mandag den 30. april 2012

DR sætter spot på børns trafikadfærd i uge 10

Hvorfor er det en dårlig idé at sms e, samtidig med at du cykler Hvor meget hjælper en cykelhjelm i grunden, og hvor farligt er det at have nogle til at sidde bag på cyklen

Det og meget andet kommer det til at handle om, når DR i næste uge uge 10 for tredje gang på to måneder kører en temauge om børn og unges trafiksikkerhed og -adfærd. Hvor det i første omgang har været teenagerne og forældrene, DR gerne har villet have i tale, er det denne gang børnene, der ser DR Ramasjang, som er målgruppen.

Når børnene forlader folkeskolen, står de foran de 10 farligste år i trafikken. Antallet af alvorlige ulykker eksploderer når børnene nærmer sig teenagealderen, samtidig med at både forældres og læreres fokus på de store børns trafikadfærd falder markant. Det vil vi gerne ændre på med kampagnen Tag chancen bare ikke i trafikken , siger redaktør og ansvarlig for trafikkampagnen, Niels Hagen Rasmussen fra DR Undervisning.

Kørt ned af en kæmpetruck
Kampagnen vil især kunne mærkes på DR Ramasjang på tv og på dr.dk/ramasjang i uge 10. Kåre og Emil Nielsen fra programmet Store Nørd har lavet en Trafik special , som kan ses tirsdag den 6. marts klokken 18.30. Her laver de forsøg med, hvor meget en cykelhjelm beskytter, hvor meget eller lidt man kan ses i mørke, og hvordan det er at blive kørt ned af en kæmpetruck.

Live fra Ramasjang hver aften klokken 18.00 kører også et trafiksikkerhedstema, og her får værterne Mikkel Kryger Rasmussen og Sofie Linde Lauridsen blandt andet besøg af børn, der har mistet deres søskende ved trafikulykker, mens de i den mere muntre ende for eksempel også kikker på hvad der gør en cykelhjelm rigtig smart. Ramasjang byder også på fire nye Osman & Jeppe -trafikfilm og en musikvideo. De bliver vist hele marts med start i næste uge mandag aften lidt over klokken 19.

På Ramasjang vil vi gøre en forskel i børns liv. Det er vores sikker trafik-kampagne med Osman og Jeppe et godt eksempel på. Ved at bruge Osman og Jeppe i en musikvideo får vi maksimal opmærksomhed om en vigtig samfundsmæssig problemstilling på en måde, som vi tror rammer børnene, så budskabet forhåbentligt kan få den ønskede effekt. Nemlig at børnene tænker sig om i trafikken", siger redaktør for DR Ramasjang, Kirstine Vinderskov.

I løbet af de seneste 10 år er sammenlagt omkring 1000 børn og unge blevet dræbt i trafikken herhjemme.

Kampagneugen på Ramasjang runder samtidig kampagnen Tag chancen bare ikke i trafikken af i DR-regi. Og Niels Hagen Rasmussen glæder sig over den debat, den har givet de seneste uger.

Der er virkelig blevet skubbet til debatten på P4 s distrikter, i Aftenshowet og mange andre programmer, ligesom der har været masser af nyhedshistorier i DRs nyhedsudsendelser. Og det er lige netop dét, vi gerne har villet med kampagnen, siger han.

Se kampagnefilm
Undervejs i kampagnen har DR blandt andet opfordret skoleelever til selv at lave kampagnefilm. Nogle af dem kan ses her http://www.dr.dk/skole/Dansk/Kampagnevaerkstedet/Forside.htm

Kampagnen laver DR i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.

Læs mere her

tags: P4, trafikken, dræbt, trafikulykke, ulykker, folkeskole,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar