lørdag den 5. maj 2012

Frivillige mentorer skal hjælpe udsatte unge i København

Udsatte børn og unge, der har brug for et fast holdepunkt i tilværelsen, kan nu få hjælp af kommunens nye mentorordning.

Københavns Kommune vil i samarbejde med frivillige organisationer tilbyde udsatte og kriminalitetstruede børn og unge en frivillig mentor.
Mentoren skal virke som et fast holdepunkt i hverdagen og blandt andet motivere til at fastholde skolegang eller uddannelsesforløb, og det er foreløbigt planen, at op mod 90 unge kan tilknyttes pilotprojektet.

- Uddannelse og job er afgørende for vores livskvalitet. Det er et velkendt problem, at udsatte børn og unge lettere ved at falde ud af uddannelsessystemet. Det har vi ikke råd til hverken menneskeligt eller økonomisk, og derfor ønsker vi nu systematisk at afprøve, om frivillige organisationer og mentorer kan gøre en forskel, siger overborgmester Frank Jensen.

Københavns Kommune har i forvejen en lang række aktiviteter, der skal fastholde de unge i uddannelse og job. Men målet er, at mentorordningen skal tilbyde de unge noget andet end det kommunale i forvejen gør.

- Det er mit håb, at en frivillig mentor kan tilbyde kommunen noget andet end en professionel ansat i kommunen. Og jeg er sikker på, at der er masser af borgere, der gerne vil bidrage, siger Frank Jensen.

Tidligere erfaringer fra lignende mentorordninger viser stor effekt i forhold til at fastholde udsatte unge i uddannelse og job. Således 95 procent af en gruppe på 130 unge fortsat i gang med uddannelse siden de i 2011 blev tilknyttet en mentor fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Og overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse er ofte særligt vanskelig for de unge, lyder det fra Jeannett Skov, som er uddannelsesvejleder på Klostervængets
Heldagsskole og mentor for ni unge.

- Mange af de unge er de første i familien til at tage en ungdomsuddannelse. De har derfor ikke de samme muligheder for at
spørge deres forældre til råds om de mange både faglige og sociale
spørgsmål, der melder sig, når man begynder på en
ungdomsuddannelse. Det får de mulighed for med en mentor,
forklarer Jeannett Skov.

Fakta om de frivillige mentorordninger:

- Det forventes, at 40-45 udsatte børn og unge, samt 40-45 kriminelle eller kriminalitetstruede unge tilknyttes en voksen, frivillig mentor.
- Frivillige organisationer kan i løbet af foråret byde på opgaven med at koordinere de frivillige mentorer.
- Efterhånden som ordningen kommer på plads, kan klubberne henvise unge under 18 år til et mentorforløb, mens unge over 18 år kan henvises af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i samarbejde med +18-centrene.
- De frivillige mentorer får hjælp og støtte fra de frivillige organisationer, men modtager ikke løn eller honorar for opgaven.

Yderligere info:
Rikke Houkjær, Økonomiforvaltningen, tlf.: 2677 2295

Læs mere her

tags: 2011, København, borgmester, økonomi, uddannelse, kriminelle, folkeskole, mentor, livskvalitet, organisation, pilotprojekt, mentorordning, Fakta,

fredag den 4. maj 2012

Vinterferie i Zoo: Bliv klog på dyrelort og mange andre aktiviteter

I uge 7 og 8 (11. 26. februar) holder Zoologisk Have vinterferie for fuld udblæsning. Gæsterne kan se masser af dyreunger og børn og voksne kan blive klogere på dyrs efterladenskaber og komme til fastelavn den 19. februar.

Hvorfor ruller rovdyr sig i gødning fra planteædere Hvorfor æder nogle dyreunger de voksnes lorte Hvorfor producerer nogle dyr to slags lorte - én til at æde og én til at efterlade Hvorfor er nogle lorte så ufordøjede Og hvordan kan det være, at nogle lorte lugter så forfærdeligt

Besøg det nyåbnede Zoolab, hvor forældre og børn hver dag fra kl. 11 kan gå på jagt i de mange spændende workshopaktiviteter:

- Lav dit eget papir af elefantlort, støb din egen rovdyrklo eller tand og sammenlign den med den ægte. Kig i emnekasserne og bliv klogere på dyr.
- Kombiner skind med kranier. Kom tæt på husmus.
- Se Sebastian Klein og Lars Ostenfeldts nye Gæt en lort -film i Elefanthuset.

Følg med når Zoomedarbejderen fortæller:

11.30: Hvordan fordøjer kamelen sin føde Mød den på Zooarenaen
13.00: Se hvad der sker, når rovdyret møder nye lugte
13.30: Elefanterne får en overraskelse
14.30: Hør om flodhestens spredehagl

Kl. 11.00 og 15.00 kan du opleve søløverne i fuld fart, kl. 13.30 går rovfuglene på vingerne, og kl. 15.30 fodres chimpanserne.

Nyd varmen i Tropezoo og lad dig suge ind i regnskovens fugtighed.Tjek kejsertamarinerne i Primathuset, hør flagermusenes larm i Natzoo, besøg girafferne i deres lune stald og oplev flodhestene under vand.

Søndag den 19. februar holder Zoo fastelavn i det gamle Elefanthus. Kom udklædt som dit yndlingsdyr og slå katten af tønden kl. 11.30.

Yderligere information:

Fotos: Jens Frederik Broch og Henrik Petit. Angiv venligst fotografens navn ved brug af fotos.
Ulla Didriksen tlf. 70 200 240 eller 30 16 73 40

Læs mere her

tags: regnskov, Zoolog,

Fri fodbold til skoleelever

Fodboldfabrikken på Vesterbro har frem til sommerferien foræret Københavns Kommune to fodboldbaner, som kommunens skoler kan benytte. Og initiativet er allerede blevet en kæmpe succes.

Skoleelever I København har nu mulighed for at få fodbold på skemaet. I hvert fald, hvis det står til Fodboldfabrikken. De har nemlig tilbudt kommunen to gratis baner hver dag i skoletiden.
- Vi stiller to baner til rådighed for kommunens elever. Det eneste skolerne skal gøre er at booke banen, siger Fodboldfabrikkens administrerende direktør, Lars Kruse.

Siden Fodboldfabrikken åbnede for halvandet år siden, har de haft en del skoler, som har lejet baner hos dem.
- De tilbagemeldinger vi får, fra både elever, lærere og forældre, er, at børnene har haft nogle super oplevelser. Og de gode oplevelser, som mange allerede har fået, vil vi gerne give til endnu flere skoleelever, siger Lars Kruse.

Fodboldfabrikken er Danmarks eneste indendørs fodboldcenter med kunstgræsbaner.
Og det er de baner, som kommunens skoleelever altså får mulighed for at spille på.
- Vores baner er sjældent udsolgt i dagtimerne, og det synes vi er en skam. Vi ser jo helst, at der er aktivitet på alle banerne hele dagen, og det er klart, at det håber vi også, at initiativet her kan hjælpe med, fortæller Lars Kruse.

Også hos Københavns Kommune glæder de sig over samarbejdet.
- Det er en fantastisk enestående mulighed for os, som vi er meget taknemmelige over at få, og jeg synes, det er en super ide. Vi er jo i en situation, hvor vi mangler idrætsfaciliteter til kommunens børn og unge, og tilbuddet her er en stor hjælp på vejen, siger Københavns Kommunes kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev.

Hun kalder Fodboldfabrikken ægte, renlivet iværksætteri og godt gammeldags privat initiativ i verdensklasse . Et initiativ, Pia Allerslev er begejstret over, at byens skoleelever nu kan afprøve helt frem til sommerferien.
- Konceptet er fedt, og der er supergode faciliteter på Fodboldfabrikken, siger Pia Allerslev.

Kommunen har allerede fået bestillinger fra skoler i hele København.
- Der er stor opbakning til det, så det lover godt for samarbejdet mellem kommunen og Fodboldfabrikken, fortæller Pia Allerslev.
Fodboldfabrikken udlejer indendørs fodboldbaner på Vesterbro i København. Både til private og virksomheder. De afvikler stævner, ligaer og virksomhedsevents/teambuilding. Fodboldfabrikken er hjemsted for 6.000 fodboldspillere og adskillige virksomheder.

Læs mere på: www.fodboldfabrikken.nu

Billederne viser borgmesteren, der på Københavns vegne tager imod gaven, altså de gratis baner, fra direktør Lars Kruse og Brian Laudrup, der også er med i fabrikken

For yderligere oplysninger:

Kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev / v.
presse- og kommunikationschef Erik Bjørn Møller, 5152 3855

Fodboldfabrikken:
Lars Kruse: M: 21 73 00 23

Læs mere her

tags: Danmark, København, direktør, borgmester, kunst, fodbold, Vesterbro, virksomhed, kommunikation, iværksætteri, sommerferie,

torsdag den 3. maj 2012

Gammeldags dialog og ny teknologi skaber blå mandag uden alkohol

Nyslåede konfirmander myldrer i denne tid ud i bylivet for at fejre, at de er trådt ind i de voksnes rækker. Men helt voksne er de nu ikke, mener Natteravnene og Bryggeriforeningen, der sammen skaber en blå mandag uden alkohol.

Vi mener ikke, at alkohol skal være en del af blå mandag. Konfirmander er for unge til at drikke, og de skal minimum vente nogle år endnu, siger Mikael Kelk Kampagnechef i Bryggeriforeningen og fortsætter; derfor går vi aktivt ud i forbindelse med blå mandag og fortæller unge gennem app s, hip hop musik med glimt i øjet og samarbejde med Natteravnene, at blå mandag skal fejres uden alkohol.

Dialog, musik og app s
I dag, aften- og nattetimerne tager Natteravnene en snak med konfirmanderne samt deres ældre søskende og venner og tilbyder dem den nyudviklede Blå Mandag App. Den indeholder råd til en tryg blå mandag, tips til gode tilbud og sjove gimmicks i form af bl.a. Pede B sange om blå mandag, der kan ende både godt og skidt.
Når vi møder de unge på gaden, snakker vi om alkohol både med dem, der ikke bør drikke og dem, som er gamle nok. Gennem den dialog kommer vi rigtig langt, men blå App en er jo helt klart et stærkt virkemiddel, de unge benytter sig af, så selvfølgelig skal vi også bruge dette i vores bidrag til en tryg blå mandag, fortæller Leif Christiansen fra Natteravnene.

Forældrene har et ansvar
Undersøgelser viser, at unge med klare regler hjemmefra, starter senere med at drikke alkohol. Men det kræver, at forældrene er klædt på. Fx skal de kende salgsaldersgrænserne: Øl må købes i butikker, fra man er 16 år. Hård spiritus fra man er 18 år. Og forældrene skal vide lidt om de sociale elementer, der ligger i ungefesterne. Derfor deler Natteravnene også materiale ud til de voksne med råd og vejledning, og Bryggeriforeningen tilbyder hjemmesiden klarsnak.com, hvor forældre kan klikke sig lidt klogere på deres teenagere, så de sammen med dem kan sætte fornuftige grænser for festlighederne.

Kontakt personer
Leif Christiansen, Natteravnenes Landssekretariat: 70 12 12 99
Mikael Kelk, Bryggeriforeningen: 28 90 23 05

Læs mere her

tags: kemi,

onsdag den 2. maj 2012

Tre børnebøger af prisnomineret illustrator

Nomineret til den internationale H.C. Andersen Pris 2012: Kathrin Schärer

I anledning af, at den schweiziske forfatter og illustrator, Kathrin Schärer, er nomineret til den internationale H.C. Andersen pris 2012, udgiver TURBINE forlaget her i februar tre smukke og charmerende billedbøger med Kathrin Schärers illustrationer: 
 Kassen , Hjerteveninder og Fie elsker store ting.

Den internationale H.C. Andersen Pris The Hans Christian Andersen Award går til en nulevende forfatter og illustrator, hvis samlede værker har gjort et varigt bidrag til børnelitteraturen. Prisen uddeles hvert andet år af IBBY - international board on books for young people.
Kathrin Schärer er nomineret sammen med forfatteren Franz Hohler, bl.a. for deres samarbejde om bogen Der var engang et pindsvin. Bogen udkommer senere på året på TURBINE forlaget med oversættelse af Per Straarup Søndergaard.

Kassen

Lorenz Pauli. Med illustrationer af Kathrin Schärer. 
På dansk ved Gry Kappel Jensen. Turbine, Århus, 2012. 28 sider. ISBN: 978-87-7090-699-9. Vejledende pris: 239,-
(Udkom 7/2 2012)

Hjerteveninder

Kathrin Schärer. På dansk ved Gry Kappel Jensen. 
Turbine, Århus, 2012. 26 sider. ISBN: 978-87-7090-653-1. 
Vejledende pris: 239,-
(Udkom 14/2 2012)

Fie elsker store ting

Kathrin Schärer. På dansk ved Gry Kappel Jensen 
Turbine, Århus, 2012. 32 sider. ISBN: 978-87-7090-698-2
Vejledende pris: 239,- kr.
(Udkommer 21/2)


Læs mere her

tags: Århus, Vejle, 2012, forfatter,

tirsdag den 1. maj 2012

De unge skal have mere opmærksomhed

Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Sønderborg Kommune, Jens Peter Thomsen, tænder nu de røde advarselslamper i forhold til de unge på offentlig forsørgelse. Det sker med baggrund i en analyse om de unges situation efter de seneste års krise, som viser sig især at have ramt de unge.

1.400 unge i Sønderborg Kommune under 30 år er på offentlig forsørgelse. Midt i 2011 var ca. 1.000 unge tilmeldt jobcenteret i Sønderborg som dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere.

- Og stadig flere unge risikerer ikke at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, frygter Jens Peter Thomsen, som sidste år bestilte en analyse af de unges situation i Sønderborg Kommune.

- Vi er bekræftet i vores mistanke om, at en del unge, som faktisk har forudsætningerne for at tage en uddannelse, ikke kommer i gang. Og at en del unge, som er klar til at påtage sig et job, ikke kommer i arbejde. Og det er skidt for de unge. Det er bekymrende for virksomhederne, og det er dyrt for samfundet, siger Jens Peter Thomsen, som vil involvere aktørerne på unge-området, offentlige som private, til en dialog om at skabe resultater og positive forandringer på ungeområdet.

- Kommunen kan ikke løse den globale krise, som har sendt rigtig mange ud i arbejdsløshed. Men vi kan og skal have en debat om, hvordan vi som lokalsamfund kan hjælpe de unge under de vilkår, der nu engang er med mangel på arbejde og med omstilling på arbejdsmarkedet til mere videnstunge arbejdspladser.

I første omgang inviterer vi byrådspolitikerne i Arbejdsmarkedsudvalget og i Børn- og Uddannelsesudvalget til fællesmøde den 6. marts. Og derfra må vi videre, varsler udvalgsformanden.

Fakta:
Af ca. 12.400 unge mellem 15 og 30 år i Sønderborg Kommune (16,2 pct. af befolkningen i kommunen) er 1.400 unge på offentlig forsørgelse.

Antallet af unge, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, er steget markant fra 2008 og frem til i dag.

Det er særligt antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er steget i perioden.

Stigningen i antallet af unge kan forklares ved, at lavkonjunkturen har betydet, at mange unge er blevet ledige. De unge rammes typisk hårdt af lavkonjunkturer, da de oftere har løsere ansættelsesformer, ringe joberfaring og/eller en høj jobomsætning.

Der er medio 2011 ca. 900 unge på dagpenge og kontanthjælp i Sønderborg Kommune (fuldtidspersoner).

271 unge er ledige dagpengemodtagere. Antallet af unge dagpengemodtagere steg eksplosivt fra efteråret 2008 og frem til starten af 2010. Siden marts 2010 er antallet af unge dagpengemodtagere faldet med 177 personer.

628 er unge kontanthjælpsmodtagere. Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er steget i hele perioden fra 2008 og frem til nu.

58 pct. af de 900 unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere er mænd og 42 pct. er kvinder. I 2008, 2009 og starten af 2010 var det især de unge mænd, der blev ramt af den stigende ledighed i Sønderborg. Det skyldes, at de unge mænd i stort omfang var ansat i industrien og i bygge- og anlægssektoren, som oplevende de største fald i beskæftigelsen.

--

Yderligere oplysninger hos formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Jens Peter Thomsen 2790 0229.

Læs mere her

tags: arbejdsløshed, 2009, 2010, 2011, 2008, politi, uddannelse, arbejdsløs, omsætning, virksomhed, penge, Sønderborg, ansættelse, arbejdsmarked, beskæftigelse, Fakta,

30. musical på Hørby Ungdomsskole

Muren hedder nummer 30 i række af musicalforestillinger, der siden 1984 er blevet til og har været opført på Hørby Ungdomsskole. Forestillingen i år, som eleverne har været i gang med nogle uger, og som har premiere den 28. marts, tager udgangspunkt i en begivenhed, der fandt sted den 13. august 1961. En begivenhed, der fik stor betydning for Europa, måske endda hele verden nemlig bygningen af Berlinmuren.

I musicalen følger publikum fem unge menneskers skæbner, som de udfolder sig i en vanvittig politisk konstruktion, der besværliggør livet, ikke kun på grund af den fysiske mur, men også de mentale mure vi bygger, hinanden imellem. Stykket indeholder et rigt historisk materiale, da mange af scenerne tager udgangspunkt i historiske kendsgerninger og udtalelser, ligesom elever og lærere fra Hørby Ungdomsskole har tilført forestillingen dialog og givet scenerne indhold.

Berlinuren faldt den 9. november 1989, men den kaster stadig lange skygger i Tyskland. F.eks. eksisterer begrebet østborger og vestborger stadig.

Et udgangspunkt i en historisk begivenhed eller en historisk person har ofte været udgangspunktet, når musiklærerne på Hørby Ungdomsskole har taget fat på arbejdet med årets musical. Således har var handlingen i forestillingen tilbage i 1998 centreret om Hvidstengruppen og i 2010 blev historien om livlægen Struensee gjort til genstand for handlingen i årets musical. To forskellige historier, men som lige nu atter er aktuelle med de to danske film, der kommer på plakaten i nær fremtid nemlig En kongelig affære og Hvidstengruppen .

I forbindelse med forestillingen om den berømte danske modstandsgruppe fra Hvidsten fra 1998 husker viceforstander og musiklærer Ole Læborg en ganske særlig episode, idet et medlem af familien Fiil, der udgjorde grundstammen i modstandsgruppen dukkede op til en af forestillingerne.

- Helt specielt var det, da jeg efter forestillingen tog gæsten med ind i musikhuset, erindrer Ole Læborg. Rummet var fyldt med tyske soldater , sabotører , "krogæster en enkelt sortbørshandler og familien Fiil . Det lykkedes at få tilpas megen ro, så vi kunne præsentere vores gæst for eleverne, og så skal jeg da lige love for der stille. Der blev så larmende stille, at man kunne høre luften sitre i en blanding af måben, ærbødighed og chok i et øjeblik der føltes som en evighed. Jeg kunne se på flere af elevernes ansigter, at tilstedeværelsen af et mennesker, der helt tæt på og i virkeligheden havde oplevet begivenhederne, som du kun kendte fra historien, gjorde et voldsomt indtryk på dem.

Musicalen Muren spiller på Hørby Ungdomsskole foruden premiereaftenen onsdag den 28. marts og torsdag den 29. og fredag den 30.

Læs mere her

tags: 2010, Tyskland, danske film, Europa, politi, musikhuset, 1998, 1984, soldater,