tirsdag den 11. august 2015
Smuk billedbog: Pigen med den sorte kuffert
Det var en meget mærkelig fornemmelse, at stå der med ryggen til kirken. I kufferten havde hun én ting, et billede af far og mor.Pigen med den sorte kuffert har mistet sine forældre. Og nu skal hun bo ved en tante. Den første tante, hun bliver præsenteret for, takker hun nej til. Det kommer ikke til at gå. Derfor bliver hun præsenteret for Tante Marvilla, der bor i et kæmpe stort hus og lever et liv i sus og dus. Pigen med den sorte kuffert forlader hendes hjem med ordene: "Tak for i dag, men det her går ikke."
Næste stop bliver hos tante Wilda.
En smuk billedbog om sorg og savn og om at gribe muligheden for at komme videre.
Pigen med den sorte kuffert er Christine Lund Jakobsens anden billedbog. Hun debuterede med "Hvis jeg flytter i en flaske" tidligere på året. Den nye bog har et mere alvorligt tema, end den forrige, men sproget er stadig lyst og let.
Illustrationerne er lavet af den rutinerede Lasse Bekker Weinreich, der med sine fine tegninger er med at til underbygge fortællingen om pigen, der gerne vil leve trods sorg og savn.
Bogen udkommer d. 10. august på Turbine
Pigen med den sorte kuffert // Christine Lund Jakobsen // illustreret af Lasse Bekker Weinreich // Turbine 2015 // ISBN: 978-87-406-0423-8 // 36 sider // vejl. pris 249,95 kr
Læs mere her
tags: sprog,
Sænk farten på skolevejene
I de her uger begynder 65.000 børn i skole for første gang. Nu opfordrer Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og politiet bilisterne til at sætte farten ned og være ekstra opmærksomme. Fra i dag begynder landsdækkende kampagne og politiet sætter ind med kontrol på skolevejene.Det kan være svært at overskue trafikken, når man kun er seks år gammel og skal over en vej fyldt med cykler, biler og fodgængere. Selv om de nye skoleelever følges med deres mor og far, så bør alle trafikanter nu være ekstra opmærksomme i de her uger, så de børnene får en tryg start i trafikken.
Sidste år stoppede politiet næsten 4600 bilister, der kørte for stærkt på skolevejene i august måned. Igen i år vil politikredsene derfor sætte ind med patruljer på skolevejene.
- Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag. Hvert år stopper vi desværre alt for mange bilister, der kører for stærkt og som har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn. For sikkerhedens skyld gennemfører vi også kontroller i år, siger Arne Martinsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Du kan læse mere om politiets kontrol på www.politi.dk
Øvelse gør mester i trafikken
Ved en stor del af landets skoler vil bilisterne møde skilte langs vejene med foto af børn og teksten"Pas på de små i trafikken". Plakaterne er sat op i tusindvis over hele landet.
Det er Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og Kommunerne i Danmark, der står bag den landsdækkende kampagne for at huske bilisterne på at lette foden fra speederen og vise ekstra hensyn, så ingen børn kommer til skade i trafikken.
Samtidig opfordres de nye skolebørns forældre til at gå og cykle med deres børn i trafikken hele året, så børnene lærer, hvordan de skal opføre sig i trafikken og hvad de skal passe på. På www.sikkertrafik.dk/skolestart kan forældrene downloade en gratis brochure fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. Brochuren giver gode råd, viden og hjælper med øvelser, der gør børnene trafiksikre.
- Børn har brug for at øve sig igen og igen, så de forstår, hvad trafikken kræver af dem. De skal naturligvis lære de grundlæggende færdselsregler, men skal også ud og færdes i trafikken med en voksen. Det er den bedste måde at lære det på, siger Gitte Aagaard, seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.
Fem gode råd til de nye skolebørns forældre:
Vælg den sikreste rute til skolen ikke nødvendigvis den korteste.
Gå ned i knæ og oplev trafikken med dit barns øjne.
Husk cykelhjelmen og lær dit barn at give tegn i trafikken.
Er du i bil så vælg evt. en ugentlig gå- eller cykeldag.
Husk at børnene kopierer dine vaner i trafikken.
Læs mere her
tags: Danmark, politi, downloade, vicepolitiinspektør, trafikken, skolebørn,
lørdag den 8. august 2015
Privatskoler bygger nyt i kampen om eleverne
Skolestart står lige for døren, og i år åbner hele 21 nye privatskoler*. Flere og flere forældre vælger at sende deres børn i privatskole frem for folkeskolen. Som følge heraf har landets privatskoler fuld fokus på de faciliteter, der skal få de kritiske forældre til at foretrække deres skole i et stort udbud af konkurrerende skoler.Privatskolerne vinder frem
Privat- og friskolerne har de seneste år haft en massiv fremgang. Konkurrencen skolerne imellem er skærpet. Det har fået skolerne til at opprioritere deres faciliteter i kampen om eleverne. Flere af skolerne bygger for at øge kvaliteten af skolens tilbud og gøre plads til nye elever. Det mærkes i byggebranchen. Entreprenøren Dansk Halbyggeri A/S, der er specialiseret i at opføre idræts- og multihaller, fortæller:" Vi oplever en øget efterspørgsel fra privatskoler, friskoler og efterskoler, som ønsker nye forbedrede faciliteter.
Det er især idrætshaller og multihaller, der får et løft ofte foranlediget af den nye skolereform. Desuden specialiserer flere af skolerne sig i sport. Men vil man profilere sig som en moderne skole med sport på skemaet, duer det simpelthen ikke, at idrætshallen halter. De haller vi opfører, er alle moderne og funktionelle med plads til både idræt og fritidsaktiviteter". Dansk Halbyggeri A/S er aktuelt i dialog med fire privat- og friskoler.
Flere private skoler, friskoler og efterskoler har fokus på idræt, fordi idræt er et fag som signalerer en pædagogisk retning, der ikke kun er forbeholdt en bestemt klasse, men som er moderne og appellerer til de fleste. Det tiltrækker flere elever.
Medvind for privatskolerne
Ifølge formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen skyldes åbningen af de mange nye skoler dels skolesammenlægninger grundet et faldende børnetal i de tyndt befolkede områder af landet, og dels den omstridte skolereform, som har været med til at få både lærere og forældre op af stolen. Forældrene er blevet mere kritiske og opsøgende, når det gælder skolevalg for deres børn, og det har medført den skærpede opmærksomhed på de udbudte faciliteter for at trække eleverne til.
Læs mere her
tags: Danmark, Bond, folkeskole, efterskole,
fredag den 7. august 2015
Unge stormer jobportal
De unge har fået at vide, om de er kommet ind på drømmestudiet eller ej. Nu er næste fase gået i gang for de unge, og det går vildt for sig. Det gælder om at skaffe penge, så huslejen kan betales.Ung jobportal bliver stormløbet
Juli er i jobsøgningssammenhæng, på grund af ferietiden, traditionelt set ikke en af de travleste måneder på året, men det har ændret sig meget pludseligt. De unge har lige fået at vide, om de er kommet ind på det studie, som de har drømt om. Andre unge vælger at tage et sabbatår.
På jobportalen Ungarbejde.dk, med den primære målgruppe: Jobsøgende unge under 30 år, taler tallene sit tydelige sprog. Administrerende direktør Ole Holdgaard fortæller: "Vi ligger i denne uge med vækstrater op til 40 % i forhold til ugen før, hvor de unge fik at vide, hvilket studie de er kommet ind på". Han uddyber: "Det er studiebyerne København, Aarhus, Odense og Aalborg der ligger forrest, men dejligt er det at se, at eksempelvis Silkeborg og Vejle også ligger højt i statistikkerne".
Job ved siden af studiet
Når de unge søger job ved siden af studiet, så er der flere faktorer, der spiller ind. Der er de såkaldte studiejobs eller praktikpladser, hvor jobbet underbygger den uddannelse, som de unge tager. Det er sundt, at de unge bruger deres teori i praksis, og de unge´s sociale kompetencer bliver styrket via interaktion med de erfarne voksne på arbejdspladsen.
De unge søger derud over i høj grad fritidsjob. Det skyldes, at de unge´s SU har svært ved at dække husleje, studiebøger, IT og mad. Det er netop det faktum, der gør, at jobportalen Ungarbejde.dk oplever den stærkt stigende online trafik i øjeblikket. Trafikken forventes at køre i det høje gear i mindst 2 måneder.
Ole Holdgaard forklarer: "På Ungarbejde.dk har vi ikke blot fritidsjob, men også fuldtidsjob. Derfor er der også stor efterspørgsel hos os på job i udlandet, job til sabbatåret samt fuldtidsjob generelt. Det kan være alt indenfor: Butik, restaurant og take away samt kontor og lager".
Statistikkerne underbygger, at det er de unge efter gymnasiet, som er de mest aktive. Unge i alderen 18-24 er i øjeblikket 11 procentpoint mere aktive, end de unge i alderen 25-34 år.
Jobportalen Ungarbejde.dk er landsdækkende og formidler tusindvis af jobs på årsbasis indenfor elevstillinger, vikarjob samt fritids- og fuldtidsjob. Jobportalen har eksisteret siden 2008 og tilbyder blandt andet de unge at lave video-ansøgninger til glæde for arbejdsgiverne.
Læs mere her
tags: 2008, København, direktør, restaurant, Vejle, uddannelse, Odense, portal, storm, udland, Aalborg, Silkeborg, penge, praktikplads, jobportal, arbejdsgiver, gymnasiet, sprog, husleje, vikar, kaffe,
torsdag den 6. august 2015
Er dit barn klar til trafikken
I de her uger begynder tusindvis af børn i skole for første gang. Derfor har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden udgivet folderen "Klar til skolestart". I folderen får forældrene gode råd til at gøre deres børn klar til trafikken.Forventningens glæde er stor, når 65.000 børn begynder i skole i den kommende tid. Børnene skal lære meget nyt, og de er spændte på mødet med alle deres nye klassekammerater, lærere og livet i skolen.
Skolestart er en god anledning til at lære børnene at begå sig sikkert i trafikken. Mange børn synes, at det er sjovt og spændende at komme ud i trafikken sammen med en voksen og lære, hvordan man går og cykler på den rigtige og sikre måde.
Som en hjælp til forældrene har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden udgivet folderen "Klar til skolestart træn trafik med dit barn", som alle skoler har fået udleveret og som kan downloades på www.sikkertrafik.dk
- Trafiksikkerhed skal læres ude i trafikken. Praktiske øvelser, hvor man træner sammen med sit barn, er klart det bedste. Jo mere forældrene går og cykler med deres børn, jo bedre bliver de til at færdes derude, siger Gitte Aagaard, seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.
Trafiktræning hjælper
En del forældre kører deres børn til og fra skole hver dag. Men det gør i virkeligheden mere skade end gavn, for børnene lærer ikke at begå sig sikkert i trafikken, når de sidder på bagsædet af en bil.
Hvis man er afhængig af sin bil hver dag, så kan man for eksempel parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke sammen, mens man taler om trafikken. Alternativt kan man også vælge en ugentlig gå- eller cykeldag.
- På et eller andet tidspunkt skal børnene selv ud i trafikken til fods eller på cykel. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper børnene til at blive sikre trafikanter allerede fra en tidlig alder. Hvis man ikke allerede er i gang med at lære sit barn at færdes i trafikken, så er skolestart et godt tidspunkt at begynde med trafiktræningen, siger René Højer, programchef i TrygFonden.
Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har foruden brochuren "Klar til skolestart træn trafik med dit barn", også lavet en masse øvelser, som forældrene kan bruge, når de vil træne med deres børn i trafikken. Alle øvelser og brochuren samt gode råd findes på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside: www.sikkertrafik.dk/skolestart
For at minde bilisterne om at passe på de små i trafikken, sætter Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og Kommunerne i Danmark gang i kampagnen "Pas på de små i trafikken" fra mandag den 10. august.
Fem gode råd til sikker skoletrafik:
Vælg den sikreste rute til skolen ikke nødvendigvis den korteste.
Gå ned i knæ og oplev trafikken med dit barns øjne.
Husk cykelhjelmen og lær dit barn at give tegn i trafikken.
Er du i bil så vælg evt. en ugentlig gå- eller cykeldag.
Husk at børnene kopierer dine vaner i trafikken.
På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan I downloade foto af de plakater, som kommer til at hænge ved skolevejene i forbindelse med kampagnen "Pas på de små i trafikken".
Herunder link til gratis pressefoto af børn på skoleveje, som kan benyttes mod at kreditere Rådet for Sikker Trafik.
Læs mere her
tags: Danmark, downloade, trafikken,
Au-pair ordning er kun for bopælsforældre
Foreningen Far stiller sig endnu engang undrende overfor, hvorfor bopælsforældre skal have privilegier, som samværsforældre er afskåret fra i Danmark. Vil man som forælder vælge at prioritere sine børn frem for husligt arbejde kan man med fordel have en au pair boende - men vel at mærke kun, hvis man har folkeregister adresse på minimum et af sine børn.Dermed er en stigende del af Danmarks ca. 1.2 mio. fantastiske forældre, som har fået prædikatet 'samværsforældre' af politikere og skrivebordsjurister i ministerierne, afskåret fra at benytte sig af en Au-pair ordning til glæde for familien.
Foreningen Far spørger: Kan nogen politikere forklare logikken i denne forskelsbehandling af henholdsvis bopæls- og samværsforældre
For mere information læs: www.nyidanmark.dk
"Værtsfamilien skal bestå af mindst én forælder og mindst ét hjemmeboende barn under 18 år. Barnet skal være registreret i Det Centrale Personregister som bosiddende på værtsfamiliens adresse. Hvis barnets forældre ikke bor på fælles bopæl, og det er aftalt, at au pairen skal opholde sig på skift hos forældrene, er det et krav, at både barnets mor og barnets far indgår en au pair-kontrakt med ansøger, og at begge forældre opfylder betingelserne for at være værtsfamilie. Hvis au pairen ikke skal opholde sig på skift hos fraskilte forældre, men alene hos den ene forælder, kan denne forælder være værtsfamilie under forudsætning af, at der er registreret mindst ét barn under 18 år på bopælen".
Foreningen Far kan oplyse at den samme forskelsbehandling gør sig gældende ved anmodning om rejsekort, handicapkort, gul og blå sygesikring, pas, boligsikring, familie check, SU samt barsel foruden at 1.2 mio. forældre stadigvæk ikke modtager digital post for deres eget barn i Danmark.
Foreningen Far mener at Politikerne må træde i karakter i forhold til den forældede familie lovgivning og sikre lige muligheder for alle børn og borgere m/k i Danmark - eller hvor længe har man tænkt sig at eventyret om kejserens nye klæder skal fortsætte
Læs mere her
tags: Danmark, politi, lovgivning, rejsekort, handicap,
onsdag den 5. august 2015
Skolestart: Er dit barn forsikret
Sommerferien er snart slut, og det er igen tid til skolestart. Men inden du sender dit barn afsted, er det en god idé at tjekke, om barnet er godt nok forsikret. Mange børn er nemlig ikke dækket, hvis de kommer til skade i skolegården eller på vej til og fra skole. Det er forældrene ikke klar over, viser undersøgelse.I 2012 blev det ulovligt for kommunerne at lave kollektive børneulykkesforsikringer. Det betyder, at dit barn ikke får nogen økonomisk hjælp, hvis han eller hun kommer alvorligt til skade i skoletiden - med mindre du har tegnet en privat ulykkesforsikring til dit barn. Det ved mange forældre bare ikke, viser en undersøgelse foretaget for If Skadesikring i 2014.
Husk ulykkesforsikringen til børnene
Ud af de 2.011, som deltog i undersøgelsen, svarede 60 procent, at de ikke var klar over, at børn ikke længere er forsikret af kommunen. Samtidig svarede hver tredje, at de troede, at børnene var dækket via forældrenes egen forsikring. Men det er de ikke automatisk.
"De fleste familier har en såkaldt familieforsikring, som dækker børnenes ting og de skader, som børnene laver på andre. Men den dækker ikke, hvis børnene selv kommer til skade fx i skolegården eller på cykelturen til og fra skole. Derfor bør forældrene sørge for, at børnene er ulykkesforsikret enten ved at få dem skrevet som medforsikrede på deres egen ulykkesforsikring eller ved at købe en separat børneulykkesforsikring", fortæller erstatningsadvokat Litten Posselt Olsen fra ADVODAN.
Hvornår dækker skolens forsikring
Der kan dog være tilfælde, hvor det er skolens ansvarsforsikring, der dækker, hvis en elev kommer til skade på skolen.
"Hvis ansvaret for ulykken kan placeres hos skolen fx hvis en lærer ikke har overholdt sin tilsynspligt i fag som sløjd, gymnastik eller fysik/kemi, så er skolen erstatningspligtig, og skolens ansvarsforsikring skal udbetale erstatning", forklarer Litten Posselt Olsen.
"Derudover dækker den offentlige sygeforsikring, hvis børnene fx kommer til skade med sine tænder, og skaden kan behandles i den kommunale tandpleje".
Hvad med delebørn
Hvis I er skilt, er det en god idé at tale sammen om, hvem der sørger for ulykkesforsikringen af børnene.
"Nogle dækninger på ulykkesforsikringen fx erstatning for mén kan udbetales fra begge ulykkesforsikringer, hvis begge forældre tegner ulykkesforsikringer på børnene. Men børnene får ikke dobbelt tilskud til fx tandskader, selvom de er dobbeltforsikrede", siger Litten Posselt Olsen.
Læs mere her
tags: økonomi, 2012, kemi, 2014, gymnastik, tandpleje
Abonner på:
Opslag (Atom)