tirsdag den 5. marts 2013

Rejs med børn på PetitPodium.dk

Ferietid - det længe ventede tidspunkt, man har arbejdet hårdt frem mod med længsel. Mens hverdagene smelter sammen i stå-op-lave-mad-aflevere børn-arbejde-hente-børn-handle-ind-lave-mad-gå-i-seng, er det i vores ferier vi lader op og nyder familien. For det er skønt at rejse, men lige så godt at have nogen at dele det med. Skal du rejse med børn, starter turen på Petit Podium.

På Danmarks eneste samlede onlineplatform for morblogs www.petitpodium.dk finder du alt den inspiration der behøves, uanset om du skal udenlands eller bliver i Danmark, har store eller små børn, er tændt på en kort smuttur eller lun på langvejsrejser.

Da Fie fra Mit Udtryk valgte at tage til Paris med sin baby, undrede flere af deres bekendte sig over, hvorfor de ikke havde valgt en mere børnevenlig ferie. Her kan du læse hendes ærlige indlæg og tanker omkring dette: http://petitpodium.dk/blog/2012/06/debat-skal-ferie-vaere-pa-bornenes-praemisser-er-det-synd-at-tage-born-med-pa-storbyferie/

At tage 5 uger til Thailand med en 5 måneder gammel baby er også noget, der kan sætte sind i kog. Kan man det Hvad med flyveturen Og varmen På Petit Podium kan du læse Louise fra Guld.logs erfaringer fra en langdistancerejse med baby. En nyttig guide, hvis I skal på en længere ferie: http://petitpodium.dk/blog/2012/06/thailand-og-langdistance-med-baby/

Skiferie i de franske Alper med en 2-årig! Hvordan gør man det Manja Lytz viser hvordan hun og lille C gjorde, inklusiv anbefaling af snesikret flyverdragt: http://manjalytz.com/2013/02/06/winter-wonderland/

og så er der kongerigets mest udskældte ferieform: Charterferien! Faktum er dog, at mange danske børnefamilier hvert år vælger charter så ét eller andet må det kunne. Lisbeth fra It s Fashion, Baby! har været på charterferie med ungerne i Tyrkiet og deler gerne ud af de gode erfaringer: http://petitpodium.dk/blog/2012/06/charterferie-med-born-og-tips-til-flyverturen/

Du kan også se Barcelona tips hos Manja Lytz (http://manjalytz.com/2013/02/11/barcelona-tips-anyone/) eller guides til vintageshopping i London hos Louise: http://guldlog.dk/ s=vintage+shops&submit=Search



Læs mere her

tags: Danmark, Thailand, 2013, London, storby, Barcelona, 2012,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar