tirsdag den 31. december 2013

National aktionsdag for socialt udsatte

Lørdag den 2. november erklærer Stemmer på Kanten national aktionsdag for socialt udsattes inddragelse i den demokratiske proces. På dagen vil samtlige byer hvor Stemmer på Kanten har frivillige gå dør-til-dør og opfordre folk til at stemme den 19. november.
Startskuddet lyder kl. 11.00, og dør-til-dør indsatsen har længe været planlagt. Kampagneleder Therese Evald fortæller om processen og ideen, at den er inspireret af Obamas kampagne:" Det er én til én kontakten der gør forskellen, og derfor går vi dør-til-dør den 2. november", siger kampagnelederen og tilføjer:" Det er ikke så dansk at gå dør til dør, men vi tror på, at det er det der virker. Det er den personlige historie, der rykker, når døren åbnes, det er ikke et eller andet man læser op fra et papir. Vi klæder derfor vores frivillige på til at finde deres egen historie frem om, hvorfor det er vigtigt for dem at få sat krydset".

Lisbeth Zornig Andersen, initiativtager til Stemmer på Kanten, har selv i flere omgange stemt dørklokker i Vollsmose og i fokuskommunen Lolland. Hun mener ligeledes, at det er det personlige, der skal til i en grænseoverskridende aktivitet som dørklokkestemning:" Det kan være svært at bryde folks privatsfære på den måde, men jeg oplever hver gang, at jeg bliver helt høj af kontakten, historierne og det at vi kan se, at vi kan rykke folk tættere på urnen ved at lytte og komme tæt på", siger hun og tilføjer:" Hvis jeg var politikker ville jeg ikke lave andet".

Læs mere her

tags: Obama, politi, Lolland,

Kasper blev en helt anden dreng

Mødet med Avène Termalkildevand har ændret 7-årige Kaspers liv.
I lighed med hvert 5. barn har Kasper fra Ebeltoft børneeksem. Sidste vinters lang-varige fugt og kulde gjorde eksemen værre end nogensinde, fortæller hans mor, Tone Spange Petersen: "Hudbarrieren fungerede ikke – huden var helt åben og porøs. Og han kunne slet ikke holde varmen, trods masser af tøj. Han sov uroligt, var træt og blev nemt ked af det."

3 ugers kur med termalkildevand
I juni tog familien til Avène Hydroterapicenter i Sydfrankrig, der årligt behandler over 2500 børn og voksne med hudsygdomme. Centret ligger ved Avène kilden og al behandling er baseret på termalkildevandet, der også er en vigtig ingrediens i den supplerende Avène cremepleje.

Kasper fulgte et personligt 3-ugers behandlingsprogram og allerede midt i forløbet var forandringen tydelig. Huden blev blød og smidig, den irriterende kløe forsvandt, han frøs ikke mere og sov som en sten – for første gang i sit liv.

Elisabeth Halvorsen, nordisk regionschef i Pierre Fabre Dermocosmetics, der ejer kilden siger: "Der er ingen tvivl om, at det er vandet, der gør forskellen. Alle kilder har deres egen sammensætning – du finder ikke de samme egenskaber i noget andet termalkildevand."

Hjemme igen har familien fulgt op på behandlingen med Avène plejeprodukter.

"Kasper har fået en helt anden forståelse for at passe sin hud. Også fordi de nye cremer gør det rart og hyggeligt at blive smurt ind," siger Tone Spange Petersen. "Han er glad og aktiv, cykler, bader og spiller fodbold. Det er rent overskud. Hudlægen har rådet os til at fortsætte med plejeprodukterne, så Kasper kan blive ved med at have det så godt som nu. Og det er jo dejligt at se, at det virker, det vi gør."

Kasper bliver vasket med Avène Trixéra Cleansing Gel og smurt med Avène Trixéra Balm på kroppen og Avène Tolerance Extréme i ansigtet. Til revner på fingerspidser og tæer anvendes Avène Cicalfate reparationscreme. Og Avène Termalkildevand på spray dæmper kløe og irritation. Avène serien forhandles på apoteket.

Læs mere om Avène hudpleje på www.avene.dk og Hydroterapicentret på www.avenecenter.com.


Læs mere her

tags: fodbold, sprog, sygdom,

mandag den 30. december 2013

Hvor klog er du egentlig

Modspil er det nye quiz spil til voksne, hvor det hverken er held eller terninger der afgør resultatet. Spillet er kåret til "Årets Voksenspil" og udfordre dig, helt simpelt, både på viden og strategiske evner!
Modspil er årets julegave hit! Modspil er for alle. I Modspil er det hverken held eller terninger, der afgør resultatet - kun din og dine medspilleres viden og strategiske evner. Spillet bygger på principperne i tovtrækning, og 7 kategoribjælker udgør din spilleplade. Er man mere end to spillere, spilles der i hold. Du vælger selv kategori og sværhedsgrad hver gang det er din eller dit holds tur. –Og det bedste er næsten, at du slipper for at svare på spørgsmål i kategorier, som ikke interesserer dig eller hvor du ved at du vil tabe ansigt.

"Jeg synes, der manglede et spil som "Modspil". Et spil for dem der, ligesom jeg, elsker at spille quizspil, men savner et som er mere enkelt og ligetil. Alt for mange spileaftener drukner i komplicerede spilleregler og lange ventetider, før det bliver éns tur igen. Derudover synes jeg, at der manglede et spil, hvor det rent faktisk handler om reel viden og ikke held og terningkast.", siger Kristine Nielsen, som står bag udviklingen af Modspil.

I Modspil får man i høj grad brug for sine strategiske evner idet man kan vælge at holde sig til spørgsmål i sværhedsgrad 1, som giver ret til et "træk" og bevæge sig indenfor en kategori, som man ved at man behersker, men man kan også spille højt spil og satse på spørgsmålene i sværhedsgrad 2 og håbe på at svare rigtigt og få 2 "træk".

Man kan svare på spørgsmål i kategorierne "Historie & Geografi", "Mad & Sundhed", "Religion, Kunst & kultur", "Sport & Spil", "Underholdning" og "(U)Brugelig Viden"

Spillet indeholder mere end 3000 spørgsmål, og er i realiteten afgjort når en spiller eller et hold som de første får trukket 3 kategoribjælker over midterfeltet. Alternativt kan man fortsætte til flere bjælker er trukket over midterfeltet eller fastsætte en spilletid, og herefter tælle sammen, hvor mange kategorier hver enkelt spiller/hold hver især har vundet.

Modspil er dansk produceret, koster kun 299,-, forhandles bl.a. hos Arnold Busck, Bog & Idé, Boghandleren, Legekæden, på hyggeonkel.dk.

Modspil har allerede opnået fin anerkendelse på markedet, og modtog i oktober boghandlernes pris "Årets Spil for Voksne 2013".

Quiz og giv dine modspillere kamp til stregen!

Læs mere på www.mod-spil.dk

Hent high res billedmateriale her: https://www.dropbox.com/sh/45nk6cqhqa6qphd/QdHc8oXHWx

Om Modspil & Kristine Nielsen
Modspil er udviklet af Kristine Nielsen og produceret af Scandinavian Boardgames i Brabrand. Kristine er oprindelig uddannet alternativ behandler og har i mange år haft egen klinik, men er i dag sprunget ud som kreativ iværksætter. Ud over "Modspil" står Kristine, sammen med to andre kvinder, bag det internationale online værktøj, Cliptomize.com ligesom der også allerede er flere spændende spil på vej.
For yderligere info: www.dreamworker.me


Læs mere her

tags: 2013, julegave, Brabrand, kreativ, strategi, værktøj,

søndag den 29. december 2013

Flere skolehaver på skemaet

To millioner kroner skal sikre, at grønne læringsrum bliver vejen til styrket læring, trivsel og sundhed i folkeskolen.
Undervisningsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har hver sat en million kroner af til udbredelse af skolehaver i hele landet. Tallene viser nemlig, at danske skolebørn lader noget tilbage at ønske, når det kommer til udeliv og viden om og engagement i madlavning og råvarer. Det skaber risiko for en fremtidig generation, der ved alt for lidt om, hvor vores mad kommer fra, og hvad der er kvalitet. Samtidig er undervisning i skolehaven et godt udgangspunkt for, at børnene bevæger sig uden for klasserummet og lærer nyt ved selv at få mulighed for at afprøve teorier i praksis og ved at skolens omverden – fx lokale landbrug – kan bringes i spil.

"I skolehaver får eleverne lov til at dyrke deres egne tomater og gulerødder, få oplevelser i naturen og mulighed for at eksperimentere med at lave og nyde maden. Det giver plads til at lære på en anden måde med nysgerrighed og kreativitet, og så lærer børnene noget om, hvor råvarerne kommer fra", siger Karen Hækkerup, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Og undervisningsminister Christine Antorini ser i skolehaver et stort potentiale for tværfaglighed:

"Skolehaven er et konkret bud på, hvordan læringen kan tilrettelægges med udgangspunkt i anvendelsesorienterede metoder og ved at afprøve teori i praksis. I skolehaven kan man smage, røre, lugte og observere, hvad der sker i naturen. Det giver muligheder for, at man kan lære på forskellige måder, hvilket er en forudsætning for, at alle bliver så dygtige, de kan. Skolehaven kan bruges i undervisning i alle skolens fag. Det gælder både i fag som madkundskab og naturfagene, men også fag som dansk og matematik."

Der er allerede erfaringer med skolehaver i Danmark, f.eks. hos Københavnske Skolehaver og Haver til Maver. En evaluering udført af Karen Wistoft, lektor ved Aarhus Universitet, peger på spændende potentialer for skolehaverne, når de integreres i undervisningen, men initiativerne er spredte. Der er behov for viden om, hvad der virker, og inspiration og viden til kommuner, skoler, institutioner, lærere og pædagoger. Målet er, at flere kommuner og skoler arbejder med skolehaver.

En indsats i 2013 og 2014 skal indsamle, systematisere, analysere og formidle viden om skolehaver til aktører, der arbejder for at udvikle, styrke og udbrede skolehaver for børn og unge i alderen 0-15 år.

Indsatsen finansieres af Fødevareministeriet og Undervisningsministeriet og gennemføres af Madkulturen.

Læs mere her

tags: Danmark, Aarhus Universitet, København, 2013, råvarer, kreativ, skolebørn, faglighed, folkeskole, undervisningsminister, undervisning, Undervisningsministeriet, 2014, tomater, gulerødder,

lørdag den 28. december 2013

Levende Adventskalender ved Bamsemuseet hele december

I år præsenterer Bamsemuseet i Skagen en levende adventskalender i samarbejde med eventmager Anne Madirazza. Hver søndag kl. 15:00 åbnes en ny låge af Den Store Bamse og to Englebørn. Hvad mon der gemmer sig af overraskelser bag lågen Det må vi vente og se!
Den STORE Bamse skal sammen med 2 ENGLEBØRN se hvad der gemmer sig bag lågen, som er så højt oppe at bamsen skal klatre på en stige. ...Uhhh - mon det går og hvad mon gemmer sig bag lågen ! Efter "JULEOVERRASKELSEN" kan der købes varm kakao, KÆMPE store klejner, vaniljekranse, is, the, kaffe og meget mere. Iscaféen er julepyntet – bl.a. med et juletræ KUN til englejulepynt, som er lavet af børn.

Og det er KUN børn der må hænge pynten på træet sammen med den STORE BAMSE. I privaten vil STORE englebørn sælge julepynt og Kæmpe klejner og en masse andet. Julehilsener fra Den STORE Bamse og Englebørnene, der glæder sig til at se dig!



tags: kaffe,

Nikolajs musik gik fra idé til iTunes

image description
Musikken flyder fra de to sorte studiemonitors på bordet, mens adskillige farverige spor farer forbi på computerskærmen. I studiet på Askov Efterskole sidder Nikolaj Lønstrup og Jacob H. Rasmussen og lytter til et nyt nummer, Nikolaj har skrevet.
16-årige Nikolaj Lønstrup fra Qaqortoq i Sydgrønland har spillet musik det meste af sit liv, og han har netop sendt sin første skæring, EP'en "Illit Pillutit", ud via musiktjenesterne ITunes og Spotify på internettet, og det er første synlige resultat af, at Nikolaj går på musiklinjen på Askov Efterskole. Illit Pillutit er grønlandsk og betyder 'om dig'.

"Sangene handler om mig selv. Det er personlige sange, som for nogles vedkommende har været længe undervejs. Jeg har altid skrevet sange, og nu får andre også lov at høre dem."

Nikolajs EP "Illit Pillutit" har i løbet af den første uge nået en placering som nr. 17 på iTunes. "Det er fantastisk. Det havde jeg ikke turde håbe på for bare et halvt år siden, da jeg startede på Askov."

Nikolaj Lønstrup bestemte sig for at tage på efterskole i Danmark, og valget faldt efter mange overvejelser på Askov Efterskole ved Vejen – et valg han ikke et øjeblik har fortrudt. "Jeg glædede mig virkelig meget til at komme af sted. Men det er endnu bedre her på Askov, end jeg på forhånd havde troet."

Musik og salg på skemaet
Udover studiet har Askov Efterskole netop investeret i et avanceret musiklaboratorium, hvor eleverne lærer studiet at kende som arbejdsplads og får undervisning i, hvordan man redigerer og indspiller musik, og får det solgt.

Jacob H. Rasmussen er musiklærer på Askov Efterskole og har ved siden af lærerjobbet sit eget managementfirma.

"Rigtig mange af vores elever har spillet og komponeret musik i mange år. De mangler bare nogen til at hjælpe dem det sidste stykke. Med det nye musiklaboratorium har vi mulighed for at guide eleverne hele vejen fra idé til iTunes," siger han.

At det godt kan lade sig gøre at få hul igennem til iTunes, kan en af Askov Efterskoles tidligere elever, Semih Yetkin, tale med om. Han har lige udsendt sin anden single - "Ikke tør" - på iTunes, ligesom man kan se musikvideoen på YouTube. Også Siska Skov har siden sit ophold på Askov Efterskole, hvor hun blev nr. 2 ved DM i sangskrivning, udgivet sin musik og spiller nu flere steder i landet.

Tilbage i studiet læner Nikloaj Lønstrup sig frem og slukker computeren foran sig.

"Alle unge burde give sig selv et efterskoleår. Jeg har i hvert fald allerede fået en masse fede oplevelser, og så bliver man taget seriøst i forhold til det man gerne vil. Musikscenen i Grønland er spændende, men jeg ville gerne noget mere - både med mig selv og med musikken," siger Nikolaj Lønstrup.


Læs mere her

tags: Danmark, internet, computer, Grønland, undervisning, efterskole,

fredag den 27. december 2013

Den største frygt - om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb

"Det er simpelthen min største frygt!" Bekymringen stod malet i ansigtet på moderen, og det var tydeligt, at katastrofetankerne drønede rundt i hovedet på hende. For tænk nu, hvis hendes datter blev udsat for et seksuelt overgreb. Og tænk nu, hvis overgrebet blev begået af en, som datteren havde tillid til. En pædagog. Eller en pædagogmedhjælper.
Et seksuelt overgreb mod et barn er en afskyelig forbrydelse, som kan sætte sig dybe spor. Derfor er det også naturligt, at vi både som forældre og samfund vil gøre alt for at beskytte vores børn. Men hvordan gør vi det bedst muligt Og hvordan undgår, at vi frygten bliver så stærk, at vi bliver mistænkelige over for al kropslig kontakt mellem voksne og børn Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive taget under grundig behandling på denne konference.

Den afholdes d. 27. januar 2014 på Hotel Scandic i Odense.

Oplægsholdere:

- Lisbeth Zornig Andersen
- Kuno Sørensen
- Katrine Zeuthen
- Else-Marie Buch-Leander
- Christian Graugaard

Der er gratis presseadgang, men kontakt os inden for akkreditering. Kontaktinfo på www.kurserogkonferencer.dk

Har du spørgsmål til denne eller andre af vores konferencer, er du altid velkommen til at kontakte os.


Læs mere her

tags: Odense, 2014,