torsdag den 7. august 2014

Ny psykologbehandling til børn og unge med angst i Randers, Århus og Vejle.

De nye klinikken starter op d. 15. august. "Børn er det vigtigste i verden", står der på Kraftsprings hjemmeside. "Det gør der, fordi jeg har tænkt over, hvad der er det vigtigste i livet og det er mine børn", siger psykolog Jannie Kildested. Vores børn skal bære verden videre og de skal have de bedst mulige betingelser til det. Angst er et handicap, som forringer vores børns muligheder. Angst er muligt at behandle i langt de fleste tilfælde, med en forholdsvis kortvarig indsats.

Det nye behandlingstilbud fra Kraftspring bygger for det første på den veldokumenterede metode, som er kendt fra TV-programmet om "Cool Kids", og som er udviklet ud fra kognitiv adfærdsterapi. Dernæst anvendes også hypnoterapi, som har vist sig at være meget effektiv i arbejdet med børn og unge med angst.

Det er psykolog og specialist i psykoterapi Jannie Kildested, der står bag Kraftspring med sine dygtige psykologer, som også er oplært i den særlige metode. Jannie Kildested har haft egen praksis en årrække i Ry, hvor hun bl. a. har arbejdet med børn, unge og par. Hun har arbejdet med hypnoterapi igennem de sidste 10 år, hvor hun har erfaret, at denne metode virker rigtig godt til børn og unge med angst.

"Børn og unge er rigtig gode til at bruge deres fantasi. Når de er angste, bruger de desværre fantasien negativt til at forestille sig, at noget går galt. Hypnoterapi bygger på evnen til at bruge fantasien og lærer børnene eller de unge at vende situationen rundt, så de bruger fantasien positivt i stedet," forklarer Jannie Kildested. "Vi fokuserer på at give barnet en følelse af styrke og tro på sig selv".

Samtidig omfatter behandlingen også råd og vejledning til forældrene. "Forældrene til børnene er ofte desperate, både fordi de er bekymrede for deres børn og fordi de selv bliver stressede. Nogle bliver holdt vågne af et angst barn om natten, og andre bliver sygemeldte fra arbejde, fordi barnet ikke kan komme i skole og ikke kan være alene hjemme", fortæller Jannie Kildested. De vil ofte rigtig gerne hjælpe deres børn, men er i tvivl om hvordan.

På hjemmesiden kan man finde beskrivelser af de forskellige angstformer www.kraftspring.dk

Læs mere her

tags: stress, handicap, hypnoterapi,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar