Antallet af unge kvinder under 20 år, der får udført en provokeret abort falder, mens det årlige antal af aborter er konstant. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at hvor aldersgruppen under 20 år i 2008 havde 17,7 aborter pr 1000 kvinder, var det tilsvarende tal i 2010 faldet til 15 aborter pr 1000 kvinder. Blandt de 20-24 årige, der har den højeste abortkvotient af alle aldersgrupper, har der være tale om en svagt stigende abortkvotient siden 2008, svarende til en abortkvotient på 25,6 aborter pr. 1000 kvinder i 2010.
Set for perioden 2007 2010 har antallet af provokerede aborter været konstant og ligger på et niveau op omkring 16.000 provokerede aborter årligt. 96 procent af aborterne skete inden for 12 uger.
I 2010 var abortkvotienten på landsplan 13 aborter pr. 1000 kvinder mellem 15 og 49 år. I Hovedstadsregionen er tallet 15,7 og i Region Midtjylland 10,9. Tallet for Region Hovedstaden og Region Sjælland har været faldende siden 2008, mens det har holdt sig konstant på omkring 11 i de øvrige regioner.
Læs mere her
tags: 2010, 2008, Sjælland, Midtjylland, Region Midtjylland, 2007, Sundhedsstyrelsen, Region Hovedstaden,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar