet.

Frivillighedens logik og dens politik
- en analyse af den personrettede frivillige sociale indsats og statens frivillighedspolitik
Af Anders la Cour
184 sider / 210 kr.
ISBN: 978-87-7683-046-5
1. udgave 2014
Samfundslitteratur
Udkommer 28. april 2014


Læs mere her

tags: hospital, Cepos, politi, fagforening, fagforening, plejehjem, børnehave, folkeskole, organisation, 2014,

søndag den 22. juni 2014

Far udgiver en børnebog for at fejre sin datter

Der udgives rigtig mange nye børnebøger hvert år i Danmark, og dog sker det kun alt for sjældent, at der udkommer en bog, som er skrevet og trykt for at fejre en lille pige. Men med bogen "Louises mange tegninger" har forlaget Spilopmageriet faktisk gjort dette. Bogen er skrevet af børnebogsforfatteren Peter Tinggaard, som også selv har startet forlaget Spilopmageriet – og det giver ham muligheder, som få andre har. Han har valgt at udgive en bog, som muligvis ikke har verdens største salgsværdi, men som primært skal udgives for at fejre sin datter Sofie, som snart bliver 7 år.

"Det er Sofie, som har inspireret mig til at skrive denne historie og hele historien er skrevet med hende i tankerne," fortæller Peter Tinggaard. "Ved at iagttage hende har jeg opdaget, at mange børn bruger tegninger til at vise deres kærlighed til andre. Men hvad gør man så, når hjemmet bliver oversvømmet af så mange tegninger, at der er ikke er plads til dem De indeholder jo en lille piges kærlighed til mor og far, og derfor bør de vel behandles som uvurderlige skatte. Men på den anden side er man vel nødt til at komme af med nogle af de utallige tegninger, man får, hvis ikke man vil have et hjem, som er fyldt til bristepunktet med børnetegninger. Det er dette dilemma, som er bogens overordnede tema."

Peter Tinggaard har lovet at give en hel kasse med bøger til sin datter, når de ankommer fra trykkeriet, og han har samtidigt dedikeret bogen til hende med følende tekst: "Denne bog er inspireret af og skrevet for min egen dejlige tegneprinsesse, Sofie Louise Tinggaard, som fylder vores hjem og vores hjerter med så mange dejlige tegninger!" Han glæder sig som et lille barn til at vise hende bogen og til at læse den sammen med hende. Han håber også, at bogen vil sprede glæde og liv i mange andre hjem, men det er ikke det vigtigste for ham. Det vigtigste er Sofies oplevelse af bogen, og han håber virkelig, at hun vil føle sig fejret og elsket igennem den!

"Louises mange tegninger" er den femte i rækken af børnebøger, som Peter har skrevet. Blandt hans tidligere bøger kan nævnes "Den allerstørste juleglæde", "Morten den modige struds" og "Det store suttetræ".


Læs mere her

tags: Danmark, prinsesse, forfatter,

Sig yahya! Her kommer morgendagens poeter!

Den 26. april, kl. 13:30 på Magasinet i Odense, afholdes Danmarks hidtil største finale i Poetry Slam for skoler! Mere end 3000 skoleelever og voksne har været igennem de 20 poetry slam-workshops, som foreningen "PSFyn" har afholdt i løbet af dette skoleår. Elever fra 13 til 25 år har prøvet kræfter med beatboxing, rim, performance, vilde metaforer og mikrofonteknik, imens de har lavet poetry slams om alt fra Syrien til X-Faktor og de har fortalt både lærere og præster om hvordan verden hænger sammen. Eleverne har været inspirerende, frustrerede, dygtige, poetiske, frække og provokerende, og med deres kammerater som dommere og deres lærere som lyttende publikum, har det store projekt været en enorm succes.

De unge har stadig meget på hjerte, og de ting som vi måske ikke lige tror de går og tænker over, de bliver endevendt. Intet er for småt og intet er for stort. Både forældres skilsmisse, den lokale grillbars pizzatoppings, klodens overbefolkning og røvturen ved lektier er blevet leveret. Og fællesnævneren for de mange poetry slams, er at eleverne mener hvad de siger og tør stå ved det - også overfor et publikum. Det er inspirerende at opleve.

Foreningen PSFyn, som står bag projektet skoleslam.dk, er en lokal fynsk forening, som har stået som garant for at det talte ord og den performative litteratur trives på Fyn. De har afholdt månedlige slams på Fyn og er ofte medvirkende kunstnere under diverse festivaler, kulturnætter og udstillinger. Til årets projekt har foreningen modtaget næsten 100.000.- i støtte fra Statens Huskunstnerordning, samt Odense og Svendborg kommune.

Denne støtte har gjort, at det har været gratis for skolerne at tilmelde sig projektet, og derved få to poetry slammere ud en hel dag, til at undervise i overbygningen.

Måske er projektet endda en god forsmag på hvordan man på bedste vis kan udnytte den nye skolelov, til at få lokale foreninger til at bidrage med indhold til skoledagens undervisning, så undervisningen får fede indspark udefra, og kan inspirere både elever og lærere. Et eksempel til efterfølgelse

De mange forskellige danske skoleformer har også været bredt repræsenteret, og vi har både været ude på folkeskoler, efterskoler, friskoler, privatskoler og endda VUC-Centre, og hjulpet dem at få det talte ord i centrum. Og uanset om man er dreng eller pige og om man er i starten af sit teenageoprør, eller har fundet sig selv som 25-årig, så har genren "poetry slam" leveret en kærkommen lejlighed til at komme ud med sproget og synspunkterne.

Foreningens slammere er dygtige og erfarne slammere, som er fast inventar ved DM i poetry slam, og som er gode medspillere i den fynske kulturliv. Hvis du skulle have lyst til at få lidt mere info, eller en personlig vinkel, så kan foreningens slammere kontaktes her:

ÅRETS UNDERVISERE / SLAMMERE

KIM "MAO" LINNET
Formand og stifter af foreningen. Har deltaget i DM tre gange og er mest kendt for sine to-stemmige slams, hvor han endevender hans eget syn på kvinder og parforholdet i al almindelighed. Samtidig holder han af rytmer, og de fleste konsonanter bliver fra tid til anden groft udnyttet som slagstøjsinstrumenter i hans slams.

Mail: klinnet@gmail.com
Tlf: 60624427


LASSE "GULD" NYHOLM JENSEN
Lasse vinder altid de fynske mesterskaber - og har deltaget i DM flere gange. Han arbejder som lydbogsindlæser og har selvudgivet flere kunstneriske digtsamlinger. Hans slams spænder fra det intensivt lyriske til sang-performances med Nik og Jay og han har en sær gammel mand boende i sig, som indimellem får lov til at sige et par ord - til stor jubel fra publikum.

Mail: lanyje@lanyje.dk
Tlf: 31450145


NIKOLAJ OG MONA "SØSKENDEPARRET" KVISTGAARD
Intern konkurrence mellem søskende kan også skabe kunst. Nikolaj vandt på et tidspunkt de fynske mesterskaber, og både han og hans søster har siden da optrådt masser af gange. Nikolaj læser til daglig på universitetet, mens Mona netop er blevet færdig som lærer - og fra disse to forskellige ståsteder angriber de poesien, så publikum ikke er tvivl om hvad de mener og hvor de kommer fra.

Mail:
nikolaj-kj@hotmail.com
mona-kj@hotmail.com
Tlf: 26929053



VAGN "FORFATTER" REMME
Vagn er forfatter. Og kan noget med litteratur, som giver en ny vinkel på det at skrive tekster til en mikrofon, fremfor papir. Vagn tager de små skæbner og gør dem store og er ikke bange for at provokere hverken elever eller lærere med både sprogbrug og indhold i sine tekster. Hans metoder til at få skrivningen i gang er effektive og eleverne sætter pris på hans direkte tilgang til det at skrive.

Mail: vagnremme@mac.com
Tlf: 23861705



JEPPE "DEN UNGE" HERTZ
Jeppe Hertz er den yngste af underviserne. Han har været på Brønderslevs Forfatterskole, på linien for poetry slam, og er i øjenhøjde med de elever vi underviser. At han så også ser godt ud, og har et indblik i hvad der rør sig i et ungt sind, det gør jo kun Jeppe bedre. Jeppe slams er billedskabende og moderne og har ofte et nutidigt udgangspunkt som de unge holder af.

Mail: jeppec888@gmail.com
Tlf: 60 45 02 32


KÅRE "KROP" WANGEL
Kåre Wangel lider ikke af ADHD, så vidt vi ved. Men manden kan ikke stå stille på en scene. Han skriver performative tekster, hvor det kan være farligt at sidde for tæt på scenen. Med udpræget musikalsk sans, og et blik for de lydlige kvaliteter i sproget, så er det er fryd at opleve Kåres slams.

Mail: kwangel@gmail.com
Tlf: 20681012

CITAT FRA SKOLELEDER:
"Tak for en dejlig og lærerig dag med de to herlige og dygtige undervisere.stort engagement blandt eleverne.mine var meget begejstrede! Herligt at det talte ord bliver promoveret på denne måde."

Læs mere her

tags: Danmark, mesterskab, EM, kunst, Odense, OL, SF, angriber, skilsmisse, Svendborg, folkeskole, undervisning, sprog, konkurrence, forfatter, efterskole, Brønderslev,

lørdag den 21. juni 2014

Børnene indtager VM i fodbold

Danmarks skarpeste fodboldbørn sætter sig nu i kommentatorboksen og styrer DR Ultras seere sikkert gennem de afgørende VM-kampe. I år er det 20. gang, der afholdes VM i fodbold. Men at se det samme tyve gange i træk, er måske ikke det festligste i verden. Og kommentatorernes fraser er efterhånden også velkendte. Derfor har DR Ultra besluttet sig for at dyrke fodboldfeberen og lave en vaskeægte fornyelse, med fodboldlir som gør dækningen sjovere og mere uforudsigelig. Rigtige børnekommentatorer tager headsettet på og dækker de afgørende kampe fra slutrunden.

To 1/8-finaler og VM-finalen bliver vist og kommenteret direkte af seje børn sammen med en (ofte håbløs) Ultravært. Til hver kamp er der to nye kompetente og særdeles fodboldvidende unger, der styrer DR Ultras seere igennem begivenhederne. Med nørdet og fodboldfaglig tilgang kommenterer og analyserer ungerne VM-kampene for åben skærm.

"DR Ultra fejrer VM på sin egen måde, med børnene i centrum, og derfor giver vi dem selvfølgelig også magten i kommentatorboksen. Det er et sjovt og udfordrende forsøg, som jeg tror, der kommer en stor fodboldfest ud af. Vi gør en ære ud af, at der bliver plads til noget ud over det sædvanlige, når vi sender kampene live. Det er vores unge kommentatorer i fuld gang med at forberede sig på," siger kanalredaktør Kirstine Vinderskov.

Ultrakupon og sociale medier
Der bliver rig mulighed for, at både ungerne på skærmen, og seerne derhjemme kan nørde fodbold. Men der bliver også masser af sjov undervejs. Ultra-seerne kan i løbet af kampene være med til at forudse begivenhedernes udvikling ved at bruge "Ultrakuponen". Her kan de skarpsindige seere blandt andet gætte på hvilket hold, der har flest krølhårede spillere, eller den ældste gennemsnitsalder, og om der er flest drenge eller piger som følger VM-spillerne ind. I halvlegen bliver de sjoveste Instagram-kommentarer vist, ligesom der bliver masser af samspil på Ultras forskellige sociale platforme.

FAKTA:
- I flere måneder har landets børn kunne sende deres bud på en god måde at kommentere en fodboldkamp ind, og vi har modtaget rigtigt mange begejstrede bud. Gennem en stor casting er landets seks sejeste kommentatorbørn blevet fundet, og i tomandshold kommenterer de hver én af DR Ultras tre VM-kampe.
- Simon og Mads på 12 år kommenter 1/8-finalen d. 29. juni, kl. 17.45 sammen med Ultra-vært Christian Trangbæk.
- Laust på 13 år og Sigurd på 12 år kommenterer 1/8-finalen d. 1. juli, kl. 17.45 sammen med Ultra-vært, Joakim Ingversen.
- Magnus og Adam på 13 år kommenter VM-finalen d. 13. juli, kl. 20.45 sammen med Ultra-vært Sofie Linde.

Læs mere her

tags: Danmark, fodbold, VM-finale,

fredag den 20. juni 2014

Ny titel i serien Dynamo - TURBINES letlæsningsserie til børn og unge fra 10 år og op

I næste nu trådte mormor på bremsen. "Rul lige vinduet ned, Magnus." I sidespejlet kunne han se fyren nærme sig. "Hop du om bagi," sagde mormor. Om Dynamo:
Dynamo er en bogserie til børn og unge til selvlæsning og til brug i folkeskolens mellemtrin og i udskolingen. Der er smæk på emnerne, og sproget er læsevenligt og tilpasset målgruppen. Både erfarne og unge forfattere og illustratorer bidrager til serien, der alle er indbundne bøger i en god kvalitet. Den første DYNAMO-bog Fuck, det gør ondt, Willy udkom d. 03/02 2014. Se mere om de kommende titler nederst.

Om Audi 200 Turbo:
Magnus er på tur med mormor. Og selvfølgelig vil hun hjælpe en stakkels blaffer. Men så hører Magnus i radioen, at politiet efterlyser en fange, som er stukket af. Han er farlig. Og beskrivelsen lyder som den fyr, de lige har samlet op!

Audi 200 Turbo er en spændende bog om en biltur, der ikke går helt efter planen. Den er skrevet af Gunvor Ganer Krejberg og illustreret af Mads Ahm. Både sprog og illustrationer vil tiltale unge læsere.

Audi 200 Turbo udkommer den 7. maj 2014 på TURBINE forlaget

Audi 200 Turbo af Gunvor Ganer Krejberg. Med illustrationer af Mads Ahm. TURBINE, Aarhus, 2014. 54 sider. ISBN: 9788771415223. Vejledende pris: 229,- kr.

Andre DYNAMO-titler:
Fuck, det gør ondt, Willy!
Et W for Willy
Syv dage med Emma C
Dødens mobil (på vej).

Læs mere her

tags: politi, Vejle, radio, Audi, folkeskole, sprog, forfatter, 2014,

torsdag den 19. juni 2014

Smuk billedbog udkommer i dag

Sød og vigtig billedbog om at være den, man er. Bogen er skrevet af Tessa Linnet og illustreret med smukke, farverige tegninger af Anja Gram. Måske går du allerede rundt og synes, at du kender dig selv rigtig godt
Så synes du måske, det er pjattet at læse en bog om dig selv
Men det er det faktisk slet ikke. Det er nemlig sådan, at alle kan komme til at glemme noget en gang imellem. Ligesom når du glemmer, hvor dine sokker er, kan du komme til at glemme noget om dig selv. Og så er det altid godt at have en bog, du kan slå op i, så du aldrig glemmer, hvor sej du er.

"Jeg er …"
Ja, hvem er du egentlig
Du er UNIK. Der findes kun én af dig i hele verden, og derfor er du ganske særlig. Det er kun DIG, der bor inde i DIN krop og tænker DINE tanker.
Du er lige præcis den, du skal være. Du er nemlig den eneste ene, helt vidunderlige og super seje DIG!

Sød og vigtig billedbog om at være den, man er. Bogen er skrevet af Tessa Linnet og illustreret med smukke, farverige tegninger af Anja Gram.

Bogen udkommer den 19. juni 2014 på TURBINE forlaget

Jeg er …
Tessa Linnet
Illustrationer af Anja Gram
TURBINE. Aarhus 2014. 28 sider
ISBN: 9788771415704
Vejledende pris: 249 kr.


Læs mere her

tags: Vejle, 2014,

Mad med mening

Et kulinarisk kørekort til fire pædagoger er hovedingrediensen i et nyt SFO-projekt, der skal skabe mulighed for en sund madkultur blandt SFO-børn. Det blev slået fast i sundhedspolitikken Når sundheden skal frem, at der skal mere sundhed ind i børns liv. Engskovskolens SFO har allerede iværksat et nyt initiativ, der skal skabe en sundere hverdag. En kok har igennem et ugeforløb uddannet pædagoger og børn til at tilberede sunde måltider. Et såkaldt 'madværksted' bliver som resultat en daglig aktivitet i SFO'en.

"Vi ved fra forskning, at den usunde livsstil ofte grundlægges hos børn, og derfor prioriterer vi med madværkstedet at sætte tidligt ind, der hvor børnene dagligt færdes, fortæller borgmester Søren Kjærsgaard."

Madværksted som fast pædagogisk praksis
I uge 20-25 har fire pædagoger og et antal SFO-børn på skift været på skolebænken hos en kok. De har fået ny viden om, hvordan man tilbereder sunde måltider. De fire pædagoger har gennem forløbet indløst et såkaldt 'kulinarisk kørekort', som skal hjælpe med at sætte fokus på den sunde mad i hverdagen. Madværkstedet bliver en permanent aktivitet, som børnene kan melde sig på – og det nye initiativ giver tilsyneladende god mening for både pædagoger og børn.

"Madværkstedet giver børnene mulighed for at smage noget nyt. Det handler om stemning, og hvordan det præsenteres. Det er også legalt på madværkstedet at spytte maden ud i skraldespanden, hvis børnene ikke kan lide det. Det gør faktisk, at de er mere åbne for at smage nye ting," fortæller Linda Sølvmose, der er pædagog på Engskovskolen, afd. Knabstrup.

Også Naya Ramirez fra 2. klasse er positiv over for det nye madværksted.

"Man lærer jo at lave mad til madværksteder. Det er også godt at kunne, når man bliver voksen," fortæller Naya Ramirez.

Med forbillede fra institutioner i Roskilde
Ti institutioner i Roskilde Kommune har allerede i løbet af foråret 2013 været igennem forløbet – og med stor succes. De gode erfaringer fra Roskildes institutioner viser, at madværkstedet ud over det sunde fokus, faktisk bidrager til at øge fællesskabet blandt børnene. Madværkstedet skaber altså værdi både fysisk, men også socialt.

Madværkstederne er et projekt udført i samarbejde med Madkulturen, en selvejende organisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Læs mere her

tags: politi, borgmester, 2013, SF, Roskilde, organisation, livsstil,

onsdag den 18. juni 2014

Nødløgn Den var ny!

Foreningen Far trækker på smilebåndet og ryster på hovedet. Hvad kalder vi det, når familie systemet i Danmark bygger på en stor nødløgn Nødløgnen har været brugt de seneste årtier til at bortforklare fejlhåndtering i skønsmæssigt over 100.000 børnesager i Danmark og manglende modernisering af lovgivning og praksis. Den har været brugt til at bortforklare manglende ligestilling af mænd og kvinder på familie området i takt med samfundsudviklingen og udviklingen i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Nødløgnen hedder "Det Bedste for Barnet" og er indskrevet med nærmest systematisk flid i lovgivning, vejledninger og praksis - og er blevet en del af kulturen – men den misbruges og er gået alt for langt. For sagen er hvordan man kan bortforklare, at man træffer afgørelser som er "Bedst for Barnet", når der hverken er fuld information, de rigtige mennesker ikke taler sammen, oplysninger falder ned i sorte huller, der er for mange deltagere og enheder i det offentlige Danmark for børn og forældre, der er tekniske lovhindringer og sker markant direkte og indirekte forskelsbehandling af mennesker baseret på køn.

Foreningen Far anbefaler politikerne at få grundigt undersøgt og moderniseret familielovgivningen og praksis. Vi anbefaler fokus på at skabe verdens bedste familielovgivning og praksis baseret på respekt for mennesker, lige muligheder samt overholdelse af dansk og international lovgivning og menneskerettighederne.

Foreningen Far har til alle danske politikere fremsendt positive forslag og står til rådighed med erfaringer og mønstre i Danmark. Foreningen Far arbejder frivilligt og gratis. Vi støtter hele familien og alle familier i Danmark med mere end 40 års erfaring på familie området.

Foreningen Far vejleder i dag over 100.000 forældre, bedsteforældre og pårørende om året fra ca. 300 danske byer og 50 lande. Vi arbejder anonymt, upolitisk, ikke kommercielt og har stort set ligelig fordeling af mænd og kvinder som frivillige. Vi ser den offentlige sagsbehandling og mønstrene i praksis.


LINKS:

Foreningen Fars "VIDSTE DU" pressemeddelelse læst af over 100.000 danskere
http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/84209

Brud på menneskerettighederne
http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/84856

Børneloven skal ligestilles
http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/84047

Radio24syv sætter for alvor fokus på det offentlige familie Danmark
http://www.radio24syv.dk/programmer/skilsmisse-danmark/

Lukket ekspertmøde i Folketinget og positive forslag
http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/73769


Læs mere her

tags: Danmark, politi, uddannelse, radio, lovgivning, Folketinget, skilsmisse, arbejdsmarked, pressemeddelelse,

tirsdag den 17. juni 2014

Enighed om konfirmation

Tønder Provsti og Tønder Kommune har indgået aftale om placering af konfirmationsforberedelsen, når skolereformen træder i kraft I fællesskab har Tønder Provsti og Tønder Kommune nu fundet en løsning på placeringen af næste års konfirmationsforberedelse.

Det har været en særlig udfordring denne gang, fordi skolereformen giver eleverne flere timer fra næste år.

I 7. klasse skal eleverne således have op på 35 timer om ugen. Det vil sige, at de skal være i skole hver dag fra kl. 8-15.

Eleverne i 7. klasse skal i alt have 56 lektioners konfirmationsforberedelse, og da præsterne efter loven har krav på, at konfirmationsundervisningen foregår inden for tidsrummet kl. 8-16, har det været en vanskelig øvelse at få kabalen til at gå op.

- Men takket være forståelse og fleksibilitet fra alle sider er det heldigvis lykkedes. Jeg glæder mig over, at vi har fundet en løsning i fællesskab og nu har indgået en aftale, som begge parter er tilfreds med, siger formanden for kommunens børn- og skoleudvalg, Henrik Mehlsen.

Aftalen indebærer, at dele af konfirmationsforberedelsen placeres på tre hele fredage i løbet af skoleåret. Den almindelige undervisning, eleverne skulle have haft disse fredage, placeres i stedet på andre skoledage. Det kan betyde, at eleverne enkelte dage skal være i skole til kl. 16.

Resten af konfirmationsforberedelsen placeres uden for normal skoletid efter præsternes eget valg.

At der er konfirmationsforberedelse på hele fredage er ikke noget nyt. I de seneste tre år har forberedelsen været placeret på syv fredage i næsten alle sogne under Tønder Provsti. Det er en ordning, som er kommet i stand på præsternes foranledning, og som alle har været meget tilfredse med.

Men hvis denne praksis skulle videreføres uændret næste år med øget timetal, ville eleverne miste 49 timer, som skulle placeres på andre skoledage efter kl. 15.00. Det ville betyde, at eleverne skulle være i skole til kl. 16 mere end én dag om ugen.

- Det synes vi ikke ville være rimeligt. Derfor har vi lagt op til et kompromis, hvor ca. halvdelen af konfirmationsforberedelsen blev placeret inden kl. 15 og den anden halvdel efter den enkelte sogns ønske. Det opnår vi med denne aftale, og samtidig sikrer vi, at præsterne bevarer deres frihed til at tilrettelægge konfirmationsforberedelsen som tidligere på trods af folkeskolelovens strammere krav, siger Henrik Mehlsen.

Aftalen betyder også, at elever, der benytter sig af frit skolevalg, fortsat kan komme til konfirmationsforberedelse i eget sogn.

Ordningen evalueres af provstiet og kommunen i vinteren 2015.

Læs mere her

tags: fleksibilitet, Tønder, folkeskole, undervisning,

Ny Sankt Hans tradition er født

Med masser af dyr, aktiviteter for børn, hjemmelavet mad baseret på lokale råvarer, bål med heks, båltale, børnegrill og klappelam starter Farmen en ny Sankt Hans tradition for hele familien ude i De Vestsjællandske Alper. Det er målsætningen at det skal blive en tilbagevendende begivenhed, når Farmen i samarbejde med Holbæks Erhvervsforum inviterer til Sankt Hans-aften på Farmen ved Maglesø, som ligger kun et kvarters kørsel i bil fra Holbæk.

Dette år båltaler bliver museumsdirektør Eskil Vagn Olsen fra Museum Vestsjælland, som er en fusion af en række sjællandske museer. Han har tidligere været leder af Holbæk Museum og kender lokalområdet.

Foruden det traditionelle Sankt Hans-bål med heks, som bliver anlagt direkte ved søbredden byder Farmen på naturskønne omgivelser, hvor alle - og især børnefamilier – vil få mulighed for opleve en af den ældste danske midsommertradition i trygge og harmoniske omgivelser. Alle er velkomne og det koster ikke noget at deltage. Til lejligheden vil der være mulighed for at benytte Farmens kanoer, klappe de nyfødte lam og gedekid, børnene får deres egen børnegrill, hvor de kan grille snobrød og skumfiduser. Alle kan benytte petangue-banen eller boldbanen.

SPISETELTET
Vil man smage på lokale fødevarer, kan man købe grillpølser eller melde sig til den store Sankt Hans-grillbuffet, som er sammensat af grøntsager fra lokale avlere – Jordbærbonden i Tølløse og Den gamle Gård i Ugerløse. Grillpølserne og kødet kommer fra Farmens egen lamme- og gedeproduktion. Tilmelding kan foretages på www.heforum.dk eller ved at kontakte Farmen på telefon 59 12 14 00
Gårdcaféen serverer kaffe og kage. Og alligevel er man velkommen til at medbringe egne drikkevarer og der er i øvrigt gratis adgang.

- Det er vores ønske at skabe gode familie oplevelse ude i den danske natur. Her i Vestsjælland har vi en fantastisk og uspoleret natur, og området omkring Maglesø og Brorfelde er helt unikt med de mange naturlige søer og flotte udsigter til Holbæk og Roskilde.

PROGRAM
kl 18.00 Farmen åbner
kl 22.00 Båltale, fællessang
kl 22.30 Bålet tændes
kl 23.00 Arrangementet slutter.

AFSTANDE:
5 km fra Tølløse
12 km fra Holbæk
25 km fra Roskilde

FAKTABOKS:
De Vestsjællandske alper er et enestående naturområde, der er udpeget som nationalt geologisk interesseområde. Området, der blandt andet omfatter Brorfeldebakkerne, er skabt af gigantiske smeltende gletchere, hvorved de mange søer i området, blev formet og skabt under afslutningen af sidste istid for omkring 15.000 år siden.

Læs mere her

tags: direktør, Holbæk, råvarer, Roskilde, Vestsjælland, museum, kaffe,

mandag den 16. juni 2014

CADO Multiplay er boldbanen, hvor alle kan følge med!

Multibane til under kr. 250.000 ekskl. moms lyder næsten utopisk, men det er ikke desto mindre netop dét, CADO nu tilbyder klubber og foreninger, som grundet manglende fondsfinansiering ikke fik multibanen i første omgang. Multibaner er populære overalt i Danmark. CADO har den perfekte løsning. Også selvom man bliver forbigået, når der uddeles støttekroner. Multibane til under kr. 250.000 ekskl. moms lyder næsten utopisk, men det er ikke desto mindre netop dét, CADO nu tilbyder klubber og foreninger, som grundet manglende fondsfinansiering ikke fik multibanen i første omgang.

Multibaner er populære overalt i Danmark. CADO har den perfekte løsning. Også selvom man bliver forbigået, når der uddeles støttekroner. CADO Multiplay er en multibane med størrelsen 13-21 meter, hvilket svarer til banestørrelsen i street soccer.

CADO ved, at mange klubber arbejder hårdt med at rejse penge til en multibane, men snubler så, når fondsmidlerne ikke lykkes. "Vi ser et meget stort ønske om multibaner i foreningerne. Det har fået os til at tænke ud af boksen. Vi har derfor designet en multibane i street soccer størrelse, der fuldt ud lever op til de krav, fonde stiller vedrørende bandesystemer, mål, kunstgræs, opmærkning til boldspil osv.", fortæller direktør for CADO, Carsten Jørgensen.

CADO Multiplay er unik topkvalitet til en meget skarp pris
Med Multiplay banen kan klubber få den ønskede bane for under kr. 250.000. Disse penge er sandsynligvis allerede rejst via generøse sponsorer i lokalsamfundet m.v. i jagten på midler og tilskud takket være regler om, at fonde max. må indskyde 50 % af totalprisen.

"Det er brandærgerligt, når der er investeret meget tid og mange frivillige ressourcer i et multibaneprojekt, og en del af pengene allerede står på klubbens bankbog", udtaler Carsten Jørgensen og fortsætter: "Vi har, med CADO Multiplay, designet en løsning, der kan hjælpe de foreninger".

Solide, gennemsigtige bander så alle kan kigge med
CADO Multiplay er bygget af materialer, som er beregnet til boldspil og samtidig er støjniveauet i bund og kvaliteten helt i top. Denne unikke opbygning gør, at multibanen i princippet kan placeres hvor som helst.

Banens bander er meget solide og kræver meget lidt vedligehold, hvilket er en stor fordel f.eks. for klubber, som er drevet af frivillige. Banderne kan leveres i mange spændende farver og er transparente, så forbipasserende og ikke mindst tilskuere alle kan følge med i spillet og legen på banen uden nødvendigvis at være på banen.

Fakta om CADO Multiplay:
• banestørrelse: 13x21 meter
• solide, gennemsigtige bander
• minimalt vedligehold
• mål
• kunstgræs
• vandalsikker
• graffitisikker
• lavt støjniveau
• Levering og montering inkluderet

Pris: kr. 249.975

Der kan desuden tilkøbes outdoor fitness-redskaber o.l., så banens multifunktionalitet bliver attraktiv for andre end boldspils-elskere.

Mere information
Vil du vide mere om CADO Multiplay banen, så kontakt os på mail@cado.dk eller telefonnummer 7022 2628.


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, kunst, penge, moms, Fakta, fitness,

søndag den 15. juni 2014

Viasat og TV3 vil forbedre børns hverdag

I dag lancerer Viasat og TV3 i samarbejde med non-profit organisationen Reach for Change en kampagne, som retter sig mod mennesker, der arbejder for at styrke og forbedre danske børns hverdag. Ideen med kampagnen er at rekruttere deltagere til et forløb, hvor vinderen – Game Changer 2014 - får både finansiel støtte og rådgivning til at omsætte sin idé til en bæredygtig forretning. Mange danske børn er godt stillet i forhold til at få en velfungerende hverdag og et liv med gode betingelser. Men der er stadig en del børn, hvis hverdag og trivsel kan forbedres. Derfor er Viasat og TV3 i samarbejde med organisationen Reach for Change på udkig efter sociale entreprenører med projekter, som kan gøre en forskel for børn.

"TV3 og Viasat har startet dette projekt i samarbejde med Reach for Change for at give en håndsrækning til sociale entreprenører, der har idéer til at forbedre børns hverdag. Jeg er sikker på, at der er masser af gode sociale projekter rundt om i landet, som har svært ved at blive realiseret, fordi der mangler den fornødne investering og rådgivning. Det vil vi gerne bidrage med. Vi leder efter projekter, der kan skabe social værdi, og vi leder efter mennesker, som er drevet af en stærk vision, mod og passion for at realisere deres idé," siger adm. direktør for TV3, Kim Poder.

Deltagerne – der kan tilmelde deres idé fra i dag – kommer til at indgå i et forløb, som ender med udpegningen af årets Game Changer 2014. Den, som løber med titlen, vil få økonomisk støtte på 450.000 kr. om året og rådgivning via et inkubationsprogram. Rådgivningen tilvejebringes af blandt andre Viasat og TV3, som stiller kompetencer til rådighed inden for forretningsudvikling, salg og markedsføring.

"Der er mange måder, hvorpå virksomheder kan udvise social ansvarlighed. Vi har valgt et initiativ, hvor vi selv får mulighed for at bidrage med egne kompetencer, og det ser vi som en stor styrke. Det bliver uden tvivl en læringsproces og en inspirationskilde for os som virksomhed, når vi skal rådgive de sociale entreprenører," siger adm. direktør for Viasat, Peter Mægbæk.

Reach for Change, som er med i projektet, har flere års erfaring i at hjælpe sociale entreprenører.

"Mange sociale entreprenører er drevet af en stor passion og entusiasme for at få realiseret deres idé. I mange tilfælde mangler de dog den tilstrækkelige startkapital og de rette kompetencer til at skabe et forretningsmæssigt bæredygtigt projekt. Derfor har vi udviklet et rådgivningsprogram, hvor den enkelte bliver kyndigt vejledt igennem processen. Det er for mange en helt uvurderlig hjælp," siger landechef for Reach for Change, Marie-Louise Köhl Harritsø.

Alle projekter er velkomne. Deltagerne skal blot indsende deres ansøgning inden d. 13. juli. Herefter udvælger en gruppe bestående af medarbejdere fra Viasat og TV3 og Reach for Change en række kandidater, der går videre til næste runde. Anden runde afvikles i september, hvor alle interesserede kan stemme på deres favoritprojekt via deres egen Facebook-profil. De fem projekter, som får flest stemmer, går videre til tredje runde. Her skal finalisterne fremlægge deres idé for en børnejury og en voksenjury, som sammen træffer den endelig beslutning om, hvem der bliver årets Game Changer.

Læs mere her

tags: markedsføring, direktør, økonomi, Facebook, virksomhed, organisation, sprog, 2014, stemmer, TV3,

lørdag den 14. juni 2014

AQUA Akvarium & Dyrepark åbner ny stor udstilling på 2. sal

Torsdag d. 26. juni kl. 13.00 åbner AQUA den store nye udstilling "OplevGudenaa", der er støttet af Nordea-fonden. Udstillingen giver AQUA's gæster en stor indsigt i Danmarks længste å, Gudenåen, der er omkring 150 km lang. Ny udstilling på hele AQUA's 2. sal
Hele 2. sal i AQUA blev ryddet lige efter jul og nu er man klar til at åbne den store nye udstilling "OplevGudenaa". Udstillingen er et partnerskabsprojekt mellem AQUA, Naturstyrelsen og VisitGudenaa og er støttet af Nordea-Fonden. Formålet med udstillingen er at øge formidlingen og synligheden af de danske ådales rige natur og kulturhistorie med Gudenåen som spydspids.

"Det er den største renovering, der er sket af stedet siden åbningen af AQUA i 1993" udtaler Akvarie- og dyreparkchef Jørgen Lund Møller og fortsætter "Vi er meget tilfredse med resultatet og glæder os nu bare til at vise udstillingen frem for vore mange gæster".

Gæsterne får større indsigt i naturen
Den nye udstilling vil give de besøgende stor indsigt i Gudenåens natur og kulturhistorie samt være en motivationsfaktor til at besøge den "ægte" Gudenå. Udstillingen giver gæsterne mulighed for at opleve hele Gudenåens forløb fra sit udspring i Tinnet Krat på den jyske højderyg og til sit udløb i Randers Fjord. Gennem fem fascinerende zoner giver AQUA's nye udstilling mulighed for at opleve hele Gudenåens forløb på en helt ny måde med alle dens vidt forskellige udtryk, fra myldrende ur-insekter til lurende gedder og fra piblende kildevand til mægtig vandstrøm. Som en del af udstillingen, kan gæsterne høre Moder Gudenå fortælle om sit liv som å og gæsterne kan teste om de kan springe lige så højt som en laks eller flyve lige så præcist som en isfugl.

I løbet af formiddagen afholder AQUA en officiel åbning af udstillingen, hvor indbudte gæster sejler med Hjejlen fra Silkeborg Havn og til AQUA. Ved samme lejlighed indvies også AQUA's fem nye shelters og en ny stor bålhytte med plads til 30 siddende gæster.

Læs mere her

tags: Danmark, Nordea, Randers, Silkeborg, motivation,

fredag den 13. juni 2014

Kommuner og private kan samarbejde om behandlingsgaranti til børn af alkoholikere

"Vi glæder os meget over Folketingets beslutning om at give behandlingsgaranti til børn og unge fra familier med stof-og alkoholafhængighed," siger centerleder Jan Meincke fra Behandlingscenter Tjele. Behandlingscenter Tjele hilser beslutningen om Behandlingsgaranti til børn af alkoholikere velkommen. Tjele er Danmarks største behandlingscenter og har gennem snart 25 år prioriteret familiearbejdet meget højt. Familierne – ikke mindst børnene og de unge – har brug for et stærkt tilbud om hjælp, hvis far eller mor drikker.

"Vi glæder os meget over Folketingets beslutning om at give behandlingsgaranti til børn og unge fra familier med stof-og alkoholafhængighed," siger centerleder Jan Meincke fra Behandlingscenter Tjele. "Vi glæder os også over de tanker, der ligger i beslutningsforslaget om, at kommunerne kan indgå aftaler med private aktører på området."

Behandlingscenter Tjele har mange års erfaring med behandlingstilbud til børn og unge, det være sig som børne/ungegrupper, børne/ungekurser eller individuelle samtaleforløb. Majorgården, som i dag er en del af Behandlingscenter Tjele, har i en årrække arbejdet med at uddanne gruppeledere til at køre børne-og ungeprogrammer.
Med den ballast er Behandlingscenter Tjele også parat til at indgå i samarbejde md landets kommuner om behandlingstilbud til børn og unge. "Vi føler os parate og godt rustede til at indgå et samarbejde med kommunerne om at løfte denne samfundsvigtige opgave," siger Jan Meincke fra Behandlingscenter Tjele.

Behandlingscenter Tjele dækker hele Danmark både med tilbud til afhængige og de pårørende. Centrets faciliteter er gode med særlige afdelinger i København, på Sjælland og i Jylland, der udelukkende tager sig af familiebehandlingen.
Familieafdelingen på Behandlingscenter Tjele har gennem årene oplevet, hvordan arbejdet med børnene og de unge har gjort en stor forskel. Fokus har været på, at børn og unge skal hjælpes så tidligt som muligt, så de ikke får problemer senere hen. Og børnenes situation er særlig, da de ikke bare kan vælge den afhængige blandt forældrene fra.

Læs mere her

tags: Danmark, København, Sjælland, Jylland, Folketinget,

Støjende styring af folkeskolen

Folkeskolen oplever turbulente tider. Den ene omfattende reform afløser den anden, og der fremsættes stadige krav om mere og bedre ledelse af skolerne. I sin nye bog viser Justine Grønbæk Pors dog, at vejen mod bedre ledelse er fuld af paradokser: Ledelsesreformer fører sjældent til, at der kommer bedre styr skolerne. Snarere producerer de lige så mange problemer som løsninger – lige så meget støj I dag står folkeskolen over for et dobbelt krav om både at styre og fremelske ustyrlighed. Den enkelte skole skal turde løbe risici, når den genopfinder, innoverer og eksperimenterer i søgningen efter fremtidens velfærdssamfund. Men den skal også via dokumentation og evalueringer sikre, at velfærdsydelserne bliver leveret som forventet, bevilget og besluttet.

Justine Grønbæk Pors viser, hvorfor det ikke nødvendigvis er sådan, at der kommer mere styr på folkeskolen, blot fordi der satses på mere ledelse. Der er nemlig en særlig tragik bygget ind i forsøgene på at skabe bedre ledelse: Ledelsesreformer skaber ny ustyrlighed, som kalder på nye tiltag, som så igen forøger ustyrligheden.

Bogens titel, Støjende styring, henviser til, at styring også producerer støj. Støj skal her forstås som alle de udfordringer og problemer, de mange reformer har efterladt folkeskolen med. Den enkelte reform beskrives ofte som reformen, der skal overflødiggøre andre tiltag.

Men reformer er næsten altid blinde for, hvordan de spiller sammen med tidligere reformer samt andre tiltag og udviklingstræk. Bogen handler derfor også om, de stille, men afgørende forandringer, som folkeskolen har været igennem siden 1970, hvor kommunerne begyndte at overtage styringen af den. Men folkeskolen er også et eksempel på mere generelle forandringer af velfærdsstaten. Bogen er på den måde ikke blot et portræt af folkeskolen, men også af de kræfter, der er ved at ændre velfærdssamfundet, som vi kender det.

Justine Grønbæk Pors er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School. Hun kan kontaktes på tlf. 2247 5429.

Støjende styring
- Genopfindelsen af folkeskolen mellem ledelse, organisering og læring
af Justine Grønbæk Pors
174 sider • vejl. pris 225 kr.
ISBN: 978-87-768-3047-2
1. udgave 2014
Nyt fra Samfundsvidenskaberne
Udkommer 16. juni 2014

Læs mere her

tags: folkeskole, videnskab, 2014,

torsdag den 12. juni 2014

Skolebørn fra hele landet på eventyr i symfonisk musik

Onsdag 11. juni oversvømmes DR Koncerthusets verdensberømte koncertsal af skolebørn fra hele Fyn og Sjælland. Frem til 18. juni vil i alt 26.000 skolebørn fra 0.-6. klasse indtage DR Koncerthuset for at opleve en særligt børnevenlig symfonisk koncert i de rammer, som musikken er skabt til - en stor koncertsal. Og netop Koncertsalen som ramme er en essentiel del af initiativet 'Ind Til Musikken' og af børnenes oplevelse:
"Musikken lød fuldstændig fantastisk. Fordi det lød som om man var i himlen og det oplever jeg ikke hver dag" (Tobias, 5.b).
"De største oplevelser med symfonisk musik får man i en koncertsal, fordi akustikken er helt fantastisk, og der bliver skabt et magisk rum omkring musikken. Den oplevelse vil vi gerne give til børn fra hele Danmark og især til dem, som bor langt væk fra de store koncerthuse og normalt ikke har muligheden"
(Dorte Bennike, projektleder af DR Musikariet, faggotist i DR SymfoniOrkestret)

Børn skal 'Ind Til Musikken'
Mange danske børn vokser op langt væk fra de store koncerthuse, og går glip af store musikoplevelser i de rammer, som musikken er skabt til.

Det råder DR nu bod på med det storstilede projekt, Ind Til Musikken. Projektet vil på baggrund af et generøst bidrag fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal over de næste tre år udvikle og præsentere en række koncerter for skolebørn fra hele landet.

Derved vil DR sikre, at 75.000 danske skoleelever over de næste tre år får adgang til at møde og opleve symfonisk musik i musikkens rette rammer. Dette uagtet at mange børn vokser op langt fra landets store koncertsale.

Skolerne er som en del af projektet blevet tilbudt økonomisk støtte til transporten fra skolerne til Koncerthuset.
Leg og lær gennem musikken
Projektet 'Ind Til Musikken' er en del af DR Musikariet, som er DR Koncerthusets særlige satsning for børn og unge, hvor børnene og de unge møder musikkens mange genrer, lærer om den, leger med den, og selv tager favntag med den.

Til hver koncert i 'Ind Til Musikken' er der udviklet et farverigt læringsmateriale, som skolerne har modtaget før koncerterne. Skoleundervisningen kombineres altså med koncertoplevelsen og lægger en ekstra dimension på musikken. Projektet 'Ind Til Musikken' lægger sig dermed i tråd med Undervisningsministeriets og Kulturministeriets store fokus på samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner.
26.000 elever fra Fyn og Sjælland
Denne første koncertrække i Ind Til Musikken bliver gennemført fra den 11.-18 juni 2014 i DR Koncerthuset.

Her vil DRs egne orkestre DR SymfoniOrkestret og DR UnderholdningsOrkestret give ikke mindre end 18 koncerter for de i alt 26.000 elever fra 0.-6.klasse.

Eleverne kommer fra Kulturregion Fyn og de sjællandske kommuner Lolland, Guldborgsund, Næstved, Sorø, Slagelse, Stevns, Køge, Holbæk, Odsherred og Gribskov.
Elever med ekstra lang rejsetid er blevet tilbudt overnatning i Koncerthuset og et døgn fyldt med musik og kulturelle oplevelser.

Læs mere her

tags: Danmark, Kulturministeriet, økonomi, Sjælland, Næstved, Køge, Næstved, Holbæk, Slagelse, Lolland, koncert, Koncerthuset, skolebørn, undervisning, projektleder, Undervisningsministeriet, Ford, 2014,

onsdag den 11. juni 2014

Heldagsskolen giver virksomhederne problemer

Efter sommerferien starter den nye heldagsskole, hvor eleverne er i skole til klokken 16. Heldagsskolen indeholder blandt andet motion og kreative aktiviteter. Forældre og lærere har været lettere forvirrede i forhold til, hvordan den nye heldagsskole skulle se ud og implementeres, men det ser der efter hånden ud til at være styr på. Men nu melder andre frustrationer sig på banen. Den nye heldagsskole vækker bekymring blandt virksomhederne. Hvor det tidligere var muligt at tilbyde fritidsjob til unge i alderen 13-15 år, som kunne starte på jobbet ved 13-14 tiden, må virksomhederne nu vente 3 timer på at få hjælp fra de unge.

"Som Danmarks største jobportal for unge, møder vi virksomhedernes frustration over den nye heldagsskole", udtaler ejer af Ungarbejde.dk, Ole Holdgaard. Han uddyber: "virksomhederne fortæller, at de tvinges til at ansætte dyrere og ældre arbejdskraft, eller sænke niveauet for servicen".

Som udgangspunkt er det ikke en dårlig idé at ansætte dyrere og ældre arbejdskraft, men der er kun en til at betale regningen, og det er forbrugerne. Så konsekvensen ved indførelsen af heldagsskolen kan blive at brødet hos bageren bliver 1 eller 2 kroner dyrere.

Bagerbutikken kan alternativt vælge at undvære den ekstra arbejdskraft. Det vil så betyde, at der bliver mere kø ved kassen, og der mangler nogle varer på hylderne. Med andre ord en ringere service.

Nogle unge vil ikke have overskud til at få et fritidsjob, og dermed mister disse unge det, at modnes via et arbejde på en voksen arbejdsplads. Det kan få stor betydning for deres videre studier, idet undersøgelser viser, at unge med fritidsjoberfaring klarer sig bedre på de videregående studier.

Den lange heldagsskole står også i skærende kontrast til de unges ønsker om at tjene lommepenge. De unge er meget ivrige for at få et fritidsjob. Ole Holdgaard fortæller: "når det går op for de unge, at der potentielt forsvinder 15 timer i hverdagene pr. uge, til at tjene lommepenge, så forventer vi, at de unge bliver meget kede af det".

Når de unge ikke har de samme muligheder for at tjene lommepenge, så er den naturlige konsekvens, at forældrene må til lommerne. Så alt i alt er der rigtig mange sideeffekter af den nye heldagsskole.

Jobportalen Ungarbejde.dk har ikke kun jobs til teenagere. På jobportalen er der jobs til unge under 30 år, og det gælder alle typer jobs, både fritids- og fuldtidsjob.

Læs mere her

tags: Danmark, portal, virksomhed, penge, kreativ, jobportal, arbejdskraft, sommerferie,

tirsdag den 10. juni 2014

Børneserie fra DR strøg helt til tops i Canada

DRs børnedramatik strøg helt til tops, da tv-programmer og tv-indhold fra hele verden pinsedag blev hædret med de prestigefyldte Rockie Awards ved Banff World Media Festival i Canada. Serien 'Pendlerkids 2', der havde premiere på DR Ultra i efteråret, hentede prisen som 'Bedste fiktion til børn'. DR sikrede sig prisen i et felt, hvor hundredvis af programmer fra hele verden har været indstillet, og hvor de øvrige nominerede blandt andre var velkendte 'Svampebob Firkant', en BBC-børneserie og også danske Legos tv-serie 'Legends of Chima'.

Er med børnetoget fra Sjælland til Jylland
'Pendlerkids' er en komediemusicalserie, der handler om en gruppe børn, der hver anden weekend kører med børnetoget mellem Sjælland og Jylland. Til hverdag har børnene rigeligt at gøre med deres hverdagsliv og skole, men i toget har de et fristed. Det er en tur på tre timer, hvor de er sammen på deres egne præmisser. Et frikvarter væk fra de voksne, bortset fra Ole (spillet af Ole Thestrup), der skal passe på dem, og alle de ting, der presser på derhjemme med forældre og pligter.

"Jeg er rigtig stolt over, at noget så originalt og moderne som 'Pendlerkids' har fået denne fornemme internationale pris. Det er fantastisk, at verden også har fået øjnene op for, hvad vi kan på børne-tv-fronten i Danmark, hvad årets nomineringer til TV-Prisen herhjemme også vidner om. Aldrig har der været så mange nomineringer til programmer produceret til børn," siger kanalchefen for DR Ramasjang og DR Ultra, Kirstine Vinderskov.

Også programmet 'Ultrahuset' var nomineret ved den canadiske festival - i kategorien 'Bedste børneprogram - ikke-fiktion'. Den fik dog ikke prisen.

De har lavet serien
'Pendlerkids' er skrevet af Nikolaj Peyk, Oliver Zahle, Jens Korse og Wadt Thomsen og produceret for DR af Grif Film. Oliver Zahle og Christian Grønval har instueret, og musikken til serien – og den er der en del af – er skrevet af Kristian Humaidan (med kunstnernavnet UFO), Nikolaj Peyk og Bossy Bo. I alt er der gennem de seneste år blevet produceret 30 afsnit af 'Pendlerkids'.

Også pris til 'Broen'
DR havde også en aktie i en anden af priserne i Canada - nemlig prisen for 'Bedste krimiserie'. Den gik til dramaserien 'Broen', som DR og svenske SVT producerer i fællesskab, og hvor det netop pinsedag blev afsløret, at der kommer en tredje sæson i efteråret 2015.

Filmlance International & Nimbus Film står bag serien, og det er Anders Landstram, Bo Ehrhardt og Lars Blomgren, der er hovedproducerne på den.

Læs mere her

tags: Danmark, Sjælland, kunst, Lego, Film, Jylland, Canada, nominering, BBC,

6.600 børn fejrer jubilæum for Musikskoledage i Tivoli

Det er nu 25 år siden, elever fra hele landets musikskoler første gang samledes i Tivoli for at give prøver på deres talenter. Første år var de beskedne 1.300, og siden er deltagerantallet steget eksplosivt. Når musikskolerne i år mødes til jubilæumsfest i Tivoli den 3. og 4. maj, slås alle rekorder. Hele 74 musikskoler og 6.600 børn og unge folder sig ud på 14 scener under Danmarks eneste landsdækkende arrangement for musikskolelever. Det samlede deltagerantal i løbet af Musikskoledage i Tivolis 25 år er helt oppe på 80.000, og forklaringen på det støt stigende antal deltagere ligger hos de mange ildsjæle og lærere rundt om på musikskolerne i Danmark. De mange musikskoleelever fra hele landet har været en del af Musikskoledagene, der hvert år har budt på fornyelser, og årets program er ingen undtagelse.

Musikalske overraskelser
Gæsterne kan bl.a. se frem til rå rock, swingende bigbands og klassiske symfonier samt jubilæumstale af kultur- og kirkeminister Marianne Jelved – og som noget helt nyt: 2.000 børns rekordforsøg med soundpainting. Hvis man derudover ser en gruppe børn, der pludselig tager instrumenter frem og danner et orkester ledet af sjove håndtegn, så har man oplevet en af de flash mobs, der dukker op som musikalsk overraskelse rundt om i Haven.

Projektleder for Musikskoledage i Tivoli, Dan Johnsen, udtaler:
"Årets Musikskoledage er en fejring af 25 års jubilæet for en god idé. Det er et sjældent syn, at en musikskolebegivenhed i den grad beviser sin levedygtighed. Vi forsøger at skabe et spændende program i Tivoli, hvor så mange ensembler som muligt får den bedst mulige oplevelse, og hvor dette enestående udstillingsvindue viser levedygtigheden, frodigheden og bredden i dansk musikskoleliv."

Alle genrer fra hele landet
Fra New Orleans-funk og tyrkisk folkemusik til børnesange, ja, der er musik for enhver smag i hele Haven til Musikskoledage i Tivoli. Grupperne kommer fra 74 musikskoler på tværs af Danmark, f.eks. klassisk symfoniorkester fra Bornholm, Ballerup Big Band og rocksymfoni fra Hillerød. Alle koncerter finder sted på unikke placeringer i Tivoli – popgrupper i Harmonipavillonen, intim klaverscene i Tivolis vinstue, akustiske orkestre i Koncertsalen, grupper med egne numre ved Dæmonen og meget mere.

Programchef i Tivoli, Rune Erbs Ledet, siger:
"Det er en stolt tradition i Tivoli, der nu fejrer jubilæum. Vi er glade for – igennem nu 25 år – at give plads til fremtidens talentmasse til Musikskoledage i Tivoli. Det er altid en særlig begivenhed, hvor Haven fyldes med musikglade børn og deres familier og masser af musik og sang."

Rekordforsøg med soundpainting
Jubilæumsåret for Musikskoledage i Tivoli er ikke kun rekordernes år på grund af de mange deltagere, men også fordi 2.000 børn laver rekordforsøg til Børnenes Rekordbog. Det gør de ved at skabe verdens største soundpainting-orkester på Plænen. Soundpainting er en måde at improvisere på i fællesskab, og dirigenterne Gustav Rasmussen og Ketil Duckert skaber musik sammen med alle de musikalske børn via håndtegn.

Fakta
Musikskoledage i Tivoli finder sted lørdag den 3. og søndag den 4. maj 2014.

Musikskoledage i Tivoli 2014 i tal
25 års jubilæum i år
14 scener i Tivoli
270 ensembler
6.600 musikskoleelever
74 musikskoler deltager
Deltagere i alderen 5-70 år

Udvalgt program på Plænen
- Jubilæumstale ved kulturminister Marianne Jelved lørdag den 3. maj kl. 14.30
- Søndag kl. 15.00 uddeler DAMUSA, Dansk Musikskolesammenslutning, årets musikskolepriser
- Soundpainting lørdag og søndag kl. 16.00-16.45.

Musikskoledage i Tivoli 2014 støttes af: Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Det Obelske Familiefond,
15. Juni Fonden, Gangstedfonden, Lemvigh-Müller Fonden, Nordea-fonden, Ole Kirk's Fond, Simon Spies Fonden, Toyota-Fonden, Statens Kunstråds Musikudvalg, Frederiksberg Kommunes Musikudvalg og Københavns Musikudvalg.

Læs mere her

tags: USA, Danmark, København, Tivoli, Nordea, Frederiksberg, Bornholm, koncert, kemi, rock, Toyota, Lemvig, Hillerød, Ballerup, Lemvigh-Müller, 2014, Fakta,

mandag den 9. juni 2014

Så kan de lære det - 200 år på skolebænken

I år er det 200 år siden, det blev lovpligtigt for alle danske børn at modtage undervisning. Og lige siden er der blevet diskuteret hvilken undervisning der er bedst for børnene og for Danmark. Alle har en mening om skolen - vi har jo selv gået der. Men Hvordan skal børn undervises for at lære bedst Har de brug for frihed, disciplin eller masser af kærlighed Hvor lang skal en skoledag være

Testet på levende børn
For at undersøge hvilke læringsmetoder fra den erfarne folkeskole, der virker bedst afprøver vi fire forskellige metoder på en 4. klasse.

DR har flyttet en helt almindelig 4. klasse ind i et tv-studie for at se, hvad børnene selv synes. Her skal de undervises efter fire af folkeskolens mest udbredte metoder. Undervejs bliver det klart, hvad der virker, og hvad der ikke virker - og hvordan undervisningen i den danske folkeskole er kommet til at se ud som den gør i dag. De fire undervisningsformer er klasseundervisning, projektarbejde, individuelle læringsstile og pædagogiske tests. Alle fire metoder var kontroversielle, da de blev indført, men optræder i dag side om side i den danske folkeskole.

Børn og eksperter kvalificerer debatten
I denne serie på fire programmer får du historien om, hvorfor undervisningen i den danske folkeskole ser ud, som den gør - og om den overhovedet virker efter hensigten. Programmerne giver ordet til landets førende historikere og pædagogiske eksperter, som sætter Folkeskolen i perspektiv. Hvordan er de forskellige pædagogikker opstået Hvordan klinger de med den tid, de er opstået i Og hvilket syn på barnet, læreren og skolen repræsenterer de Hvordan oplever egentlig børnene de forskellige metoder

'Så kan de lære det' giver et indblik i hvordan den danske folkeskole har ændret sig siden begyndelsen af den 20. århundrede og frem til i dag. Både hvad angår læring og menneskesyn.
Serien sendes fire onsdage klokken 20.30 på DR K, første gang den 30. april.

Læs mere her

tags: Danmark, folkeskole, undervisning,