onsdag den 6. august 2014

Ny Broen afdeling i Silkeborg

Fredag d. 8. august starter Broen Silkeborg officielt op, og er dermed klar til at hjælpe udsatte børn og unge til en aktiv fritid i lokalområdet. Den nye afdeling er kommet godt fra start og har indgået et samarbejde med OK, som støtter afdelingen med 10.000 kr. "Vi er glade for at kunne støtte et frivilligt initiativ, som i høj grad er med til at hjælpe udsatte børn og unge ind i det danske foreningsliv", udtaler Steffen Toft Spiele, kommunikationsmedarbejder hos OK.

Under den officielle åbning af Broen Silkeborg vil der være taler fra afdelingens formand Dorthe Nørgaard samt tidligere DGI formand og nuværende folketingsmedlem Leif Mikkelsen.

Kl. ca. 17.30 vil der blive sat gang i en fodboldturnering på Asger Jorns triolektiske fodboldbane. Her vil et par spillere fra SIF og BSV komme og spille med et par hold af børn/unge fra Silkeborg – før og efter kampen vil der være mulighed for at få autografer fra spillerne.


Læs mere her

tags: folketingsmedlem, fodbold, Silkeborg, kommunikation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar