Forældre erstatter omsorg og nærvær med medicin. Ikke af ondskab, men af afmagt. For når børnene bliver besværlige, formår forældrene ikke at være ordentlige rollemodeller for deres børn og håndtere stress på en konstruktiv måde. I stedet for at udvikle sig og øve sig i at være til stede, lærer børnene at være rolige ved at tage medicin, bære tunge veste eller trøstespise. Dette er konklusionen for et pilotforsøg med børn med indlæringsvanskeligheder, udført af en tværfaglig gruppe af behandlere.
Når livet bliver for hårdt for forældrene, bliver børnenes behov for omsorg og nærvær et problem. Pilotprojektet klarlagde således, at det i vid udstrækning var forældrenes problemer, der blev definerende for børnenes måde at fungere på. Og at det var børnenes reaktioner på forældrenes omsorgssvigt, der blev sygeliggjort.
Stress glider nedad
"Vi havde ikke forudset, at pilotprojektet ville vise en manglende evne hos forældrene til at være nærværende i kontakten med deres børn og yde den omsorg, der har afgørende indflydelse på deres børns udvikling og livskvalitet. Det er ikke fordi, det er dårlige forældre. De deltagende ville som alle forældre gøre alt for deres børn. Problemerne opstår, fordi forældrene ikke magter at etablere ro og nærvær i kontakten med deres børn," siger Steen Kofoed, der er initiativtager til pilotforsøget med komplementær behandling af børn med indlæringsvanskeligheder.
Han peger på, at denne opdagelse ikke kommer som en overraskelse for psykologer, der arbejder på området, og som længe har haft kendskab til, at forældrenes manglende evne til afstressning går direkte ud over børnene.
"Det er foruroligende, at debatten om medicin til børn med indlæringsvanskeligheder handler om lægernes ansvar og ikke forældrenes ansvar for at drage omsorg for deres børn. Resultatet er, at problemet placeres hos børnene, og at man løser det ved at medicinere børnene. Hermed sygeliggør man en helt normal reaktion på omsorgssvigt.
I vores pilotforsøg havde alle de deltagende børn som minimum én fraværende forælder, og alle børnene havde brug for at blive stimuleret og mødt med helt basal omsorg,", siger Steen Kofoed.
Det moderne liv går ud over de forsvarsløse
Steen Kofoed understreger, at der ikke er tale om forældre, der mishandler deres børn på nogen måde. Problemet er, at det liv forældrene har, ikke levner plads til at opfylde barnets behov for forældrekontakt, nærvær og omsorg.
Pilotprojektet havde som udgangspunkt at give børn med indlæringsvanskeligheder ro i sind og
krop ved at behandle dem med Sindsro, der er en form for meditation eller træning i nærvær, og ved at regulere deres kost og motionsvaner. Alle børnene i projektet responderede positivt på behandlingen, ligesom alle forældrene udtrykte, at de oplevede en betydelig forbedring af børnenes livskvalitet.
"Det har været dejligt at se børnene blive roligere og bedre til at klare deres hverdag. Men der har været tankevækkende at se, at effekten formentlig havde været væsentligt større, hvis vi havde behandlet forældrene eller hele familien, siger Steen Kofoed.
Forældrene er stressede børnene får Ritalin
Han vurderer yderligere, at når vi ser antallet af ADHD-børn stige i disse år, er det fordi forældrene er pressede som aldrig før og har brug for kompetent vejledning i, hvordan de finder ro og skaber den mest omsorgsfulde tilværelse for dem selv og deres børn. Forældre i dag har typisk dårlig samvittighed over for deres børn og lader dem styre stemning, samvær, forbrug etc. i familien ansvarsområder, der burde ligge hos forældrene. Dette vil formentlig skabe en yderligere stigning af antallet af børn med ADHD, indlæringsvanskelighed eller andre former for problemer, hvis der ikke sker en holdningsændring hos forældrene.
"Det gælder for forældrene at blive bevidste om, at ingen er perfekte. Ved at indse vores egne begræns¬ninger som forældre kan vi begynde at finde ro og skabe et familieliv, hvor der er plads til både børn og voksnes udvikling og samvær. Vores børn skal opleves i nuet uanset hvilke materielle vilkår, vi har fået for at skabe en god opvækst," slutter Steen Kofoed.
Om pilotprojektet med komplementær behandling af børn
Pilotprojektet har omfattet 10 børn fordelt på 8 familier og 4 behandlere. Projektet har fundet sted over en periode på 10 uger og har omfattet samtaleterapi, ernæringsterapi og sindsro.
Sindsro-behandlingen er en behandlingsform der giver klienten samme indre oplevelse som meditation gør men uden egenindsats eller at denne behøver at være trænet i meditation. Den er således en meget blid og effektiv behandling til f.eks. børn og mennesker med psykiske ubalancer.
Læs mere her
tags: medicin, samvittighed, stress, livskvalitet, meditation, pilotprojekt, værktøj, ernæring,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar