Nu offentliggøres verdens største undersøgelse af børns og unges evne til at smage, og hvad de godt kan lide. Den er gennemført af Dansk Naturvidenskabsformidling, fødevareforskere fra LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og 8900 danske skoleelever.
Eleverne fra hele Danmark deltog i september i et stort eksperiment under ledelse af Dansk
Naturvidenskabsformidling og LIFE det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Det er første gang, der er udført en så stor undersøgelse af børns og unges smagssans, og hvad de godt kan lide.
Det lod sig kun gøre at få så mange børn og unge med, fordi selve eksperimentet blev udført på en
ganske utraditionel måde: Det var tilrettelagt som et "Masse–eksperiment", der var en del af årets
Naturvidenskabsfestival på de danske skoler og gymnasier. Alle deltagende skoleklasser fik tilsendt et færdigpakket forsøgskit med smagsprøver og præcis drejebog, og de udførte så eksperimentet som et led i deres naturfags–undervisning. Rækken af tests afslører børns og unges evne til at opdage og genkende sur og sød smag i forskellige styrker, hvilken surhed eller sødme de foretrækker, hvor mange smagsløg de har, og endelig var der en stribe spørgsmål om madvaner og kræsenhed.
Og både elever og lærere har taget opgaven alvorligt: "Det mest overraskende er næsten, at
resultaterne er blevet så klare og har så høj kvalitet", fortæller cand.techn. al. Bodil Allesen–Holm, der er videnskabelig tovholder på projektet og leder Sensorisk Laboratorium på Institut for Fødevarevidenskab på LIFE.
"Tendenserne er meget tydelige i alle besvarelserne fra de mange skoler og gymnasier, og det
skyldes, at elever og lærere har været grundige og præcise".
Der er flere ting at tænke over for fødevareindustrien og for forældre i resultaterne, mener Bodil
Allesen–Holm: "Det står klart, at børn og unge er dygtige til at smage, og at de er mere forskellige, end de fleste nok tror. Der er fx forskel på drenge og piger, og elevers smagsgenkendelse ændrer sig med alderen. Så man kunne godt udvikle mere varierede madvarer og snacks til børn og unge. Fx er det tydeligt, at det ikke nødvendigvis kun er søde madvarer, børnene foretrækker. Resultatet peger på, at man godt kunne udvikle sunde snacks målrettet drenge med lidt ekstreme og syrlige smage".
"I dette forsøg har vi fokuseret på smag alene, mens fremtidige undersøgelser skal inddrage
flere sensoriske nuancer som dufte og udseende for at skabe en mere helhedsorienteret forståelse af børnenes præferencer i Danmark", siger Wender Bredie, professor i Sensorisk Videnskab ved Institut for Fødevarevidenskab på LIFE.
–––
Nye facts om hvad børn kan smage og kan li’:
Piger er dygtigere end drenge til at genkende smage
Et af de mange resultater viser, at piger generelt er dygtigere til at genkende smage end drenge. De har nemmere ved at genkende både søde og sure smage i alle koncentrationer. Forskellen er ikke voldsom, men den er tydelig. Det er også kendt hos voksne, at kvinder generelt har en mere følsom smagssans.
"Vi fik også eleverne til at tælle smagspapiller eller "smagsløg" på tungen. Men forsøget viser, at piger og drenge stort set er ens udrustet i deres antal af smagspapiller. Det er altså tilsyneladende den måde drenge og piger bearbejder smagsindtryk på, der gør forskellen", påpeger lektor Michael Bom Frøst fra Institut for Fødevarevidenskab på LIFE. Udtrykt i tal skal drengene i gennemsnit have ca 10% mere kraft på det sure og ca 20% mere kraft på det søde for at genkende smagen.
Hver tredje skoleelev er helst fri for søde sager
Et andet opsigtsvækkende resultat er, at hvert tredje elev helst er fri for sukker i læskedrik. Alle
eleverne blev udsat for en blindtest, hvor de skulle give points til 10 forskellige udgaver af samme
læskedrik men med varierende sødme og surhed.
Forbavsende nok foretrak hele 30% af alle eleverne læskedrikken helt uden sukker eller med
kun ganske lidt i. "Dette er nyt. Så der behøver altså ikke altid at være sukker i produkter målrettet til børn og unge", siger Bodil Allesen–Holm. Omvendt kunne 48% af eleverne bare ikke få sukker nok: De gav topkarakter til den mest søde variant. "Det kan måske skyldes, at mange elever er så vant til at få en masse sodavand og slik", kommenterer Bodil Allesen–Holm.
Drenge er mere til det vilde, piger til det afdæmpede
Pudsigt nok foretrækker piger helt generelt smage, der ikke er for voldsomme. Mens drengene omvendt har lidt mere tendens mod det ekstreme. Drengene har både en mere sød tand end piger flest drenge foretrak den super søde læskedrik. Og der var også flest drenge, der gav topkarakter til prøverne med mere sur smag.
Yes, jeg ka’ godt li’ fisk!
Når man spørger børnene om deres smag og behag, kan de faktisk godt lide fisk, viser undersøgelsen. Hele 70% af alle eleverne svarer, at de godt kan lide fisk. Og man kan også roligt give dem spændende mad. Hele 59% af alle eleverne mener selv, at de ikke er kræsne, og det gælder både piger og drenge.
Verden bliver mere sur og spændende for en teenager
Man kan tilsyneladende roligt skifte gear med mad, drikke og snacks, når eleverne når teenagealderen. Da ændrer deres smagssans sig nemlig, viser undersøgelsen: Evnen til at genkende smage stiger jævnt med alderen, og omkring de 13–14 år sker det største skift. Børnene bliver markant mere følsomme overfor syrlige smage. Præcis samtidig begynder forkærligheden for det meget søde at dale. Og samtidig siger klart flere, at de ikke selv synes, de er kræsne. Tidligere undersøgelser har vist, at børn, der godt kan lide syrlig smag, heller ikke er nær så kræsne, som børn, der ikke er så glade for det syrlige. Dem, der foretrækker syrlig smag, er også mere åbne for at smage på nye fødevarer.
Nordjyske elever er Danmarksmestre i smag
Elever fra Nordjylland er bedre til at smage end alle andre elever i Danmark. Tallene er tydelige, men forskerne kan ikke forklare hvorfor. Dels er de klart bedre til at genkende sur smag. Hvor de fleste andre børn og unge skal op på 0,5 gram citronsyre pr liter for at mærke, at det er syrligt, kan nordjyderne nøjes med 0,37 gram. En ret stor forskel. Nordjyderne er også skrappest til at genkende sød smag, men her er midtjyderne og københavnerne dog på linje med dem.
Yderligere information:
Dansk Naturvidenskabsformidling: Pernille Vils Axelsen, mobil 2877 9317, pa@formidling.dk
Institut for Fødevarevidenskab: Bodil Allesen–Holm, mobil 2991 8486, bhah@life.ku.dk
Publikum Kommunikation: Christian Vaabensted, mobil 2673 1003, christian@publikum.biz
Download forskningsrapporten på www.foodofLIFE.dk og www.naturvidenskabsfestival.dk
Højopløste fotos på www.formidling.dk/presserum
Læs mere hertags: Danmark, København, Nordjylland, naturvidenskab, videnskab, undervisning, læskedrik, madvane, Københavns Universitet,
