Sri Lanka Info er er et nyt film-hjemmeside (www.mitsrilanka.info) der formidler information om udvikling, menneskerettigheder, konflikten, tsunamier og 2015 målene på en dybdegående og fed måde.
De 6 korte film er omdrejningspunkt for denne undervisningshjemmeside, der produceret med henblik på nettet. Filmene er lavet af Katrine Nøhr, som har arbejdet ved Amnesty International i London, og har desuden opnået en akademisk mastergrad ved Oxford University.
Sri Lanka Info er et bud på, hvordan internettet åbner for at bruge film på en ny måde med vælg selv - princippet i højsædet. De levende billeder skal åbne op for elevernes nysgerrighed for eksempel når de hører om hvorfor journalisten mener, at tamilernes menneskerettigheder bliver krænket i Sri Lanka.
Film er oplagt til undervisning. I filmens univers kan vi rives med de største følelser og de sværeste dilemmaer, uden at risikere at gå til grunde. Film er, livet sat på spidsen i 10 eller 20 minutter. Film er menneskets verden sat under lup. Film kan også bruges at belyse et emne en religion, en fremmed kultur, sprog, geografi og filosofi.
Filmene handler om Sri Lanka men materialet perspektiverer historierne og kobler dem også til elevernes egne erfaringer, om udviklingshjælp, konflikter, tsunamier og 2015 målene.
Denne hjemmeside er tænkt anvendt som et supplerende og oplevelsespræget undervisningsmateriale i fag som samfundsfag, religion, geografi og engelsk og er desuden velegnet i flerfaglige samarbejder.
Der stilles skarpt på leveformer, valg og dilemmaer, som vi stilles overfor i forbindelse med anderledes og fremmede kulturer, og materialet kan således være med til at befordre kravet om at inddrage den internationale dimension i undervisningen. Det er vigtigt at opbygge et globalt perspektiv, så eleverne bl.a. derved bliver bedre til at vurdere egne styrker og svagheder. Materialet rejser først og fremmest en række spørgsmål, der som en del af undervisningen skal motivere eleverne til at diskutere fakta, fordomme og holdninger til andre religioner og en anderledes kultur.
Formålet med filmene sammen materialet er bl.a., at eleverne:
får større kendskab til udviklingshjælp, 2015 målene og menneskerettigheder.
får større kendskab til forskellige religioner.
får større kendskab til naturfænomenet tsunamier.
tilegner sig viden om anderledes kulturelle set i et globalt perspektiv.
diskuterer dilemmaspørgsmål om levevilkår med udgangspunkt i sitet og egne forhold.
Relevante film for forskellige fag
Filmene med tilhørende hjemmesider egner sig til fag som samfundsfag, reglion, engelsk og geografi i såvel en faglig som en flerfaglig undervisning.
Link: www.mitsrilanka.info
Læs mere her
tags: internet, Film, London, journalist, undervisning, sprog, undervisningsmateriale,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar