mandag den 5. oktober 2015

Efterårsferie ved stranden Saml sten og mal dem


Sten er ikke bare sten. Med lidt fantasi og maling kan de forvandles til kunst.I Kunst på sten! finder du masser af inspiration til at dekorere sten. Og ikke mindst til at anvende dem. De malede sten kan anvendes som magneter. bogstøtter, spillebrikker, biler eller hvad med at lave en kaktus-sammenplantning
Bogen indeholder pædagogiske trin-for-trin vejledninger til de skønne motiver, så alle kan nå frem til et smukt slutresultat.

Kunst på sten! er oplagt at tage med i tasken, hvis efterårsferien tilbringes i sommerhuset. En frisk tur på stranden for at samle sten, og derefter er der til mange timers hyggelige underholdning og samvær for både børn og voksne. Også efter dekorationen af stenene er færdig.

Inspirationen fra bogen kan selvfølgelig også anvendes på alle andre tidspunkter af året.


Bogen udkommer d. 29. september 2015

Kunst på sten! – maling og dekoration // Af Denise Scicluna // På dansk ved Louise Alring
TURBINE 2015 // 128 sider // ISBN 978-87-406-0384-2 // vejl. pris 229,95 kr


Læs mere her

tags: kunst, efterårsferie,

søndag den 4. oktober 2015

Støt syriske flygtninge - ved at gå til tandlægen


Frederiksbergtandlæge giver sin omsætning til Dansk Flygtningehjælp.Lørdag den 24. oktober donerer Sanadent tandlægerne på Frederiksberg hele dagens omsætning til Dansk Flygtningehjælp. Det er klinikkens bidrag til at række en hjælpende hånd til disse stakkels mennesker.

Patienterne betaler normal pris for undersøgelser, tandrensning og behandlinger. Alle klinikkens medarbejdere har tilbudt at arbejde gratis og tandklinikken donerer alle materialer mv., så de honorarer, patienterne betaler i løbet af dagen går helt ubeskåret til hjælpearbejdet.

Sanadent tandlægerne er en topmoderne tandklinik med sunde holdninger, høj etik og fokus på mennesket bag tænderne. Klinikken lægger vægt på faglig kvalitet, menneskelig service, smertefri behandling, hygiejne, efteruddannelse og brug af moderne udstyr. Og selvfølgelig konkurrencedygtige priser på bl.a. implantater og kroner. Bl.a. har klinikken netop investeret i nyt digitalt scanningsudstyr, som giver patienten mulighed for at få sat en ny krone i løbet af få timer.

Tidsbestilling på 33 22 90 00.

Sanadent tandlægerne
Lindevej 2
1877 Frederiksberg C

Læs mere her

tags: uddannelse, Frederiksberg, omsætning, efteruddannelse, konkurrence,

lørdag den 3. oktober 2015

Tivoli får verdenspremiere på ny forlystelse


Der bliver verdenspremiere på en ny 3-i-1 forlystelse, når Tivoli åbner for sommersæsonen 2016. Tivoli har sikret sig en forlystelsesnyhed til 2016, der på en og samme tid tilgodeser vovehalse med hang til mavesus, tweens og familier med mindre børn. Der er tale om et 45 meter højt tårn, der kommer til at lyde navnet Fatamorgana. I alt investeres der 50 millioner i forlystelsesområdet Orienten. Nyheden om kombinationsforlystelsen, der er specialdesignet til Tivoli vækker begejstring. Forlystelsen der indvies den 5. april, skal sikre fortsat fremgang i Tivolis besøgstal.Det er i lang tid lykkedes at holde projektet om den nye kombinations-forlystelse i Tivoli mørklagt, men nu, hvor der skal graves og bygges i Haven, er tiden inde til at afsløre planerne for 2016. Den nye forlystelse Fatamorgana bliver placeret i det orientalske hjørne i Tivoli, der i forvejen huser den interaktive forlystelse Vertigo, Det gyldne Tårn og Dæmonen mm. Tivoli har i de seneste 4 år alene investeret 115 millioner kr. i særlig Tivoli designet forlystelsesområder.

Adm. direktør for Tivoli, Lars Liebst, siger;
"Med de seneste års store investeringer i forlystelser samt den nye står vi med et stærkt kort til den kommende sommersæson, og så er det et plus på toppen, at der er tale om en verdenspremiere på en 3-i-1- forlystelse. Når vi nu i Tivoli har den begrænsede plads vi har, så gælder det om at tænke kreativt - Og med en forlystelsesnyhed, der på en og samme tid tilgodeser alle dem, der vil have et solidt sus i maven, samtidig med, at der også er noget til tweens og mindre børn, så kan det næsten ikke bliver mere tivolisk."

Hos Københavns turistorganisation er man begejstret: Adm. direktør Mikkel Aarø-Hansen,Wonderful Copenhagen siger:
"Som en central aktør i Hovedstadens turisme understreger Tivoli, at de er en moderne forretning i konstant udvikling. Det har ikke bare betydning for Tivoli, men for hele hovedstaden, når en af verdens ældste forlystelsesparker foretager nye investeringer i oplevelser. Det er uden tvivl noget, som der også vil blive kvitteret for ude i den store verden, både i form af nye besøgende og fortjent opmærksomhed".

Spektakulær 3-i-1 forlystelse
Fatamorgana placeres hvor forlystelsen Dragen har ligget. Den nye forlystelsen bliver et nyt billede i Tivolis og Københavns skyline med en totalhøjde på 45 meter afsluttende med et minaretinspireret spir, der lyser op på nattehimmelen. Tårnet på 45 meter er omdrejningspunktet for forlystelsen. Passagerne bevæger sig op i knap 30 meter fra gadeniveau og passagerne kan se frem til en udsigt over Tivoli Søen og Københavns gader på Glyptotekshjørnet. Der arbejdes stadig på scenografien, så de endelige tegninger bliver afsløret senere.

Ny forlystelse til de små i familien
Fatamorgana kommer som den første forlystelse i Danmark til at indeholde i alt tre forlystelser i en og samme forlystelse. Tivolis designere har bl.a. tilføjet en småbørnsforlystelse i bunden af Fatamorgana i form af mini-radiobiler. De helt små børn fra 5 år kan prøve mini-radiobilerne, der placeres i bunden af forlystelsen. Turen er ikke specielt hurtig, men derfor kan man som femårig godt få et sus i maven under turen.

Forlystelse med høje hvin
På næste etage af forlystelsen vil der blive etableret en kombiforlystelse, der involverer både en vild oplevelse samt en lidt mindre vild. I den hurtige udgave sidder passagerne i en ring med ryggen mod centrum og bliver med 2,5G kraft slynget rundt samtidig med at hele konstruktionen med de fire arme roterer rundt om tårnet. Forlystelsen er gulvløs, så der bliver plads til hvin og mavesus for selv den mest forhærdede fart-fan. Adgangshøjden 140 cm.

Familieudgaven af forlystelsen
I den mindre vilde udgave af Fatamorgana sidder gæsterne to i hver vogn på samme måde, som var det en
Harley Davidson. Disse vogne er scenograferede som vilde dyr. Vognene roterer i lidt mere moderat tempo så G påvirkningerne ikke bliver for voldsomme. Passagerne skal mindst være 120 cm for at kunne komme med om bord. Ingen tvivl om at den får stærk appel til hele familien.

Fakta
Forlystelsen Fatamorgana bliver del af Orienten på knap 5000 m2, der også tæller Det gyldne Tårn og Dæmonen og Vertigo.

Producent: Huss http://www.hussrides.com Bremen, Tyskland
Type: Condor Tower V2 tilført originalt Tivoli design. Tivolis designere Jonathan Gress Wright og Will Gurley er i gang med at færdiggøre scenografien til Fatamorgana, så den passer ind i Havens markante, visuelle stil, som man altid gør det i Tivoli. De endelige tegninger samt film bliver afsløret senere.
Kapacitet, samlet: 900 gæster/time
Højde, total: 45 m
Højde, gondoler: 30 m
G-kræfter, den vilde: 2,5 G
Investering: 50 mio kr

Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, København, direktør, Tivoli, radio, 2016, hovedstad, kreativ, organisation, Fakta,

Ny aftale om finansiering af erhvervsuddannelses­reformen


Med erhvervsuddannelsesreformen blev et bredt flertal i folketinget enige om at give et markant kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne. Regeringen og alle partier bag reformen er nu enige om finansieringen. Samtidig er der også fundet penge til en udstyrspulje til erhvervsskolerne.I februar 2014 indgik et bredt flertal af Folketingets partier en ambitiøs aftale om bedre om mere attraktive erhvervsuddannelser, som skal sikre, at flere unge får en erhvervsuddannelse af høj kvalitet og med gode muligheder for at videreuddanne sig. Her forpligtede partierne sig også til i fællesskab at finde penge til udestående finansiering af reformen på henholdsvis 426 mio. kr. i 2017, 438 mio. kr. i 2018, 433 mio. kr. i 2019, 358 mio. kr. i 2020 og 361 mio. kr. i 2021 og årene fremover.

Aftalepartierne bestående af Regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er nu blevet enige om finansieringen. Hertil er der også fundet ekstra 150 millioner kroner til en udstyrspulje på erhvervsskolerne, der udmøntes efter udbuddet af uddannelser.

Som en del af aftalen ligestilles stx og hhx ved at forhøje taxameteret til hhx. Dermed gøres op med den ubegrundede ulighed, der har været indtil nu.

Samtidig er partierne enige om at sikre et fortsat bredt udbud af ungdomsuddannelser i hele landet. Derfor forhøjes basisgrundtilskuddet for gymnasier, VUC og erhvervsskoler.

"Jeg vil gerne takke partierne for gode og konstruktive forhandlinger. Selv om det var svært, har vi formået at finde en ansvarlig løsning, der samtidig sikrer, at de mindre uddannelsessteder rundt i landet ikke rammes unødigt hårdt, og at vi kan styrke erhvervsuddannelserne blandt andet gennem nyt udstyr," siger minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby.

Finansieringsplanen indeholder:

Indførelse af et nyt taxameter for fjernundervisning, der tager højde for den faktiske tilrettelæggelse af undervisningen. Det indebærer et lavere tilskudsniveau for fjernundervisning, da der ikke længere gives bygningstilskud.
Der gøres op med den ubegrundede taxameterforskel mellem stx og hhx. Taxameteret til hhx hæves, og taxameteret til stx sænkes.
Tilskud til ordblindeundervisning for voksne justeres, så det stemmer overens med de gennemsnitlige holdstørrelser. Det betyder at VUC'ernes tilskud reduceres på det område.
Justering af taxametrene, så der kommer et større grundtilskud. Det giver en geografisk sikring af uddannelser i hele landet.
Aftalekredsen:

Anni Matthiesen, Venstre, tlf. 6162 5172
Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne, tlf. 6162 4448
Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti, tlf. 3337 5115
Lotte Rod, Radikale Venstre, tlf. 3337 4706
Merete Riisager, Liberal Alliance, tlf. 6162 5094
Jacob Mark, SF, tlf. 6162 4593
Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti, tlf. 6162 5084

Læs mere her

tags: Venstre, Socialdemokrater, Dansk Folkeparti, uddannelse, 2020, Folketinget, 2020, Liberal Alliance, SF, 2018, penge, erhvervsuddannelser, undervisning, fjernundervisning, uddannelsesreform, 2014, Radikale Venstre, stemmer, Konservativ,

fredag den 2. oktober 2015

Fantasy med nordisk twist: RUNEMAGIKEREN


Sanddrømmeren, Fréa, er tilbage i denne spændende opfølger til den første bog om pigen, der kan se ind i fremtiden.Da Fréa kommer til Asgård for at begynde sin oplæring som valkyrie, finder hun hurtigt ud af, at det ikke er alt, hun er god til. Men Fréa har på den anden side nogle helt specielle evner. Hun er sanddrømmer og kan se fremtiden i drømme, og så mener Asgårds mest berømt vølve også, at Fréa kan lære at tøjle runernes magi.
Det er ikke kun Fréas forlovede, den mystiske Magne, der er interesseret i den smukke valkyrie, og snart får Fréa brug for alle sine evner, da nogen lykkes med at forgifte ungdommens æbler. Ondskaben rører på sig, og der snakkes i krogene om, at Fréas forlovede spiller en rolle i de ulykkelige begivenheder.

Sidsel Katrine Slej tager endnu en gang sine læsere med til et magisk univers i denne bog, der er et spændende miks af nordisk mytologi og fantasy. Bogen er forsættelsen til bogen, Sanddrømmeren, der udkom i 2013. Flere læsere har ventet i spænding på at finde ud af, hvad der sker med Fréa og hendes særlige evner. Nu skal de ikke vente længere!
Sidsel Katrine Slej bor i Aarhus og har en kandidatgrad i historie og mulitmedier.

Bogen udkommer d. 1. oktober 2015.

Runemagikeren // Sidsel Katrine Slej
TURBINE 2015 // ISBN: 978-87-406-0454-2 // 288 sider // vejledende pris kr. 249,95,-

Læs mere her

tags: 2013, æble,

torsdag den 1. oktober 2015

Hvad skal vi lave Det regner! Og vi gider ikke være på Facebook hele tiden


Hjemmebagning, sneglekager og familiehygge i efterårsferien....Det kan godt være, at børnene stiller spørgsmålet, hvis vejrudsigten truer med regnbyger og kølige dage i efterårsferien. Der er heldigvis et godt alternativ til Facebook, for hjemmebagning med en lækker kage eller boller er altid en hyggelig aktivitet for børnene og deres skolekammerater. Mange børn har sikkert mulighed for at være sammen og aktive med far og mor på en anden måde på en regnvejrsdag. Her er en opskrift der afgjort er værd at prøve...

Sneglekager til efterårsferien
12 snegle

25 g gær
2,5 dl mælk
En halv tsk. stødt kardemomme
En halv tsk. salt
1 spsk. sukker
1 æg
100 g smør
Ca. 500 g hvedemel

75 g smør
100 g sukker
1 pose Odense Marcipanmasse til hjemmelavet is
(fås i bl.a. Super Brugsen, Kvickly og i Odense Marcipans webshop).
1 pose Odense Chokolade Chunks

Æg til pensling
Pynt – glasur eller smeltet chokolade

Rør gæren ud i lun mælk. Tilsæt kardemomme, salt, sukker og æg og rør det godt sammen. Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i gærblan-dingen. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen og ælt dejen rigtig grundigt igennem. Brug evt. en røremaskine og ælt dejen i mindst 5 min.
Lad dejen hvile tildækket i 30 min.

Rør smør og sukker til en blød remonce og rør ismassen i. Slå dejen ned og rul den ud til en stor firkant ca. 30x40 cm. Smør remoncen ud på dejen og drys med chokolade chunks. Rul dejen sammen til en roulade på den lange led.

Skær dejen i 12 lige tykke snegle og læg dem tæt i en bradepande beklædt med bagepapir. Pensl med æg og lad dem hæve ca. 45 min. Bag sneglene ca. 20 min. ved 180°C.

Servér sneglene lune og pyntet med glasur eller smeltet chokolade.

Tip: Marcipanmassen til hjemmelavet is kan anvendes til alverdens bagværk ud over hjemmelavet is. Men kan du ikke få fat på denne masse, kan du i denne opskrift komme lidt revet marcipan i remoncen som erstatning.


Læs mere her

tags: chokolade, Odense, Facebook, efterårsferie, Kvickly,

Rørende billedbog: Et omsorgssvigtet barns hilsen til forældrene


"Kære Mor og Far" er en poetisk billedbog om den kærlighed, der er så vigtig for barnet. Den kærlighed, som barnet har brug for og skal leve af hele livet. Kærligheden fra forældrene.Den kærlighed kan desværre være svær at finde for nogle børn – også i lille Danmark. Men selv om den er svær at finde, så bærer barnet den med sig. På den en eller den anden måde.

Historien er bygget op som et brev, skrevet af et barn, som har voldelige og alkoholiserede forældre. I fortællingen "finder" barnet forældrenes kærlighed i bogstaveligste forstand. Og hun tager den med sig i overført betydning. Fantasien har tilladt hende at se, hvad forældrene ikke kunne vise hende.

Kære Mor og Far er på en og samme tid en smuk og barsk fortælling. Forfatteren Karin Feit Almbergs ord er få og nøje udvalgte. Lars Gabels illustrationer er smukke, selv om de har en dyster tone. Det tætte samarbejde har åbnet mulighed for at arbejde med store kontraster i tekst og billede. Netop dette samspil mellem ord og billeder er en del af den litterære fortælling.


Udover at være en lille fortælling om ensomhed hos børn, er det også en historie om styrken i at ville kærligheden og tage den med sig videre ud i livet.

Bogen henvender sig til børn fra 4 – 12 år. I princippet også til voksne.

Bogen udkommer d. 30. september på Turbine

Kære Mor og Far // Karin Feit Almberg // illustreret af Lars Gabel
Turbine 2015 // ISBN: 978-87-406-0494-8 // 32 sider // vejl. pris 249,95 kr

For yderligere oplysninger og anmeldereksemplarer kontakt venligst: TURBINE forlaget, redaktør Gry Kappel Jensen

Læs mere her

tags: Danmark,