onsdag den 22. juni 2016
Børnerådets årsberetning 2015-2016
Foreningen Far hilser altid børnerådets vigtige arbejde velkommen, men må kritisere børnerådet for, at befinde sig i en osteklokke, som slår revner. Børnerådet har fortsat ikke indset behovet for en familie og socialreform med modernisering af dansk lovgivning i forhold til ligeværdigt forældreskab og det bedste for børnene.Børnerådet har udgivet sin årsberetning og visioner for 2015/2016. Beretningen giver et indblik i Børnerådets arbejde det seneste års tid og de emner, som man hovedsageligt har beskæftiget sig med.
Der er stadig masser at tage fat på oplyser Børnerådet, når visionen er, at alle børn i Danmark trives og bliver set og hørt. Derfor vil Børnerådet i det kommende år blandt andet snakke med børn og unge i det somatiske system, børn i underholdningsbranchen, og vil spørge Mini børnepanelet om deres oplevelse af familielivet i samspil med daginstitutionen. Der kommer med andre ord mange spændende undersøgelser fra os i løbet af 2016.
FORENINGEN FAR hilser altid børnerådets vigtige arbejde velkommen, men må kritisere børnerådet for, at befinde sig i en osteklokke i lighed med andre på børnerådet. Børnerådet har fortsat ikke indset behovet for en familie og socialreform for børn og unge for modernisering af dansk lovgivning fra 1900 tallet baseret på den ene forælder i forhold til børn og delt forældreskab.
Forældrene i Danmark samt internationale forskere og eksperter er simpelthen længere fremme end børnerådet med viden, undersøgelser og forskning for børn i det moderne familieliv.
Foreningen Far må kritisere børnerådet for en markant manglende repræsentation for børn og fædre dermed væsentlig indsigt og forståelse - som udgør den største og mest positive forandringsfaktor på børneområdet i dag i Danmark og Internationalt baseret på ligeværdighed og glade børn.
Danske fædre udgør et kæmpe ubrugt potentiale på familie og socialområdet i Danmark. Giv dem lov!
Læs mere her
tags: Danmark, lovgivning, 2016,
tirsdag den 21. juni 2016
5.000 timer i H.C. Andersens fodspor
Efter mere end 2,5 års intensivt arbejde er den nye H.C. Andersens eventyrbog omsider klar til at møde sit publikum på otte forskellige sprog. Bogen bliver udgivet af Hans Christian Andersen Copenhagen®, er illustreret af den prisbelønnede kunstner Kasper Købke og genfortalt af forfatter Jørgen Haarder. Oplev hvordan tegningerne vækkes til live i video med Kasper Købke på www.hcabooks.comDetaljernes bog
Der findes mange versioner af H.C. Andersens eventyrsamlinger, men den Hans Christian Andersen Copenhagen® lancerer nu, er på sit helt eget niveau. Den anerkendte kunstner Kasper Købke har brugt ikke mindre end 5.000 timer på at skabe minutiøse kunsttegninger, der på smukkeste
vis ledsager de kendte eventyr.
Ejnar Stig Askgaard, overinspektøren ved H.C. Andersens Hus i Odense har fungeret som sparringspartner for Kasper Købke han fortæller:
"Købke er hædret for sin usædvanlige fotorealistiske streg. Hver enkelt tegning er ganske righoldig på detaljer, som er værd at studere, da de giver adgang til flere forståelsesniveauer. Detaljerne knytter sig ikke alene til de enkelte eventyr, men indeholder også referencer til eventyrdigterens liv, så man får en associativ adgang til digterens personlige livsrum og erfaringer. Bogen vil derfor begejstre både børn og voksne og sågar H.C. Andersen eksperter"
Kasper Købke selv vurderer, at bogen indeholder mellem 700-1.000 referencer. Åbner man eksempelvis eventyret "Nattergalen", så finder man et portræt af den svenske sangerinde Jenny Lind indarbejdet i tegningen, efterladt til læserens videre fortolkning.
En nutidig genfortælling
H.C. Andersens eventyrlige fortællinger er nænsomt og smukt genfortalt af Adjunkt og forfatter Jørgen Haarder. Han har, gennem mange års arbejde med H.C. Andersens værker, en helt særlig evne til at gøre fortællingen og sproget nutidigt uden på nogen måde at gå på kompromis med historien og det helt særligt genkendelige ved H.C. Andersens eventyr.
Tak
H.C. Andersen-bogen er blevet skabt i samarbejde med H.C. Andersens hus i Odense, Nationalmuseet, Den Gamle by i Århus, Tøjhusmuseet og mange flere. Hans Christian Andersen Copenhagen® takker alle for deres store engagement og indsats.
Fakta
Bogen er på 148 sider og koster 348 kr.
Den kan købes i butikken Hans Christian Andersen Copenhagen®, Nyhavn 18, 1051 København K, eller på hjemmesiden www.hcabooks.com
Har man spørgsmål til bogen, er man velkommen til at kontakte kunstner Kasper Købke eller udgiver
Carlos Vela på telefon 51239825 (Købke) eller 20144550 (Vela).
Læs mere her
tags: København, Århus, kunst, Odense, Nyhavn, sangerinde, sprog, forfatter, 2014, Fakta,
mandag den 20. juni 2016
Tilbud til unge udsat for kærestevold
Omkring 7 % af unge i alderen 13-19 år har været udsat for kærestevold, og voldsramte unge lider ofte af psykiske lidelser eller selvskadende adfærd. Nu tilbydes gratis hjælp til kærestevoldsramte unge.Med en bevilling fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling igangsætter Center for Selvmordsforskning Travellers Livet er en rejse, som er rettet mod unge, der er udsat for kærestevold. Projektet vil over en treårig periode tilbyde individuelle- eller gruppeforløb til kærestevoldsudsatte unge på landets uddannelsesinstitutioner.
Travellers-programmet er udviklet af skylight i New Zealand og fokuserer på trivsel og intervention. Målsætningen er at fremme evnerne til at håndtere problemer, være i stand til at opnå et forhold til andre samt at kunne overkomme modgang og udvikle en følelse af selvværd.
Ideen bag metoden er, at de unge er rejsende i deres eget liv. Billedlig talt opfattes livet som en rejse, hvor den unge konfronteres med medgang og modgang, og hvor kunsten er at have færdigheder til at foretage rejsen med en følelse af sikkerhed. Formålet med Travellers er at understøtte unge mennesker i at udvikle og tilegne sig redskaber til at overkomme vanskeligheder i teenageårene. Travellers er et forløb, der fokuserer på at fremme den mentale sundhedstilstand og trivsel.
Projektet er koblet til Ungdomsbarometret et projekt som siden 2001 hvert år har givet opdateret viden om unges mistrivsel og sårbarhed. Ungdomsbarometret gennemføres vha. elektroniske spørgeskemaer, som udfyldes på uddannelsesinstitutionerne, hvori de unge besvarer spørgsmål om kærestevold, sårbarhed og selvskadende adfærd.
Læs mere her
tags: uddannelse, kunst, 2001, New Zealand, uddannelsesinstitution,
søndag den 19. juni 2016
Er sommerferien VILD nok
Nu har alle danske børn og deres forældre chancen for en masse sjov. Tirsdag d. 21. juni 15. august inviterer forfatteren Bo Skjoldborg og Skoletube landets børn til sommerbegivenheden VILD SOMMER Først læser børnene en sej bog og derpå laver de deres egen vilde tegneserie. Forfatteren lover til gengæld præmier til de heldige vindere i form af 1 kilo chokolade og bøger med en personlig hilsen.Initiativet henvender sig især til børn i alderen 9-12 år og er sat i værk for at fremme børnenes glæde ved at læse bøger og udtrykke sig fantasifuldt og kreativt.
SÅDAN DELTAGER BØRNENE OG DERES FORÆLDRE
Først læser børnene og deres forældre en af VILD-bøgerne (fx 'Vild flugt') som kan læses frit på eReolen.dk
Eller læs eller lyt til alle VILD-bøgerne hos Mofibo eller Storytel.
Så laver deltagerne deres egen tegneserie i programmet Pixton og uploader den til Skoletube. Og vupti, deltager man helt automatisk i konkurrencen om Maries dejlige chokolade (et helt kilo ... og Marie er Gammel-Svends kone i bogen 'Vild flugt') plus en håndfuld Vild-bøger til både første-, anden- og tredjepladsen.
BO SKJOLDBORG UDTALER:
"Det er sjovt at læse en god historie, og det er dejligt at bruge sin fantasi også når man som 9-12-årig måske sidder og keder sig lidt i sommerferien, fordi resten af familien ordner ting i haven, skrubber kartofler eller er gået en tur på stranden. Eller måske regner det. Læs eller lyt til en fed historie og lav selv én! Det budskab vil jeg gerne ud over stepperne med. "
DET PRAKTISKE
Konkurrencens varighed: 21. juni - 15. august. Deltagerne kan arbejde videre med deres tegneserie i hele perioden også efter den er uploadet til Skoletube.
KONTAKT FORFATTEREN BO SKJOLDBORG
Bo Skjoldborg er forfatter til en række populære bøger både for børn og voksne. Han har især gjort sig bemærket med den Orla-nominerede 'Jagten på den talende hund' (fællesskrevet med Morten Dürr i 2015) og Vild-bøgerne, der omfatter 6 titler. Han er en del af forfatternetværket GratisBørnebøger.dk
Kommende bøger: 'Jagten på elverguldet' (efterår 2016) og 'Doktor Kolds testamente' (forår 2017)
Læs mere her
tags: chokolade, OL, tegneserie, 2016, kreativ, konkurrence, forfatter, sommerferie,
Ida er nysgerrig
Lillepigen Ida undersøger verden.Inger Tobiasens lille pige, Ida, lærer mere og mere om, hvordan verden hænger sammen. I to nye bøger om Ida beskrives fantasi og nysgerrighed,
Ida er nysgerrig handler om Ida, der undrer sig over, hvorfor fuglene kan flyve, når hun ikke kan. Og tøjdyret Ebbe kan heller ikke flyve. Heller ikke, når han får vinger på. Men Kalles ballon kan flyve. Og så kan Ebbe måske også komme til det
Ida-bøgerne er små og kvadratiske, så de passer perfekt i de små barnehænder. Inger Tobiasens streg er blød og holdt i helt enkle farver. Tegningerne er fine i deres klassiske enkelthed, der sætter bøgerne uden for tid og sted. Derfor er de lige så aktuelle om 20 år, som de er i dag.
Temaerne er genkendelige for børnene, da Inger Tobiasen tager udgangspunkt i situationer fra børns hverdag.
Temaerne indbyder til samtale med børn fra to år og op.
De to Ida-bøger udkommer d. 17. juni 2016
Ida er nysgerrig // Inger Tobiasen
ISBN: 978-87-406-1007-9 // 28 sider // Vejl. pris. 199,95
Læs mere her
tags: 2016,
lørdag den 18. juni 2016
Ida keder sig
Lillepigen Ida undersøger verdenInger Tobiasens lille pige, Ida, lærer mere og mere om, hvordan verden hænger sammen. I to nye bøger om Ida beskrives fantasi og nysgerrighed,
Ida keder sig fortæller historien om Ida, der ikke har noget som helst sjovt at lave. Hun lukker sine øjne og ser sin gode ven Kalle for sit indre. Og så begynder hendes fantasi at folde sig ud. Og vupti, pludselig dukker Kalle op i virkeligheden, hvor der er dækket op til fest.
Ida-bøgerne er små og kvadratiske, så de passer perfekt i de små barnehænder. Inger Tobiasens streg er blød og holdt i helt enkle farver. Tegningerne er fine i deres klassiske enkelthed, der sætter bøgerne uden for tid og sted. Derfor er de lige så aktuelle om 20 år, som de er i dag.
Temaerne er genkendelige for børnene, da Inger Tobiasen tager udgangspunkt i situationer fra børns hverdag.
Temaerne indbyder til samtale med børn fra to år og op.
De to Ida-bøger udkommer d. 17. juni 2016
Ida keder sig // Inger Tobiasen
ISBN: 978-87-406-1006-2 // 28 sider // Vejl. pris. 199,95
Læs mere her
tags: 2016,
fredag den 17. juni 2016
Den bedste socialpolitik er beskæftigelse
Liberal Alliance savner i en artikel i Altinget en diskussion af, hvad det betyder for den enlige forsørger at stå op om morgenen, skabe værdi, gøre en forskel og føle sig værdsat.Foreningen Far savner samme saglige debat, for gode fædre holdes væk fra deres børn og social arv opstår i Danmark, når det betaler sig at skabe forældre konflikter på grund af børns forsørgelse og velfærdsydelser. Det har skabt en negativ spiral på familie og socialområdet for almindelige familier - og borgere som har et reelt behov modtager ikke altid hjælp.
Der er naturligvis en bedre mulighed, som er baseret på frit valg, lige muligheder og samme retssikkerhed for alle børn og borgere i familie lovgivningen, herunder specielt ophævelse af bopæl og samværsforælder begrebet, som er forældet og diskriminerende. Der er en alt for stor forskel i juridiske rettigheder og barnets økonomi for ligeværdige forældre. Begrebet fastholder og skaber social arv samt familie konflikter for børn.
De fleste danskere ønsker at mennesker med et reelt behov modtager velfærd og begge forældre skal bestemt tage ansvar for barnet, men behandler vi ikke børn og gode borgere m/k ligeværdigt, som udgangspunkt i familie lovgivningen, får vi simpelthen ikke skilt fårene fra bukkene, skabt positive rolle modeller og kan ikke hjælpe 99 pct. af de danske børn og forældre. Politikerne må modernisere familie lovgivningen, som siden 1900 tallet er baseret på den ene forælder af rent historiske grunde i stedet for barnet og begge forældre i det ligeværdige moderne familieliv.
Socialudgifterne i Danmark er steget med 150 mia. fra 2007-2015. Foreningen Far arbejder tværpolitisk, men fristes til at spørge Liberal Alliance og Laura Lindahl, hvor mange socialudgifter bruger vi på fædre barsel og manglende positivt samarbejde i Folketinget
Læs mere her
tags: Danmark, politi, økonomi, lovgivning, Folketinget, Liberal Alliance, 2007, retssikkerhed,
Det foto, jeg ikke er med på
Anmelderroste Do Van Ranst understreger med Det foto, jeg ikke er med på, at han mestrer kunsten at skrive spændende bøger for børn og unge, hvor intet er, som det ser ud.
Indtil for tre år siden holdt Bas og Fiebie, der er fætter og kusine, altid ferie sammen i familiens sommerhus. Et sommerhus fyldt med minder. Minder om deres bedstefar, som aldrig har glemt at være barn. Men også minder om deres forældre og de spændinger, som altid fulgte med ferierne. Minder om fantasifulde lege og hemmeligheder i loftsværelset. Minder om den sidste ferie, hvor alt kom ud af kontrol, og de to familier forlod huset i en fart for ikke at vende tilbage.
Nu tre år senere mødes de igen. Det er deres bedstefars store ønske at samle sine sønner, svigerdøtre og især Bas og Fiebie igen. Og han har en vigtig grund: Det er tid til at afsløre en familiehemmelighed.
En smuk historie om kærlighed og dysfunktionelle familieforhold, hvor læseren gradvist opdager, hvad der gik galt den skæbnesvangre sommer.
Om forfatteren
Do Van Ranst (1974), prisvindende belgisk børnebogs- og ungdomsbogsforfatter. På dansk er tidligere udkommet Min far siger, at vi redder liv, Mødre er farlige med knive og I morgen rejser han.
Bogen udkommer d. 16. juni 2016.
Det foto, jeg ikke er med på | Do Van Ranst. På dansk ved Aino Roscher | TURBINE 2016 | ISBN 978-87-406-1012-3, 132 sider, vejledende pris kr. 249,95.
Læs mere her
tags: kunst, 2016, forfatter,
torsdag den 16. juni 2016
Den ustyrlige talisman
STALDLIV OG STÆVNEDRØMMEIdas stævnedrømme vendes med ét på hovedet, da hendes far spontant køber den utrænede travhest Talisman til hende. Den får med sine numre forholdet mellem Ida og hendes bedste veninde, Ada, til at krakelere.
Samtidigt gør snobben Ella alt for at gøre staldlivet surt for Ida, og da det hele ser allerværst ud, kommer stalddrengen Manu med et overraskende forslag. Men kan Ida stole på Manu Han skjuler noget for hende, men hvorfor
Den ustyrlige talisman vil falde i god jord hos alle ridepiger. Staldlivet, på godt og ondt, er omdrejningspunkt for historien, som fortælles af hestepigen Ida. Læseren føler med hende, når hun får sit største ønske opfyldt, men alligevel længes tilbage til tiden som elevrytter. Bogen er fuld af drømme, venskab og staldduft og måske pusler den første ægte forelskelse også bag de dramatiske hændelser og oplevelser.
Tiina Tanskanen er manuskriptforfatter i Finland og har selv redet, siden hun var barn.
Bogen udkommer d. 13. juni 2016
Den ustyrlige talisman af Tiina Tanskanen // På dansk ved Ida Korhonen //
TURBINE 2016 // ISBN 978-87-406-1009-3 // 120 sider // Vejl. pris 279,95 kr.
Læs mere her
tags: 2016, Finland, forfatter,
onsdag den 15. juni 2016
Vinderen af årets Springfrøpris er Ulfborg Skoles 8. klasser
Kulturminister Bertel Haarder og minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby overrækker i dag årets Springfrøpris på 25.000 kroner til 8. klasserne fra Ulfborg Skole. Med sang, dans og tale har eleverne lært at formidle komplicerede naturvidenskabelige teorier på måder, der hjælper dem til bedre at forstå og huske stoffet.Springfrøprisen går i år til eleverne fra 8. klassetrin på Ulfborg Skole i Holstebro Kommune for projektet 'Den Levende Præsentation (Was'Op)', hvor eleverne har lært at forstå elektromagnetisme og andre naturvidenskabelige emner ved at synge, tale og danse teorierne.
Prisen uddeles hvert år til et eksemplarisk og kreativt projekt inden for de praktiske og musiske fag i grundskolen. Uglegårdsskolen fra Solrød Kommune får andenpladsen, mens tredjepladsen går til Privatskolen Als i Sønderborg Kommune.
Kulturminister Bertel Haarder siger:
"Der er mange forskellige måder at lære på. Og når man selv prøver kræfter med kunsten, så får man åbnet sanserne og forstanden på en anden måde, end man får det med en bog eller en iPad. Det gør, at man kan tilegne sig svære emner som elektromagnetisme og proteinsyntese ved hjælp af sang, dans og tale. Og det gør også, at man måske bliver lidt mere nytænkende og kreativ i sit grundsyn. Og det er jo aldrig dårligt. Det er faktisk noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Derfor er 'Den Levende Præsentation (Was'Op)' et imponerende og forbilledligt projekt, hvor lærere og elever har fået rigtig meget ud af at arbejde tæt sammen med professionelle kunstnere."
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby siger:
De kreative fag er vigtige i skolen, og de kan noget andet end de boglige fag. Og nogen gange kan fagene faktisk noget sammen, som de ikke kan hver for sig. Det er 'Den levende præsentation (Was'Op)' et rigtig godt eksempel på. Det er godt tænkt, og det viser, at fysik og kemi ikke altid er noget med at sidde på sin stol og terpe svære formler og teorier. Eleverne og lærerne har også været gode til at inddrage det lokale kulturliv og har bl.a. samarbejdet med et teater og det er lige præcis sådan noget, vi skal have meget mere af i den moderne og åbne skole. Jeg håber, at mange andre i udskolingens klasser vil lade sig inspirere af Ulfborg Skoles projekt."
Om vinderne
1.- præmien på 25.000 kr. går til 'Den Levende Præsentation (Was'Op)', der er et tværfagligt projekt i musik, dansk, idræt og de naturvidenskabelige fag. Projektet styrker elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation og entreprenørskab, og det har gjort det lettere for eleverne at forstå og huske vanskelige naturvidenskabelige teorier. Skolen har udarbejdet en drejebog med konkrete anvisninger på arbejdsprocesser til stor inspiration for landets øvrige skoler.
2.-præmien på 15.000 kr. går til Uglegårdsskolen fra Solrød Kommune for projektet 'Ugler i mosen'. Det eksemplariske projekt er gennemført i faget håndværk og design for 5.-klasses elever i et gennemtænkt forløb, hvor eleverne har lært at fremstille, bearbejde og dekorere ugler i metal. Det er der kommet nogle flotte ugler ud af med hver deres udtryk.
3.-præmien på 10.000 kr. går til Privatskolen Als fra Sønderborg Kommune for projektet 'Os og Kimmy Cantrell', som inddrager en 2.-klasse i et billedkunstforløb på 12-14 lektioner. Gennem inspiration og leg med blæk, farver og ler er eleverne klædt godt på til at fremstille hver deres flotte lermaske inspireret af den amerikanske kunstner Kimmy Cantrell.
Læs mere her
tags: kunst, Holstebro, Sønderborg, kemi, kreativ, Bertel Haarder, naturvidenskab, videnskab, undervisning, innovation,
tirsdag den 14. juni 2016
Skurkene tager toget
De stod på perronen på Lillestrøm Station. I højtaleren lød det, at toget til Bergen kom ind på stationen om få minutter. I samme sekund lød der et højt smæld. Lige bag dem. Alt for højt til, at det bare kunne være en dør. Og alt for højt til, at det kunne være noget harmløst og ufarligt. Så lød der et skrig.Et mord på en togperron skyder Skurkene tager toget i gang. Men hvem blev skudt, hvem skød og hvorfor Morderen befinder sig højst sandsynligt i toget, hvor også Geniet og den pensionerede politimand Ole Bøje er. De forsøger i denne detektivroman for børn at løse mysteriet ved at stykke flyvske detaljer sammen om smykketyverier, forklædninger og meget andet. Men de gør det ikke alene, for Skurkene tager toget er en interaktiv bog, hvor læseren det vil sige du gætter med. Teksten skal læses godt for spor, billederne studeres grundigt, inden Geniet til sidst kan afsløre gådens sammenhæng.
Skurkene tager toget er en spændende fortælling til den nysgerrige og årvågne, hvor det handler om at holde øjne og ører åbne. Den handler om at udvise skepsis og tænke kreativt. Bogen udvikler den logiske sans og iagttagelsesevnen, samtidig med at gåden og læserens aktivitet gør læsningen medrivende og spændende.
Skurkene tager toget er skrevet af det norske makkerpar Tor Edvin Dahl og Nils Håkon Nordberg. Tor Edvin Dahl er en særdeles erfaren og produktiv herre ud i at skrive, og udover børne- og ungdomsbøger har han også tidligere skrevet krimiromaner under pseudonymet David Torjussen, der også er oversat til dansk. Nils Håkon Nordberg er udover forfatter også spiludvikler, og sammen med Tor Edvin Dahl giver han Skurkene tager toget en spillignende struktur.
Bogen udkommer d. 14. juni 2016
Skurkene tager toget // Tor Edvin Dahl og Nils Håkon Nordberg // på dansk ved Per Straarup Søndergaard
TURBINE // ISBN: 978-87-406-0701-7 // 84 sider // Vejl. pris 269,95 kr.
Læs mere her
tags: politi, smykketyve, roman, 2016, kreativ, forfatter,
Min store, fede zombieguldfisk
Advarsel: Undgå at kigge zombieguldfisken i øjnene, da det kan medføre akut viljeløshed og hukommelsestab!Toms storebror har i lang tid været næsten-ond. Som mange storebrødre nok er. Men en dag forvandler han sig til en helt igennem ond videnskabsmand, der vil udføre onde forsøg på en stakkels guldfisk, der er indkøbt til formålet.
Tom får medlidenhed med den stakkels guldfisk, og da det ser ud, som om Mark har slået fisken ihjel i noget giftigt, grønt snaks, redder Tom fiskens liv ved at zappe den med et batteri. Men der er noget underligt ved fisken Dens øjne stirrer så mærkeligt
Det går op for Tom, at han har vækket fisken fra de døde, og at Frankie som den nu bliver kaldt er en stor, fed zombieguldfisk med hypnotiske evner. En zombieguldfisk, der er ude på at hævne sig
Følg med, når zombiefisken Frankie forsøger at tage en grusom hævn over Toms storebror, og læs om al den panik, der opstår, da zombiefisken slippes løs på skolen
En skæg og helt igennem skør zombiehistorie med sjove illustrationer.
Bogen udkommer d. 13. juni 2016
Min store, fede zombieguldfisk // Mo O'Hara // på dansk ved Jakob Kragh
TURBINE Forlaget // ISBN: 978-87-406-0737-6 // 180 sider // Vejl. pris 269,95 kr.
Læs mere her
tags: 2016, videnskab, Forlag,
mandag den 13. juni 2016
Natteravnene er med til at gøre sidste skoledag til en god dag
Sidste skoledag inden læseferien er en festdag for 9. og 10. klasser og gymnasieelever med ud-klædning, karameller, fest og højt humør. Natteravnene er med til at gøre dagen både tryg og sjov."Sidste skoledag skal være en fed oplevelse for de unge, og derfor er Natteravne ude i de gule jakker flere steder i landet. Vi hjælper med til at de unge får en tryg og sjov fest," siger Kim Hassø, chef for Natteravnenes Landssekretariat.
Sidste skoledag er en dag, hvor der bliver festet godt igennem, og hvor nogle unge også prøver alkohol første gang. I den sammenhæng kan det være svært at sige nej. Hver tredje ung har mere end én gang oplevet drikkepres, når de fester med jævnaldrende. Det viser en undersøgelse af unges alkoholvaner som blandt andet TrygFonden står bag. Det er derfor en problemstilling, som Natteravnene også er opmærksomme på ved sidste skoledag.
"Som Natteravne oplever vi, at langt de fleste unge er rigtig gode til at passe på hinanden og hjælpe hinanden. Det kan være lidt sværere, når der kommer alkohol ind i billedet, og derfor er det godt, at der er ansvarlige voksne i nærheden. Normalt er Natteravnene mest ude i aften og nattetimerne, men på sidste skoledag starter festen tidligt, så der er også brug for os i dagtimerne," siger Kim Hassø.
Natteravnene opfordrer forældrene til at tale med de unge om, hvordan de kan få en god sidste skoledag - gerne uden alkohol, eller med en aftale om hvad og hvor meget, de unge drikker.
Sådan kan forældre hjælpe de unge til en god sidste skoledag.
Tal med jeres teenagere om at:
de skal passe på sig selv og deres kammerater
de skal hjælpe hinanden og tage ansvar, så ingen gør noget dumt
de følges, så ingen går alene, når de skal hjem
de holder mobilen åben, så de kan komme i kontakt med deres forældre.
Kilde: Tips til forældre om sidste skoledag er fra Det Kriminalpræventive Råd
Læs mere her
tags: bilen,
søndag den 12. juni 2016
Dine drømmes top ti
Rørende roman om ung kærlighed og dødFørst vil hun ikke have noget med ham at gøre. Elena har problemer nok i sit liv. Men Rico kæmper for at nå ind til hende, og til sidst lykkes det. Elena og Rico bliver kærester, og de er lykkelige. Lever i deres egen boble af kærlighed, den slags kærlighed, som ikke ret mange kommer til at opleve i hele deres liv.
Men så rammer ulykken. Rico køres ned af en bil og sendes i dyb koma. Elena kæmper for at holde ham i live. At få ham til at vende tilbage. I hans computer finder hun Ricos liste med ti ting, han vil opleve, før han dør. Og så går Elena i gang med at realisere de ti ønsker som ikke alle er uden risiko for hende selv.
"Dine drømmes top ti" er en rørende klump-i-halsen-bog om to unge, der har fundet hinanden og kærligheden i en ellers turbulent verden. Bogen krydsklipper mellem før og nu, og sproget er intenst nærværende, så det formidler de store følelser på en på én gang underspillet og kraftfuld måde. En kærlighedsroman, der vil gå lige i hjertet på alle teenagere.
Bogen er skrevet af Franziska Moll, der har arbejdet med unge stofmisbrugere inden, hun opdagede sit talent for at skrive. Først brugte hun talentet på at skrive drejebøger, men nu har hun kastet sig over romanerne. Inspirationen henter hun blandt andet fra sit eget liv med alle dets kampe og glæder.
Bogen udkommer d. 6. maj 2016
Dine drømmes top ti // Franziska Moll // på dansk ved Birgit Fuglsang
ISBN: 978-87-406-0678-2 // 210 sider // Vejl. pris 269,95 kr.
Læs mere her
tags: computer, roman, 2016, stofmisbrug, sprog,
Tag familien med på skattejagt!
National skattejagt skudt i gang i Danmark. Kør ud i det danske sommerland på Danmarks Skønneste Skattejagt og vind en kør-selv-ferie for hele familien. Sådan lyder opfordringen ifm. lanceringen af en national skattejagt i Danmark baseret på det populære Geocaching en hobby der dyrkes af mere end 15.000 danskere.På skattejagt via mobilen
Skattejagten baserer sig på det populære Geocaching, som alene i Danmark har mere end 15.000 aktive geocachere i alle aldre. Geocaching er en udendørs skattejagt, hvor man bruger sin smartphone eller en GPS til at finde skatten en 'cache'. GPS-koordinater afslører, hvor cachen er gemt. Pointen er, at man lader cachen ligge, når den er fundet, så andre geocachere kan gå på jagt efter samme skat.
Danskerne har udpeget de skønneste steder i Danmark
Det er den globale dækproducent Bridgestone, som står bag skattejagten men de skønneste steder i Danmark, og dermed skattenes placering, er udpeget af danskerne selv.
Bridgestone har nemlig bedt sine følgere på firmaets danske Facebook-side om at nominere skønne steder i Danmark, som de synes er et besøg værd. Det er der kommet en mængde gode forslag ud af, og i alt 30 steder fordelt over hele landet er endt med at udgøre Danmarks Skønneste Skattejagt.
Køreturen er en del af oplevelsen
Om baggrunden for den nationale skattejagt fortæller marketingansvarlig hos Bridgestone Danmark, Lotte Bodilsen: "Bridgestone vil ikke bare producere dæk. Vi vil gøre rejsen og køreturen til en oplevelse og inspirere til at tage ruter, hvor der er oplevelser undervejs. Med lanceringen af Danmark Skønneste Skattejagt inviterer vi familien Danmark med ud på en skattejagt, hvor det ikke kun er destinationen, som er et besøg værd selve køreturen er også en del af oplevelsen."
Vind en kør-selv-ferie for hele familien
For at deltage i Danmarks Skønneste Skattejagt skal man finde en eller flere af skattene. Det kræver blot en smartphone for at være med. Skattejægerne præmieres undervejs i konkurrencen, som afsluttes i uge 43, hvor der trækkes lod om hovedpræmien, en kør-selv-ferie for hele familien.
Konkurrencebetingelser og oversigt over skattenes placering og tilhørende GPS-koordinater findes på Bridgestones hjemmeside.
Læs mere her
tags: Danmark, bilen, Facebook, konkurrence,
lørdag den 11. juni 2016
Ida bliver ked af det
Lillepigen Ida og vennen KalleInger Tobiasens lille pige, Ida, har en god ven, der hedder Kalle. Det er godt at have venner, men det kan også være lidt svært med relationer. To nye bøger fortæller om, hvilke følelser, der kan opstå, når Ida og Kalle leger sammen.
Ida bliver ked af det er fortællingen om Ida, der bliver ked af det, fordi hun ikke må låne Kalles nye sværd. Han siger, det ikke er en pigeting. Ida bliver ked af det, og Kalle leger videre selv. Til sidst bliver de gode venner igen.
Ida-bøgerne er små og kvadratiske, så de passer perfekt i de små barnehænder. Inger Tobiasens streg er blød og holdt i helt enkle farver. Tegningerne er fine i deres klassiske enkelthed, der sætter bøgerne uden for tid og sted. Derfor er de lige så aktuelle om 20 år, som de er i dag.
Temaerne er genkendelige for børnene, da Inger Tobiasen tager udgangspunkt i situationer fra børns hverdag.
Temaerne indbyder til samtale med børn fra to år og op.
De to Ida-bøger udkommer d. 9. juni 2016
Ida bliver ked af det // Inger Tobiasen
ISBN: 978-87-406-1004-8 // 28 sider // Vejl. pris. 199,95
Læs mere her
tags: 2016,
fredag den 10. juni 2016
Nelsons akrobatbog
Giv dit barn et kick!Mon ikke mange forældre gerne vil give deres børn mere selvtillid og stimulere deres kreativitet på en sjov og sund måde Det bidrager ikke bare til en større forståelse for sig selv og omverdenen; det fremmer også socialt samspil og lærer børn at være åbne over for ny viden. Men hvordan får man sine børn til at kunne lide at gøre det
Nelsons akrobatbog er en fantasifuld gør-det-selv-bog med masser af bevægelseslege, som forældre kan lave sammen med sine børn. Rika Taeymans udviklede i 1990'erne en blanding af cirkus og bevægelseslære, kaldet cirkumotorik, som danner grundlag for øvelseslegene i denne bog. At lege sammen gør underværker for barnets udvikling og for forældres forhold til sine børn.
Nelson er fem år og bor sammen med sin storebror, lillesøster, far, mor og sin lille, grå kanin. I denne bog er det Nelson, der sammen med sin familie viser, hvordan øvelserne og legene skal laves. De sjove tegninger giver trin-for-trin instruktioner, der er lette at følge for både børn og voksne. Cirkusstemningen, hvor man bliver mødt af spænding, humor og overraskelser, er blevet fastholdt hele bogen igennem.
Rika Taeymans og Laura van Bouchout er forfatterne bag Nelsons akrobatbog. Rika Taeymans oprettede i 1993 den allerførste flamske cirkusskole, Cirkus i Bevægelse. Der udviklede hun legeformen cirkumotorik, som hun siden har undervist børn i sammen med deres far, mor, bedstefar eller bedstemor. Laura van Bouchout er forfatter, men har tidligere undervist i cirkumotorik sammen med Rika Taeymann. Bogens underholdende og kreative illustrationer er lavet af Emma Thyssen, der har illustreret flere børnebøger.
Nelsons akrobatbog af Rika Taeymans & Laura van Bouchout. På dansk ved Lise Bøgh-Sørensen. TURBINE 2016. ISBN: 978-87-406-0677-5. Vejl. pris 299,95.
Udkommer d. 9. juni 2016
Læs mere her
tags: 2016, kreativ, forfatter,
torsdag den 9. juni 2016
Ida har ikke lyst
Lillepigen Ida og vennen KalleInger Tobiasens lille pige, Ida, har en god ven, der hedder Kalle. Det er godt at have venner, men det kan også være lidt svært med relationer. To nye bøger fortæller om, hvilke følelser, der kan opstå, når Ida og Kalle leger sammen.
Ida har ikke lyst er historien om Ida, der ikke har lyst til at køre på løbehjul sammen med Kalle. Hun har heller ikke lyst til at se fuglereden. Eller smage Kalles æble. Men Kalle må gerne sidde ved siden af Ida i liggestolen. Og så finder han ud af, hvorfor hun slet ikke har lyst til noget af alt det, han foreslår.
Ida-bøgerne er små og kvadratiske, så de passer perfekt i de små barnehænder. Inger Tobiasens streg er blød og holdt i helt enkle farver. Tegningerne er fine i deres klassiske enkelthed, der sætter bøgerne uden for tid og sted. Derfor er de lige så aktuelle om 20 år, som de er i dag.
Temaerne er genkendelige for børnene, da Inger Tobiasen tager udgangspunkt i situationer fra børns hverdag.
Temaerne indbyder til samtale med børn fra to år og op.
De to Ida-bøger udkommer d. 9. juni 2016
Ida har ikke lyst // Inger Tobiasen
ISBN: 978-87-406-1005-5// 28 sider // Vejl. pris. 199,95
Læs mere her
tags: 2016, æble,
Alvin Pang og hvad forældre laver, når du sover
Alvin Pang og hvad forældre laver, når du soverOm fem minutter kommer mor og henter Alvin. Så skal alle venner hjem, og Alvin skal med ind, så han kan komme i seng. Mor og Freddy skal nemlig nå en helt masse, når han er kommet i seng.
Alvin og vennerne undrer sig over, hvad deres forældre laver, når de sover. Rydder de bare op Har de pudekamp Spille de på play-station Alvin beslutter sig for at finde ud af det, så han sniger sig ud af værelset og liste ned i stuen. Han er sikker på, de voksne skal holde fest.
Men Mor og Freddy sidder bare i sofaen og spiser rester fra aftensmaden. Det er der ikke meget fest over. Senere falder de i søvn på sofaen og Alvin falder i søvn under sofaen. Da han vågner er mor og Freddy væk, men da han lister op i seng igen, kan han høre dem grine og fnise inde i soveværelset. Han åbner forsigtigt døren Og det han ser, sætter gang i hans livlige fantasi. Endelig finder han ud af, hvad de voksne laver, når han sover. Og han bliver stolt!
Alvin Pang er en livlig og fantasifuld dreng, der bor sammen med sin mor, stedfar og lillesøster. TURBINE har tidligere udgivet to andre bøger om ham.
Bøgerne er sjove for både børn og voksne, og det er svært ikke at komme til at holde af Alvin.
onsdag den 8. juni 2016
Fem forslag til en Forrygende Fars dag - lige midt i Københavns forhave
På søndag d. 5. juni er det Fars dag...og Grundlovsdag. Hvis din far alligevel ikke gider gå med slips og har hele skuffen fuld af sokker, så forkæl ham med en oplevelse i det grønne i godt selskab med hele familien! Han vil elske dig for det! Her kommer fem forslag til en forrygende Fars dag lige midt i Københavns forhave.1) Tilbagelænet Søndags Søbrunch uden opvask
Far fortjener at komme ud af køkkenet på Fars dag søndag d. 5. juni
Han vil elske at smide forklædet og blive forkælet sammen med hele familien over en Søndags Søbrunch med lækkerier fra lokale madildjsæle serveret ved bredden af den smukke Furesø.
Hop på cyklen og tag "picnicruten" og husk badetøj!
P.S. Måske kan du lokke ham med på en Geocach skattejagt, ud på Beach Volleybanen i strandkanten eller med i årets Badedyrsrace
Søndagsbrunch ved Furesøbad d. 5/6 kl. 09.30, 11.00 eller 12.30. Bookes senest d. 2/6 på picnicfestival.dk/soebrunch
2) Drengerøvs Picnic i Hangar 46
På Fars dag åbner Nationalmuseet for allerførste gang porten til det historiske depot i Hangar 46 på Flyvestation Værløse.
Det giver mulighed for et unikt kig ind i Nationalmuseets militære skatkammer og at komme helt tæt på Leopardkampvogne, pansrede mandskabsvogne, dysekanoner, jeeps og Nimbus motorcykler.
I Hangar 46 er genstandene opsat i 5 grupperinger.
- Køretøjer og skyts fra Den Kolde Krig 1945-1991
- De fjerne krige 1991 -
- Galionsfigurer og søartilleri fra 1800 og 1900 tallet
- Luftværn fra Den Kolde Krig 1945-1991
- Fæstningsartilleri fra 1800 og 1900 tallet
I dagens anledning er der besøg af den historiske Leopard kampvogn 62.447.
Efter Den Kolde Krig blev Leopard kampvogne bl.a. brugt i den danske fredsbevarende indsats i det tidligere Jugoslavien. Kampvogn 62.447 deltog her i 1994 i "Operation Bøllebank", hvor danske FN-styrker blev overfaldet, og udkæmpede en kortvarig men hård kamp, der gav internationalt genlyd. Det var første gang, danske soldater var i egentlig kamp siden besættelsen, og kampvogn 62.447 skød kampens første skud.
Lad far komme ind i kampen og giv den gas med øl, pølser og sodavand!
Hangar 46 på Flyvestation Værløse - åbent søndag d. 5/6 kl. 12-16.
3) Jordbær som da far var barn
Vejrudsigten peger på sommer, sol og jordbær. Tag din far med på en nostalgisk picnic i jordbærmarken. Hent kurven med friske jordbær, thermokande med kaffe, jordbærkager og bærjuice i gårdbutikken og nyd den lige midt i jordbærmarken på Rokkedyssegaard.
I nabolaget ligger Værløse Flyvestation, så I kan kombinere med et besøg i Hangar 46.
Jordbær Picnic på Rokkedyssegaard enten d. 4/6 eller 5/6, bookes på picnicfestival.dk/bookdinpicnic
4) Picnicbryg & Det vilde cykelridt
Mon ikke far gerne vil inviteres på en særomvisning i brygkælderen Giv ham en halv times (gratis) nørdet ølforedrag i selskab med en af de mest dedikerede bryggere fra Bryggeri Skovlyst og lad ham smage den unikke Picnicøl, der er produceret specielt til Picnicfestivalen og Fars dag.
Fortjener han den helt store treat, kan du invitere ham på hjemmelavet Skovlyst smørrebrød på terrassen med udvalgte specialiteter og glad musik leveret af Jonstrup Jazzfestival.
Så giver han nok en is - måske den nye Picnic is, der har premiere i samme weekend. Glæd dig til smagen af birkesaft tappet lokalt i Hareskoven i kombination med jordbær fra Rokkedyssegaard, citron og sukker. Mums!
Kunne det ikke være sejt at tage en mountainbiketur for hele familien Du kan ganske gratis invitere din far på en prøvetur på nogle af de allerbedste mountainbikeruter i Hareskoven, når MTB Tours rykker ud med et vred cykler og cykelhjelme, så både far og søn (og datter så klart) kan tage en lille prøvetur.
Afgang fra Bryggeri Skovlyst i Hareskoven d. 4/6 i tidsrummet kl. 11-16. Så kan han få sin gave på forskud. Kom glad!
Særomvisningen i Skovlyst Brygkælder lørdag d. 4/6 kl. 11 og 12 er gratis, men skal bookes på forhånd. Skovfrokost med smørrebrød bookes senest d. 2/6.
Gratis mountainbike kl. 11-15.
Tilmelding via picnicfestival.dk/bookdinpicnic
5) Lad far sejle sin egen sø
Vidste du, at man både kan sejle, bade og fiske i Farum Sø
I anledning af Picnicfestivalen og Fars dag holder Farum Bådudlejning ekstraordinært åbent.
Her kan du leje 3- og 5- personers robåde på timebasis og ovenikøbet hoppe i baljen på flere badesteder.
Find fiskestangen frem og husk at indløse fisketegn på fisketegn.dk på forhånd.
Er din far helt vild i varmen, kan du også invitere ham med ud på Farum Søsti - den skønneste 10 km cykel-, løbe- eller spadsererute rundt om hele Farum Sø.
Husk proviant til de oplagte picnicspots undervejs!
Farum Bådudlejning holder ekstraordinært åbent lørdag d. 4. og søndag d. 5. juni kl. 10-17 begge dage.
Det praktiske
Læs mere om Fars dags oplevelser på www.picnicfestival.dk
Aktiviteter uden mad er gratis.
Deadline for tilmelding til gratis aktiviteter med begrænset antal pladser og booking af madoplevelser : torsdag d. 2. juni kl. 12.
Se flere bud på oplevelsesgaver til Fars dag og book din picnicoplevelse på www.picnicfestival.dk
Læs mere her
tags: København, FN, Farum, 1991, Jazz, overfald, soldater, kaffe,
tirsdag den 7. juni 2016
Sommerstafet i midtbyens kirker i Aarhus
Fra den 21.juni til 23. august inviterer midtbyens kirker i Aarhus atter til kirkestafet. I år sættes der fokus på kirkemusik og arrangementer i fortid og nutid.Den årligt tilbagevendende kirkestafet i midtbyens kirker i Aarhus, er blevet en stor succes. Arrangementet har de seneste år tiltrukket hundredvis af mennesker til de enkelte kirker. I nogle kirker har der været så mange besøgende, at der knapt har været plads til alle. Nu gentager midtbyens kirker for tredje år i træk succesen og inviterer fra den 21. juni til den 23. august indenfor.
Temaet for dette års kirkestafet er fortid og nutid. Hør om den kirkemusik der prægede tiden omkring kirkernes opførelse og om noget af det arbejde og de arrangementer, kirkerne udfører og afholder i dag. Der vil være musik, fortælling og fællessang og aftenerne afsluttes med noget godt til ganen.
Christianskirken sætter stafetten i gang den 21. juni og sender derefter stafetten videre til næste kirke indtil den til slut havner i Aarhus Domkirke den 23. august. Som noget nyt i år er også Ungdomskirken og Aarhus Bykirke en del af stafetten. Arrangementerne 10 i alt ligger altid om tirsdagen kl. 19.30. det er gratis at deltage og alle er velkomne.
Kirkestafet 2016:
Tirs. 21. juni: Christianskirken, Frederikshaldsgade, Aarhus N
Tirs. 28. juni: Langenæskirken, Kirkedammen, Aarhus C
Tirs. 5. juli: Sct. Markus Kirke, Sankt Markus Kirkeplads, Aarhus C
Tirs. 12. juli: Skt. Lukas Kirke, Skt. Lukas Kirkeplads, Aarhus C
Tirs. 19. juli: Skt. Johannes Kirke, Skt. Johannes Allé, Aarhus C
Tirs. 26. juli: Sct. Pauls Kirke, Skt. Pauls Kirkeplads, Aarhus C
Tirs. 2. august: Ungdomskirken, Nørre Allé 23 K, Aarhus C
Tirs. 9. august: Vor Frue Kirke, Vestergade, Aarhus C
Tirs. 16. august: Aarhus Bykirke, Brammersgade 4, Aarhus C
Tirs. 23. august: Aarhus Domkirke, Store Torv, Aarhus C
Billedtekst: Sct. Markus Kirke er én af kirkerne i Aarhus midtby, som igen i år inviterer indenfor til Kirkestafet. I alt 10 kirker byder op til stafet over 10 uger fra den 21. juni til den 23. august.
Læs mere her
tags: 2016,
Bredt forlig om gymnasiereform
Reform af de gymnasiale uddannelser vil ruste Danmarks studenter til at møde de krav, der venter dem i deres videre uddannelse og tilværelse, og på et arbejdsmarked, der fremover stiller endnu større krav til den enkelte.Regeringen har i dag indgået et forlig om en gymnasiereform med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Aftalen styrker elevernes faglighed, den almene dannelse og øger de unges muligheder for videre uddannelse. Gode gymnasiale uddannelser med dygtige lærere får dermed et vigtigt løft.
De unge skal tidligere og i højere grad udfordres på deres uddannelsesvalg. Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse eller erhvervsfaglig studentereksamen (eux), og de unge, der vælger gymnasiet, skal på det nye grundforløb udfordres på deres valg af såvel studieretning som fag og niveauer på fag. Den enkelte elevs valgfrihed i gymnasiet styrkes. De unge skal have et bedre grundlag for at træffe en velovervejet beslutning, om de ønsker at tage en studentereksamen, hf eller en erhvervsuddannelse.
Fremtidens gymnasium bygger videre på 150 års tradition for almendannelse i gymnasiet. Samtidig skal eleverne lære at forholde sig kritisk, selvstændigt og ansvarligt til de nationale, internationale og teknologiske udfordringer, de møder i det moderne samfund. Med reformen styrkes det faglige niveau, elevernes valgfrihed øges og antallet af studieretninger reduceres til 49 i alt på htx (18), stx (18) og hhx (13). Hf styrkes som mønsterbryderuddannelse, så frafaldet kan mindskes, og der indføres tonede fagpakker, der målretter de unge mod professionshøjskolerne og erhvervsakademierne uden, at døren til universiteterne lukkes.
For at styrke fagligheden og sikre, at de unge er klar til en gymnasial uddannelse indføres der nu en styrket uddannelsesparathedsvurdering. For at blive erklæret uddannelsesparat skal elever, der søger ind på stx, hhx og htx, opfylde et minimumkarakterkrav på 5,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering. Elever, der søger ind på toårigt hf, skal opfylde et minimumskrav på 4,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering i 9. klasse. For en positiv uddannelsesparathedsvurdering, må det faglige niveau ikke falde til under minimumsniveauet fra 8. til 9. klasse.
Niveauet i uddannelsesparathedsvurderingen skal bekræftes ved elevernes afgangseksamen.
Elever med et gennemsnit på mindst 6 i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen får en mulighed for at blive optaget uden at have en positiv uddannelsesparathedsvurdering.
Elever, der ikke opnår et resultat ved folkeskolens afgangseksamen, der svarer til uddannelsesparathedsvurderingens 5,0, får krav på optagelse på en gymnasial uddannelse, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 3 i gennemsnit af de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen. Hvis de søger direkte ind på hf i 10. klasse, kan de optages, hvis de har opnået 02 i dansk og matematik i Folkeskolens afgangseksamen. Hermed bliver folkeskolens afgangsprøve nu en afgangseksamen.
De elever, hvis standpunktskarakterer i april måned i 9. klasse opfylder uddannelsesparathedsvurderingens minimumskrav på 5,0, men som får mellem 2 of 3 i gennemsnit i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen, er forpligtet til at gennemføre en vejledningssamtale med henblik på at udfordre elevernes valg af ungdomsuddannelse, hvorefter eleven har krav på optagelse på en ungdomsuddannelse, eleven ønsker, det være sig en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller eux.
Reformen styrker mulighederne for samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner. Skoler, der udbyder flere uddannelser eller indgår i campussamarbejder, kan fremover samlæse på tværs af uddannelserne i visse fag. Det skal være med til at sikre den geografiske dækning af uddannelserne i hele landet.
Med reformen afsættes der desuden en pulje på samlet 400 mio. kr. i 2017-2024 til ekstra efteruddannelse for lærere og ledere.
"Jeg er glad for, at det er lykkedes at indgå et forlig om fremtidens gymnasier, der styrker elevernes faglighed og gør dem klar til videre studier og fremtidens arbejdsmarked. Jeg vil gerne takke de øvrige partier for at udvise stor vilje til sammen at nå en aftale til gavn for de unge," siger minister for børn, undervisnings- og ligestilling Ellen Trane Nørby.
Ændringen af de gymnasiale uddannelser sker inden for den nuværende økonomiske ramme, og implementeres fra skoleåret 2017/18. Adgangskravet gælder dog først fra 2019.
Læs mere her
tags: Danmark, Venstre, Socialdemokrater, Dansk Folkeparti, økonomi, uddannelse, selvstændig, Liberal Alliance, teknologi, faglighed, folkeskole, efteruddannelse, campus, undervisning, arbejdsmarked, gymnasiet, Radikale Venstre, Konservativ,
mandag den 6. juni 2016
Meditation stopper kriminelles løbebane
Meditations- og åndedrætsteknikker er effektive redskaber, når kriminelle, marginaliserede og socialt udsatte skal bryde destruktive mønstre og ændre kurs. På konferencen "Vejen ud går ind" inviterer vi professionelle, der arbejder med udsatte grupper, til et unikt indblik i forskningen og erfaringerne på området fra både ind- og udland.Fra ydre aggression til indre ro
Konferencen indledes af Jakob Lund, stifteren af Breathe SMART, der hjælper kriminelle og misbrugere til at ændre kurs og skabe positive livsforandringer. Jakob Lund har undervist mange hundrede indsatte og misbrugere i at bruge åndedræts- og meditationsteknikker. Og effekten er stor: Mange har fundet en vej ud af deres misbrug og kriminalitet ved at kigge indad. På konferencen fortæller Jakob Lund om sit arbejde med samfundets marginaliserede og socialt udsatte.
Hvorfor og hvordan virker teknikkerne
Forskere præsenterer på konferencen dugfriske undersøgelser, som giver professionelle inspiration til at bruge meditations- og åndedrætsteknikker i deres praksis med socialt udsatte grupper.
Fahri Saatcioglu, professor i molekylær- og cellebiologi, redegør for teknikkernes positive effekt i forhold til bl.a. stressreduktion og sundhed. Og professor i kriminologi, Ross Deuchar, fortæller, hvordan det er lykkes at forandre bandemedlemmers voldelige adfærd via teknikkerne.
Også unge i kriminalitet og misbrug i danske banderelaterede miljøer kommer under luppen på konferencen, når religionssociolog og ph.d. Nanna Alhmark præsenterer sin undersøgelse af unge, der har prøvet Breathe SMART-programmet på egen krop.
Praktisk introduktion til professionelle
Konferencen henvender sig til professionelle, der på forskellig vis arbejder med kriminelle, misbrugere, krigsveteraner samt øvrige marginaliserende og socialt udsatte unge og voksne. Og Jakob Lund fra Breathe SMART giver deltagerne på konferencen en praktisk indføring i meditations- og åndedrætsteknikkerne.
Konferencen afholdes d. 13. oktober 2016 i TREFOR Park i Odense.
tags: Odense, udland, 2016, kriminelle, stress, meditation, miljø, Forsker,
søndag den 5. juni 2016
Delegeret forsamling 2016
Landsformandens beretningForeningen Far har i perioden 2012-2015 haft fokus på oplysning til politikerne, offentlige ledere og medierne om de forhold og mønstre, der er i Danmark for børn og forældre i det moderne familieliv.
Vi har sat fokus på den diskrimination, der hver dag sker af børn i Danmark i forhold til familie former (om børn lever i kernefamilier eller ikke kernefamilier), forældrenes offentlige status (den juridiske forskel mellem bopæl og samværsforældre i samme situation for barnet) samt mest markant den kønsdiskrimination der sker af børn og fædre.
Forhold som har direkte betydning for familielivet og børns sunde opvækst foruden både vækst og innovation, kvindelige ledere og kompetenceniveauet i erhvervslivet, livskvaliteten samt socialudgifterne for børn og unge i Danmark samt skiftende regeringer og nye partier.
Hverken ministeriernes embedsværk eller politikerne kan i dag sige, at de ikke er klar over at der sker diskrimination af børn og borgere i Danmark på familie området. Foreningen Far må takke medierne for de mange udsendelser og artikler der har været bragt for 1.2 mio. børn i Danmark.
Fokus har været på relevante emner, som digital post, fædre barsel, positivt samarbejde, barnets økonomi, betydningen af ligeværdige forældre for barnets sunde opvækst foruden folkesundheden, fædre med børn i udlandet samt beskidte advokat tricks og manglende etik. Det er med al tydelighed kun pressen som politikerne og embedsværket tager alvorligt og som i Danmark kan skabe en positive forandring for alle børn og forældre med lige muligheder og retssikkerhed på familie området.
Danmark har en enestående mulighed for at gå forrest i verden med en moderne familiepolitik eller Danmark kan havne som lilleput landet, der hyggede sig i smug og sov gevaldigt i timen. Danske fædre har et kæmpe ubrugt potentiale på familie og socialområdet, men det kræver på simpel vis at vi moderniserer familie lovgivningen, som siden 1900 tallet er opbygget omkring den ene forælder i stedet for barnet og hele familien.
Familierne i Danmark er længere fremme i hverdagen end ministerierne med familie lovgivningen og det har overtid medført de mange både mærkværdige, nærmest humoristiske og til tider dybt alvorlige og ulovlige situationer vi konstant oplever hos børn og forældre i Foreningen Far. Hvis man ikke oplevede hverdagen ville man aldrig tro det kunne ske i Danmark.
RÅDGIVNINGEN
Foreningen Far skylder igen i år en kæmpe tak til de frivillige, som er kommet, gået og blevet. Vi har 14 velfungerende rådgivningscentre og er repræsenteret på Grønland, Bornholm og i 16 EU lande. Vi skylder en stor tak til regionsformændene, centerlederne og de frivillige for at gøre det muligt og for at hjælpe mennesker i hverdagen.
Alle forældre kan gratis møde op hos Foreningen Far for en kop kaffe og en god snak. Man bliver mødt af mænd og kvinder med hjertet på det rigtige sted og de frivillige gør en forskel med fokus på det bedste for barnet. Vi modtager ofte tak og anerkendelse af både forældre, bedsteforældre og pårørende.
Foreningen Far havde igen i 2015 over 100.000 besøgende forældre, bedsteforældre og pårørende som søgte vejledning via hjemmesiden, de sociale medier eller rådgivningscentrene. Omkring 15.000 personer har deltaget i bruger-til-bruger rådgivning på de sociale medier eller besøgt rådgivningscentrene, selvom vi oplever at alt for mange fædre fortsat sidder derhjemme med spørgsmål og frustrationer. Kun ca. 5% af de forældre der bruger Foreningen Far opsøger den personlige rådgivning, hvor de får den bedste støtte og en god snak.
Foreningen Far har som en af de eneste sociale forældreorganisationer i Danmark en næsten ligeværdig fordeling af mænd og kvinder, hvilket er en stor styrke i hverdagen. Der er samtidig skabt en god fordeling mellem forældre erfaringer og faglige kompetence om jura og sociale kompetencer i de landsdækkende rådgivningscentre.
En stor tak til de frivillige i rådgivningen herunder også til vores telefonteam, som har udvidet med ekstra tid og udgør en vigtig første kontakt til forældre i krise.
PRESSE OG POLITIK
Foreningen Far opsamler på baggrund af erfaringerne i rådgivningen, fædre grupper, familie undersøgelser og møder med andre sociale organisationer, mønstrene i familielivet i Danmark. Vi kommer med positive forslag til forbedringer med ugentlig informering til alle folketingets politikere, ministre og offentlige ledere samt pressen.
Der er i 2015 holdt møder med offentlige ledere og behandlet principsager, som er fulgt i flere år gennem det offentlige system og vi så i slutningen af året det første politiske tiltag i form af chikanepakken, som var et vigtigt første lille skridt for barnet i det moderne familieliv. Meldingen fra rådgivningen er at chikanepakken bestemt ser ud til at virke og ønsket er mere af det samme med bl.a. ophævelse af bopæl og samværsforælder begrebet for de mange ligeværdige forældre i Danmark. Børn har to forældre.
Foreningen Far udvidede sit samarbejde med månedlige møder med 25 forældreorganisationer i 16 EU lande, som medlem af European Fathers. Vi deltog som keynote taler i Bonn på en af verdens førende konferencer om det moderne familieliv sammen med Europarådets repræsentant, som stod bag den nyeste resolution om fuld ligestilling på familie området i EU.
Foreningen Fars sociale indsats og anbefalinger bliver fulgt af fædre og forældreorganisationer i hele verden, som ser Danmark som et muligt forbillede i fremtiden for børn og ligeværdige forældre. Foreningen Far indleverede sin første rapport til FN om menneskerettighederne i Danmark for børn og fædre samt moderne familier. En rapport og skabelon som forældreorganisationer i flere lande forventes at bruge i fremtiden.
Foreningen Fars målsætning for 2016 til 2020 er klar. Det handler om finansiering af positive oplysningskampagner for f.eks. fædre barsel og udviklingsprojekter, et fast landssekretariat, udvidelse af vores telefon hotline og varetagelse af principielle sager, som kan forandre Danmark. Vi skal de kommende 4 år gerne have langt flere fædre som medlemmer ved fokus på alle 1.2 mio. børn og deres forældre samt medlemstilbud, men altid huske at varetage de mest trængte børn og forældres rettigheder. Om det handler om fædre eller mødre.
ØKONOMI
Foreningen Far har en sund økonomi, men må fortsat anses som værende Danmarks billigste sociale investering og personligt vil jeg da gerne som landsformand takke for 4 års gratis fuldtidsarbejde for børn og fædre i Danmark. Jeg er i hvert fald blevet klogere som menneske, har lært 3 tons nye ting, mødt de mest fantastiske mennesker og er blevet overrasket over Danmark - vores lille yndige land!
Når man sammenligner Foreningen Far med mor og barn organisationerne, som har modtaget 150- 200 mio. kroner i støtte, sker der bestemt også på dette område diskrimination af børn og fædre i Danmark.
Foreningen Far modtog ingen støtte fra staten i 2015 før i december måned, hvor vi fik tilsagn om 175.000 kr. i statslig støtte til brug i 2015. Det er vi naturligvis taknemmelige over. Det er svært at gøre det godt uden indtægter for Foreningen Far. Vi må se i øjnene, at uden den nødvendige finansiering har vi ingen mulighed for at hjælpe danske børn og fædre, hjælpe alle som har et behov eller hjælpe godt nok. Det er en benhård prioritering hver eneste uge for Foreningen Far.
NY STRATEGI 2016-2020
Men vi skal videre i Foreningen Far og vi glæder os til den nye strategi for 2016 til 2020. En strategi som handler om fokus på ny nordisk far, der er den sunde, glade, kærlige, ansvarlige, dygtige, arbejdssomme, innovative, maskuline, sjove, ligeværdige og dejlige far eller bare en eller flere af tingene som elsker sine børn overalt på jorden og er parat til at vise det positivt og ansvarligt.
Fædre barsel er i den forbindelse den bedste rejse i livet og den største oplevelse, som varer hele livet. Foreningen Far oplever i dag super fædre med 9-12 måneders barsel og fantastiske børn med god tilknytning, kærlighed, omsorg og tryghed til begge forældre, som oplever ro i familierne om far og mor bor sammen eller hver for sig.
Alvoren ved manglende fædre barsel i lovgivningen er først og fremmest, at rolle modellerne som går forrest står uden rettigheder og er skakmat. Det svarer til at vi lader kvinder læse på Universitetet i Danmark uden at de må gå til eksamen. Det bliver vi nød til at ændre for andet er ikke tilladt i henhold til lovgivningen og internationale aftaler for børn og borgere samt bedst for barnet viser den nyeste forskning i børns psykologiske sundhed gennem hele livet.
Fædre barsel kan i Danmark indføres, som en udvidelse, øremærkning eller med 3 måneders barsel til begge forældre, der kan overføres mellem forældrene. Kombineret med en barselsfond, der kan sikre familie økonomien og det bedste for barnet. Tanken med de 12 måneder barsel var i sin tid, at barnet skulle opleve barsel med begge sine forældre. For det er sundt og bedst for barnet, familierne og samfundet.
For Foreningen Far handler det frivillige arbejde om frit valg, lige muligheder og samme retssikkerhed for mænd og kvinder samt vores børn som kan være drenge eller piger. Det handler om respekt for mennesker, respekt for familielivet for hele familien og trygge børn med gode værdier.
Vores opgave er at give hverdagens erfaringer og til tider barske oplevelser for helt almindelige danskere samt mønstrene videre til de politiske beslutningstagere, pressen og befolkningen og komme med positive forslag til forbedringer. Det er samtidig vores opgave at stille os kritiske, når vi oplever at børn og forældre ikke behandles med respekt for familielivet og fundamentale menneskerettigheder.
Foreningen Far har i perioden 2012-2015 indsamlet den dokumentation vi mener der skal bruges for en menneskerettighedssag mod Danmark på familie området. Det er optil politikerne og hovedbestyrelsen i Foreningen Far, at afgøre om en menneskerettighedssag skal igangsættes i Danmark, som vil blive fulgt i hele verden.
DET ER SIMPELT POLITIKERE!
Familie lovgivningen i Danmark er opbygget om den ene forælder - i en anden tidsalder - i stedet for barnet og begge forældre, som familierne har behov for i dag.
Det er fundamentet i familie lovgivningen som har spillet fallit og i dag formentlig skader flere børn og familier end den hjælper. Det har stor effekt på socialudgifterne i Danmark og den sunde vækst.
Tusinde tak til de frivillige og medlemmerne, som gør Foreningen Fars indsats mulig i Danmark. Lad os fortsætte indsatsen i 2016 til 2020.
FÆDRE BLIV MEDLEM AF FORENINGEN FAR for der er brug for det og vi arbejder hver eneste dag for dig, dine børn og hele families sunde og trygge liv i Danmark!
København den 28. maj 2016
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, København, FN, politi, økonomi, EM, EU, 2020, lovgivning, december, Bornholm, OL, 2020, ulovlige, udland, Grønland, jorden, 2012, 2016, retssikkerhed, erhvervslivet, regering, livskvalitet, Europe, psykologi, strategi, organisation, innovation, kaffe,
Pumptrack er både til action, teknik og hygge
Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole har bygget en MTB-legeplads og inviterer alle til at komme og prøve.Der er fuldt skrald på drengene, der racer rundt på puklerne på pumptracket bagved Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole. Og det til trods for, at ingen af dem træder i pedalerne.
- Det er et spørgsmål om teknik. Hvis man pumper med benene når man kører over puklerne, så kan man accelerere cyklen op i fart. Det tager lidt tid at lære, men det er helt vildt fedt, når man får styr på det, forklarer Gustav Grefstad, der går i 10. klasse.
Styr på det har gruppen af drenge på skolens mountainbike-linje helt tydeligt. Der accellereres og køres næsten liggende rundt i svingene hen imod afslutningen, der er et hop af anseelig størrelse.
- Det er vildt sjovt og mega hårdt! Og så er det altså lidt sværere end det ser ud. Det kan vi se, når der kommer nogen herud og skal prøve en pumptrack for første gang, griner Gustav Grefstad, der også kan berette, at han selv og de andre på holdet har været nede at kysse gruset nogle gange.
Pumptracket er et af blot cirka ti af sin slags i Danmark. Eleverne har selv været med til at bygge det under kyndig ledelse af MTB-linjens ansvarlige lærer, Klaus Hockerup og et par af landets dygtigste dirt jumpere, der tog turen ud til Gl. Rye for at give en hånd med.
- Det startede egentligt med, at jeg lavede en pumptrack hjemme i min egen have og så tænkte jeg: sådan skal vi da også have nede på skolen, fortæller han.
- Det har været en fin proces at have alle drenge med til at hjælpe. Man får et andet forhold til tingene, når man har været med til at lave det selv og de synes også det var ret fedt at hænge ud med de to dirt jumpere Jeppe Bertelsen og Frederik Leth, der også lærte dem en masse tips og tricks, fortæller Klaus Hockerup.
- Ja, de er pænt syge. De hopper over to pukler af gangen, indskyder Gustav Grefstad.
Det nye pumptrack er en fremragende legeplads, men den er også meget mere end det.
- Pumptrack giver en masse kondition, men først og fremmest så er det supergod tekniktræning, som man også kan tage med sig ud på sporet, når vi kører i skoven. At vi har fået lavet den her bane vil give alle drengene et løft på teknikken og det bedste af det hele er, at de har det skide sjovt, imens de bliver bedre og bedre, siger Klaus Hockerup.
Kom selv og prøv!
Han inviterer alle med MTB og fart i blodet til at komme forbi og prøve banen af.
- Hvis der kommer en hel klub, så er det nok smart lige at ringe i forvejen eller i hvert fald komme i en weekend, men der er plads nok. Drengene har selv udformet et regelsæt, der hænger ved starten. Det er for at passe på banen indtil, at den har sat sig helt, men følger man de få regler vi har, så er man meget velkommen. Vi glæder os til at vise den frem og den er jo blevet lavet for at blive brugt, siger Klaus Hockerup.
Pumptrack er et relativt nyt fænomen inden for MTB. Det første pumptrack dukkede op på en australsk MTB-film i 2005 og siden har MTB-folkets pukkelpister bredt sig som en steppebrand.
- Typisk bruges de til at lave tricks på og konkurrencerne og opvisningerne handler typisk om, hvem der kan lave de fedeste tricks. Men vi har bygget vores som to parallelle spor, så man faktisk også kan køre om kap og se, hvem der hurtigst kan komme rundt på puklerne, forklarer Klaus Hockerup.
Rundt kommer drengene på MTB-linjen. Og rundt. Og rundt. Og rundt.
- Vi kører rigtig meget. Hvis man bare lige har en halv time, så er det jo helt vildt fedt, at man lige kan tage herned at give den gas. Det er jo ikke altid, at der er tid til en tur i skoven, siger Gustav Grefstad.
For yderligere oplysninger kontakt:
Anna-Mette Fischer, viceforstander på telefon 29858381
Klaus Hockerup, MTB-ansvarlig på telefon 21458768
I er også velkomne til at sende en journalist og en fotograf ud for at prøve kræfter med vores pumptrack.
Faktaboks
Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole har eksisteret i 31 år og har 125 elever fordelt på fem linjer: Islænderheste, MTB, Orientering, Adventure og Outdoor. Skolen er indrettet i et oprindeligt savværk tæt på Himmelbjerget mellem Ry og Gl. Rye. Der er ganske få ledige pladser på skolen i det skoleår, der starter efter sommerferien.
Læs mere her
tags: Danmark, journalist, konkurrence, sommerferie, efterskole, Fakta,
lørdag den 4. juni 2016
Babyboom: Kommende forældre bruger flere penge på babyudstyr
God økonomi medfører et regulært babyboom i de kommende sommermåneder, og ifølge tal fra BabySam bruger forældreparrene hver især flere penge end tidligere.Lav arbejdsløshed og optimisme omkring den generelle samfundsøkonomi giver sikkerhed i de danske hjem. Ifølge Politikens researchafdeling byder de forestående sommermåneder på et regulært babyboom med en stigning i antallet af fødsler på cirka otte procent i forhold til sidste år. Flere eksperter peger på økonomiens sundhedstegn som den helt oplagte forklaring på sommernætternes mange vågne forældre og skrigende babyer.
Sådan en stigning i antallet af kommende forældre kan selvsagt aflæses direkte i salgstallene ved landets største udbyder af børne- og babyudstyr. Mere overraskende er det dog, at det enkelte forældrepar også bruger væsentligt flere penge på deres drømmebarn, end de har gjort førhen.
Den vigtigste og oftest også den mest bekostelige post på et kommende forældrepars dosmerseddel er barnevognen. Salgstal fra BabySam viser, at vordende forældre i de første fire måneder af 2016 i gennemsnit brugte 26 procent flere penge på deres nye barnevogne, end de gjorde i samme periode sidste år.
Vi har hele året kunnet mærke en stigning i antallet af kunder, og netop med baggrund i mediernes dækning af et kommende babyboom er det vores forventning, at vi går en travl sommer i møde for at servicere de mange kære nybagte forældre, forklarer Lise Lotte Blom, head of marketing i BabySam.
Det er samtidig tydeligt, at kunderne køber produkter med en højere gennemsnitspris til deres kommende barn. Forklaringen er højst sandsynligt den samme nemlig at den generelle økonomi er i vækst, og det giver forbrugerne tillid til fremtiden og flere penge mellem hænderne, fortsætter hun.
Tendensen viser sig også andre steder hos kæden. BabySam tilbyder, at man kan booke en rådgiver, der guider kommende forældre igennem de mange valg og klæder dem på til at vælge netop det udstyr, der passer dem. Også kædens personlige rådgivere melder om højere gennemsnitsordrer og øget salg over hele linjen.
Fakta: BabySam er med sine 29 butikker Danmarks største udbyder af babyudstyr. Kæden har desuden et tæt samarbejde med daginstitutioner over hele landet samt en omfattende webshop med tusindvis af varer og vejledninger.
Læs mere her
tags: arbejdsløshed, Danmark, økonomi, Politiken, arbejdsløs, 2016, penge, samfundsøkonomi, BabySam, Fakta,
fredag den 3. juni 2016
Superheltenes forbund
Superheltenes forbund et nyt medlem
"Udover at være min bedste ven er Victor en helt normal dreng. Sådan da. Han ser ret normal ud, måske lige bortset fra hans uglede hår. Han opfører sig egentlig også ret normalt, tror jeg. Måske lige bortset fra, at han er temmelig klodset. Og, nå ja så er der jo lige dét, at Victor er superhelt. Det er ikke særlig normalt."
Christoffer har fået nye genboer, og de viser sig hurtigt ikke at være helt normale. Christoffer får ikke bare en ny bedste ven i Victor, men også mere action og fantastisk superheltegejl, end han nogensinde havde turde drømme om. Det viser sig nemlig at Victor, hans lillebror, far og farfar alle sammen er rigtige superhelte og en del af Superheltenes Forbund.
Christoffer bliver, ikke helt modvilligt, revet med ind i et større gidseldrama og den klassiske kamp mellem superhelte og superskurke, da Victors lillebror bliver kidnappet af superskurkene. Men først skal han selvfølgelig gennem lidt superheltegrundtræning, sørge for at se tilpas sej ud over for superhelten Josefine, spise en masse pizza og meget mere før det store opgør.
Glæd dig til masser af action, superhelte og superskurke, humor, blodnæse, forelskelse, popcorn og nervepirrende spænding i selskabet med Superheltenes Forbund, når Christoffer bliver optaget som nyt medlem.
Bogen er skrevet af Søren Lindahl, der til daglig arbejder som advokat. Illustrationerne er lavet af Maria Buchmann.
Bogen udkommer d. 30. maj 2016
Superheltenes forbund et nyt medlem // Søren Lindahl // illustreret af Maria Buchmann
TURBINE forlaget // ISBN: 978-87-406-1039-0 // 210 sider // Vejl. pris 269,95 kr.
Læs mere her
tags: 2016, superhelt,
torsdag den 2. juni 2016
Debat: Fosterdiagnostik hvor går grænsen
I dag kan vi finde mange flere tilstande hos fostre end tidligere. Med de nye muligheder opstår nogle etiske dilemmaer, som Sundhedsstyrelsen sætter til debat på årets FolkemødeSundhedsstyrelsen deltager igen i år på Folkemødet på Bornholm med en række debatter. Heriblandt en debat om fosterdiagnostik og de muligheder og dilemmaer, som ny teknologi på området kan medføre. Videnskaben giver mulighed for at få stadig mere information om genetiske egenskaber og de sygdomme, de kan have tilknyttet. Men hvad ønsker vi at bruge den viden til Hvilket samfund ønsker vi Hvordan træffer forældre deres valg
For at komme rundt om problematikken har Sundhedsstyrelsen blandt andet inviteret Jordemoderforeningen, Etisk Råd og Foreningen Downs til at deltage i debatten. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, deltager også i panelet og ser frem til at få belyst sagen fra flere sider:
"De nye muligheder giver nye etiske dilemmaer, fordi de rykker ved grænserne for, hvad mennesker kan og skal være herre over. Jeg ser frem til at debattere både fordele og ulemper ved fosterdiagnostik med et kyndigt panel på Folkemødet," siger han.
Debatten vil blandt andet fokusere på, om man skal bruge alle de muligheder, som teknikken rummer, og om forældre skal have muligheden for at vælge flere sygdomme fra.
Læs mere her
tags: direktør, Bornholm, Sundhedsstyrelsen, teknologi, sygdom,
Over tusind børn og unge spreder sangglæde i Tivoli
I weekenden vil Tivoli summe af sprudlende sangglæde fra mere end 1100 børn og unge. Tivolis gæster vil i eftermiddagstimerne få mulighed for at høre børnekor i alle størrelser og genrer fra hele landet. Børnekordage i Tivoli skydes i gang af et stort fælleskor, som tæller over 250 sangere. Fælleskoret indtager Plænen lørdag den 4. juni kl. 12.30.I løbet af weekenden vil Tivoli bl.a. få besøg af Midt Vest Juniorkor fra Herning, det 110 børn store gospelkor Gospel United, Det Danske Drengekor og flere mindre kirke- og skolekor.
Netop for de mindre kor er der iværksat et fællesprojekt, som skyder korfestivalen i gang med manér. Under ledelse af Susanne Wendt, som til daglig er dirigent for DRs Børne- og Juniorkor, får de unge sangere mulighed for at opleve et fællesskab og en klang af de helt store, når de i alt over 250 korsangere indtager Plænen lørdag kl 12.30.
Korleder og medarrangør Marie Bo udtaler:
"Sidste år deltog jeg med Christianhavns Børnekor i Kordage i Tivoli. Og det var fantastisk at se den glæde og stolthed det vakte hos børnene at stå der på Plænen og synge. Børnekorlivet i Danmark har de seneste år været i rivende udvikling. Både i skoler, kirker og foreninger, så der er al mulig grund til at søsætte børnenes egen korfestival, hvor Tivoli kan sætte rammen om en festlig og folkelig dag for de yngste i dansk korliv. De mangler netop et sted uden for deres lokalmiljø, hvor de kan få mulighed for at optræde og opleve hinanden. Jeg glæder mig til et par dage med sprudlende sangglæde. "
De mindre kor optræder på Harmonipavillonen, og de større grupper giver den gas på Plænen. Korfestivalen er gratis, når entréen til Tivoli er betalt.
Program for Børnekordage i Tivoli
Plænen lørdag den 4. juni:
12:30 FÆLLESKOR med over 250 korsangere
13:15 Frihavnskirkens Pigekor
14:30 Vedbæk, Birkerød, Søllerød Kirkes Børnekor
15:00 Lutherkirkens Spirekor
15:35 Sankt Cæcilia Korene
16:10 MidtVest Juniorkor
16:45 Korskolen
17:25 Simon Peters Kirkes Børne- & Juniorkor og Fredensborg Provstis Spirekor
18:00 Det Danske Drengekor
Harmonipavillonen lørdag den 4. juni:
13:20 Oh Yeah
14:30 Hillerød Musikskoles Korskole
15.15 Affabile, Hillerød Musikskole
15.45 Fredensborg Provstis Koncertkor
16.10 Hillerød Kirkes Børne- og Ungdomskor
16:40 Brønshøj Kirkes Børnekor
17:10 Amars Bedste Børnekor
17:40 Stemmefabrikken
18:10 Englekoret, Juniorkoret og Munkekærskolens Kor
Plænen søndag den 5. juni:
12:00 Borup Skolekor
12:40 Johannes Døbers Kirkes Spire- og Plantekor
13:20 Christianshavns Børnekor + Præstebro Spirekor
15:00 Sct. Annæ Gymnasiums Spirekor
15:40 Frederiksberg Sogns Juniorkor
17:00 Gospel Generation
Harmonipavillonen søndag den 5. juni:
12:20 Nordisk Sceneskole
13:00 Vesterbro Sogns Børne- og Ungdomskor
14:00 Zahles Ungdomskor & Præstebro Juniorkor
Læs mere her
tags: Danmark, Tivoli, Frederiksberg, Vesterbro, Herning, Brønshøj, Borup, Gymnasium, Hillerød, miljø,
onsdag den 1. juni 2016
Fødselsdagsmysteriet
Fødselsdagskager og forsvundne diamanterI den lille by Vestervomstrup sker der tit mystiske ting. Heldigvis har klassekammeraterne Lasse og Maja deres eget detektivbureau, der løser alle slags spændende og farlige sager. I denne bog løser de fødselsdagsmysteriet, og du kan gætte med, når mysteriet skal opklares.
Tre konditorer dyster om at bage den lækreste lagkage til Muhammed Karats 50-års fødselsdag. Men de opfører sig besynderligt. Især én af dem .
Da strømmen pludselig bliver afbrudt, og en diamant samtidig forsvinder, ved Lasse og Maja, at det er en sag for LasseMajas detektivbureau.
En spændende og letlæst krimi til unge læsere med herlige illustrationer i farver.
Bøgerne i serien om LasseMajas detektivbureau kan læses uafhængigt af hinanden. Turbine udgiver en mere i løbet af maj 2016.
Bogen udkommer d. 30. maj 2016
Fødselsdagsmysteriet LasseMajas detektivbureau // Martin Widmark // illustreret af Helena Willis // på dansk ved Lisette Agerbo Holm
ISBN: 978-87-406-0664-5 // 94 sider // Vejl. pris 259,95 kr.
Læs mere her
tags: 2016,
tirsdag den 31. maj 2016
KFUM-Spejderne indgår samarbejde med langelandsfestivalen
KFUM-Spejderne i Danmark etablerer i år et særligt område på Langelandsfestivalen, hvor der vil være en masse forskellige friluftsaktiviteter for festivalens gæster.Når årets Langelandsfestival løber ad stablen i slutningen af juli måned, er det med en stor flok spejderfamilier som deltagere. Ud af samarbejdet er et nyt koncept, SpejderCamp blevet til. Det er et område på festivalen, hvor festivalgæster kan bo og leve på spejdermanér, prøve spejderaktiviteter og tilberede mad over bål.
Spejderne vil møde børnefamilier
KFUM-Spejderne arbejder aktivt med at give børn og unge mod til at tage ansvar for sig selv og for deres
omverden og at udvikle børn og unge til selvstændige mennesker. Derfor vil KFUM-Spejderne være synlige og møde børnefamilier gennem spændende aktiviteter.
SpejderCamp giver gæsterne på Langelandsfestivalen mulighed for at få en forsmag på spejderlivet uden at glemme festivalstemningen.
I SpejderCampen vil der være friluftsaktiviteter hver dag fra den 24. juli til og med den 30. juli, hvor børn og voksne kan afprøve spejderlivet. Festivalgæster, der ikke har købt plads i SpejderCamp, kan booke sig ind på forskellige aktiviteter, blandt andet en tur i kano langs stranden.
Fælles familieoplevelser
Langelandsfestivalen er Danmarks største familiefestival. Hvert år tager mere end 25.000 gæster til
Rudkøbing for at hygge sig i familiens skød. Festivalen har de seneste år haft det erklærede mål at give
børnefamilierne fælles oplevelser og genopladning af batterierne inden skolernes sommerferie er slut.
SpejderCamp er blot én af mere end 30 forskellige tiltag, der skal give familierne gode sommerferieminder. Festivalens hjerte er aktiviteter, der har fokus på børn i alle aldre. Dette kan også ses i det 25.000 kvadratmeter store Børneland, der har aktiviteter til børn i alle aldre.
Musikprogrammet er også lagt efter at det skal passe til familiens ønsker. Hver formiddag er der et særligt show på festivalens Store Scene, som er rettet mod familiens yngste medlemmer, eksempelvis Hr. Skæg og MGP-Show.
FAKTA
- Langelandsfestivalen bliver afholdt fra den 23.-30. juli og ligger på markerne udenfor Rudkøbing
- SpejderCamp er for alle også ikke-spejdere
- Billetter kan købes på billetnet.dk
Læs mere her
tags: Danmark, Rudkøbing, Langeland, selvstændig, sommerferie,
Sallys far er sygt pinlig
Makkerparret bag de populære billedbøger om Sallys far er tilbage. Far har tidligere fortalt om dengang, han var dreng. Og en anden gang ville han ikke være voksen. Nu er han sygt pinlig.Sallys far er faktisk en helt ok far, synes Sally. Men nogle gange er han bare sygt pinlig. For eksempel når han følger Sally i skole. Eller når han henter hende på fritidshjemmet. Og især, når Sally får besøg af Svend.
"Sally! Din kæreste er her!" råber far. Sally og Svend er IKKE kærester, og det ved far også godt. De er bare venner. Og hvorfor skal far altid vise babybilleder af Sally, når Svend er der
"Det er PINLIGT!" forklarer Sally. Men far hører ikke efter.
"Det er da bare for sjov," siger han. "Nej, dengang jeg var barn, da var mine forældre altid mega-pinlige. Farmor strikkede alt mit tøj selv, så jeg lignede en
stor vante, indtil jeg flyttede hjemmefra. Og farfar gik altid på toilettet uden at lukke døren, så det var sandelig ikke sjovt at have venner på besøg," fortæller far.
Sally beslutter sig for at give far en lærestreg. Han er nemlig ikke den eneste, der kan være pinlig
Sallys far er sygt pinlig er 3. bog i serien om Sallys far. Bag bøgerne står journalist, filmanmelder og forfatter Thomas Brunstrøm, der også skriver morsomme bøger for voksne, (senest Verden for Dummies, Turbine 2015), og animator og filminstruktør Thorbjørn Christoffersen, der bl.a. står bag animationsfilmene "Terkel i knibe", "Rejsen til Saturn" og "Ronal Babaren".
Bogen udkommer d. 30. maj 2016
Sallys far er sygt pinlig // Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen
TURBINE Forlaget // ISBN: 978-87-406-1019-2 // 36 sider // Vejl. pris 269,95 kr.
Læs mere her
tags: 2016, journalist, forfatter, Forlag,
mandag den 30. maj 2016
Tjenestepigen Mollie
Mollie er en fattig pige, der i år 1910 knokler som tjenestepige i fabrikant Erdmans store palæ. Arbejdet er hårdt, men ikke uden oplevelser og små lyspunkter.I den smukt illustrerede fortælling Tjenestepigen Mollie følger vi en dag i den 9-årige bryggerspige Mollies liv. Arbejdsdagen starter tidligt. Som den nederste i hierarkiet skal Mollie tænde op i det store komfur og lave morgengrød til alle de andre tjenestefolk. Vi følger også Mollie, mens hun vasker op, vasker tøj, plukker en gås og skræller kartofler. Herskabet får fine gæster til aftensmad, og Mollie får sig en dejlig overraskelse, inden hun sent om aftenen endelig kan gå i seng.
Tjenestepigen Mollie giver et godt indblik i, hvor hårdt det kunne være at være barn for over 100 år siden. Bogen er rigt illustreret og giver et troværdigt tidsbillede af samfundsforhold i starten af 1900-tallet. Bogen er delt op i kortere kapitler, og de mange illustrationer gør, at den vil være mulig at læse selv for mange børn. Bagerst i bogen er en illustreret ordliste, hvor ord som gruekedel, skudsmål, fabrikant og automobil forklares nærmere.
Benny Søhave Sørensen har studeret ved The Drawing Academy og The Animation Workshop i Viborg. Han fortæller om sit arbejde med bogen:
Jeg valgte, at historien skulle foregå i 1910, fordi det både samfundsmæssigt og teknologisk var et tidspunkt, hvor man stod på tærsklen til nogle store forandringer: Elektricitet og automobiler, der i dag gennemsyrer vores hverdag, var så småt ved at dukke op i samfundet, arbejderne var allerede i slutningen af det forgående århundrede begyndt at blive organiserede og forlangte bedre forhold, og mange havde en positiv forventning til fremtiden i perioden før første verdenskrig.
Jeg har haft en masse sjove oplevelser med at lave research til bogen og blandt andet besøgt Tyende Museet på Skovsgård, Den Gamle By i Århus og andre museer samt gået på opdagelse i biblioteket og på internettet for at finde oplysninger om perioden. Detaljer som uniformer, tøj, det brændefyrede komfur, et automobil og meget andet har en god portion research bag sig.
Bogen udkommer d. 2. maj 2016
Tjenestepigen Mollie // Benny Søhave Sørensen
TURBINE 2016 // ISBN: 978-87-406-0963-9 // 80 sider illu. // Vejl. pris 269,95 kr.
Læs mere her
tags: internet, Århus, Viborg, 2016, teknologi,
Abonner på:
Opslag (Atom)