lørdag den 5. januar 2013

Ulykker med børn kan forebygges

"Mange børn kommer galt af sted i hjemmene, selv om det kan undgås ved at sikre bl.a. trapper, vinduer, el–installationer, køkkenlåger og anvende babyalarmer," siger indkøbschef Anders Jalsøe, BabySam, der nu gør en særlig indsats for de små pilfingre.

De små pilfingre lever livet farligt i hjemmene. Ulykker koster hvert år godt 28 børn livet og 160.000 børn kommer årligt på skadestuen i forbindelse med ulykker i hjemmet. Ifølge analysen "Børneulykker i Danmark" rammes årligt 14.500 babyer i aldersgruppen 0–1 år af hjemme– og fritidsulykker så alvorligt, at de kommer på skadestuen og 750 indlægges, mens otte dør. For den efterfølgende aldersgruppe 2–5 år er tallet 42.000 skadestuebesøg, 1.400 indlæggelser og ligeledes otte dødsfald.

De forholdsmæssigt store ulykkestal har fået baby– og børneudstyrskæden BabySam til at gøre en fornyet indsats for at nedbringe ulykkerne. Det sker ved at vejlede gravide og nybagte forældre om de enkle sikkerhedsforanstaltninger, de kan gøre for at modvirke en lang række uheld.

"Mange børn kommer galt af sted i hjemmene, fordi der er så mange ting, der skal prøves af, og et øjebliks uopmærksomhed hos en forælder er ofte nok til, at ulykken indtræffer. Mange af disse ulykker kan undgås, hvis man sikrer bl.a. trapper, vinduer, el–installationer og anvender baby–alarmer," siger indkøbschef Anders Jalsøe, BabySam.

Baby– og børneudstyrskæden gør nu en særlig indsats for at sikre pilfingrene.

"Vi har undersøgt de farligste steder i boligen, hvor de fleste uheld sker, og har ud fra det udvalgt produkter, der kan sikre familiens yngste. Det er faktisk billigt at sikre døre, vinduer og skuffer fra under 50 kr. til nogle få hundrede kroner, og så er det slut med at få fingrene i klemme i døre, risikoen for at falde ud af et vindue eller at barnet kommer på afveje i skuffer, skabe og køleskabe," fortæller Anders Jalsøe.

Han fremhæver, at det er utrolig billigt at sikre f.eks. kontakter.

"Ulykker ved trapper er også en stor risiko og trapperne kan sikres med gitre, hvoraf én type også kan bruges som kravlegård, ligesom den kan bruges til sikring af brændeovn og rumdeler. I køkkenet, hvor der også sker mange uheld, kan man sikre komfurets kogeplader med særlige skærme, ligesom et ovngitter kan sikre køkkenovnen."

Alarmer med videoovervågning

BabySam har babyalarmer, der kan anvendes til videoovervågning eller ved lyd. Det betyder, at man som forælder både kan følge med i børneværelset, kravlegården og i barnevognen og foretage sig andre opgaver.

"Når vi gør ekstra meget ud af denne form for sikring af de små, hænger det sammen med, at selv små ulykker ifølge en undersøgelse kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for børnene også på længere sigt. Det viser sig, at nogle mindre skader efter ulykker i barndommen kan give indlæringsvanskeligheder og nedsat livskvalitet i voksenlivet. Så der er altså god grund til at passe ekstra meget på de små," konstaterer Anders Jalsøe.

BabySam omfatter af 32 butikker over hele landet. Den årlige omsætning er på over 500 mio. kr.
 

Læs mere her

tags: Danmark, omsætning, ulykker, overvågning, livskvalitet, BabySam, helbred,

fredag den 4. januar 2013

Børne Wellness, send dit barn på skønhedsklinik

I disse krisetider, tror man, at man har set det hele, men nej, det har du ikke, for nu kan du sende dit barn på skønhedsklinik..!

En ny klinik i Hellerup tilbyder Børne Wellness til børn mellem 9 – 12 år.

Ja, det er rigtigt, at vi er begyndt med vore nye koncept Børne Wellness i vores klinik Care and Tender, siger Dirketør Cathrine Klarskov, og fortsætter, der er jo ikke tale om en behandlingsform som vi f.eks. kender fra voksne, men en form for wellness, som børn hygger sig med.

Hvad er ideen i at sende små børn påskønhedsklinik

Det forstår jeg godt du spørg om, det skal ikke misforståes i retning af, at vi vil gøre børn til
små modeller, men kun at give dem den oplevelse, det er at få velvære, som voksne i større og større omfang søger til.
Jeg har 2 piger på 9 år, som elsker at blive nusset på ryggen, gøre sig fine, og sætte deres hår som alle os andre. Det er i bund og grund det det handler om, at forkæle vores børn, siger Cathrine Klarskov.

De får en dejlig oplevelse alene, eller sammen med deres venner. Nogen vælger at holde fødselsdag hos os, siger Cathrine Klarskov.

Se mere på www.careandtender.dk

Fakta om Børne Wellness,

Børneafslapning & forkælelse, en let ansigtsbehandling samt en velvære behandling for de små hænder & fødder.

Alle deltagere får muligheden for at prøve alle behandlingerne på skift.

Børnene skal være mellem 9 og 12 år.

Alle børn skal have bekræftelse fra deres forældre.

Vi orienteres, hvis børnene skulle lide af allergi eller andet, der kan være relevant i forhold til en sådan behandling.

Alle produkter er børne – og allergi venlige.
 

Læs mere her

tags: Fakta, allergi,

En rigtig drengebog

Den 8. april 2009 udkommer billedbogen Alfred og den blå traktor ved Turbine forlaget. Bogen er skrevet af forfatter Illona Thorup Skriver.

Alfred og den blå traktor er en fortælling om drengen Alfred på 5 år og hans møde med den blå traktor. På et besøg hos oldemor Ellen får Alfred fortalt, hvordan hans oldeforældre førhen drev landbrug på deres bondegård. Han hører om, hvordan oldeforældrene engang brugte heste til det hårde arbejde, indtil de købte den blå traktor. Da Alfreds oldeforældre stoppede med at arbejde, kom den blå traktor ind at stå i laden, men der står den ikke længere. Alfred vidste nemlig, hvem der godt kunne tænke sig en blå traktor.

Bogen har et flot design med spændende fotos af alle fortællingens personer og af den blå traktor, sådan som den ser ud indvendigt, udvendigt og når den er i aktion på marken. Bogen henvender sig til de 3–6 årige og kan læses som billedbog af barnet selv, eller læses højt af forældre, bedsteforældre eller oldeforældre.

Til de, der bliver grebet af den blå traktors historie og tænker; hvor mon traktoren befinder sig henne i dag , er der gode nyheder. Man kan nemlig besøge den blå traktor på det lille økologiske landbrug Vidtskue lidt nord for Århus (www.vidtskue.dk).

I samme serie fra Vidtskue findes billedbogen
Selma på bondegårdstur.

Alfred og den blå traktor/Illona Thorup Skriver. 36 sider. TURBINE, Århus. 2009. Vejledende pris 248,– kr.
 

Læs mere her

tags: 2009, Århus, Vejle, forfatter, økologi,

torsdag den 3. januar 2013

Selma på bondegårdstur

Den 7. april udsender Turbine forlaget den nye billedbog Selma på bondegårdstur. Bogen er del af en serie børnebøger fra den økologiske besøgsgård Vidtskue. Serien er skrevet af forfatter Illona Thorup Skriver.

Selma på bondegårdstur er en dejlig børnebog, som fortæller historien om børnehavens besøg på den økologiske besøgsgård Vidtskue. Selma har fået lov til at invitere alle børnene fra børnehaven på besøg på bondegården. Der er mange forskellige dyr grise, får, heste, høns, ænder og mange flere. Børnene ser, hvordan de økologiske dyr lever og de får også lov til at klappe dyrene, få en ridetur og en dejlig tur på engen i traktorvogn.

Bogen er lavet i et flot, robust design med mange smukke og spændende fotos fra børnehavens dag på gården. Bogen og dens fotos giver barnet det allerførste lille kig ind i tanken bag økologisk dyrehold. Bogen kan både bruges som billedbog af barnet selv og som oplæsningsbog derhjemme eller i børnehaven.

Vidtskue tager imod besøg af børneinstitutioner, så børnene har selv muligheden for at komme og opleve det de hører, Selma har oplevet.

I samme serie fra Vidtskue findes billedbogen Alfred og den blå traktor.

For mere information om Vidtskue : www.vidtskue.dk

Selma på bondegårdstur/Illona Thorup Skriver. 36 sider. Turbine, Århus. 2009. Vejledende pris 248,– kr.

 

Læs mere her

tags: 2009, Århus, Vejle, børnehave, forfatter, børneinstitution, økologi,

onsdag den 2. januar 2013

Esbjerg Børne & Ungdomsteater´s sommerstykke

Gode forældre fortæller deres børn gode historier!

...Odins ravne ser alt og ved alt, de flyver væk fra reden, ud i verden – vender hjem og rapporterer til Odin – men også til ungerne....
For en ravn skal vide alt – har far og mor fortalt...

Esbjerg Børne & Ungdomsteaters sommerspil 2009
"Thors Hammer – Så er det nok – du får et gok"
4. Juni – 13. Juni, Esbjerg, Nørreskoven

Gode historier kræver en speciel stemning – ofte er stemningen der når man skal sige godnat – for hvad er bedre end at slutte dagen med en god historie
Således foregår det også i Esbjerg Børne & Ungdomsteater´s stort opsatte sommerstykke
"Thors Hammer – Så er det nok – du får et gok".

I ravnereden hvor Odin´s 2 ravne Hugin & Mugin bor med deres 3 unger ønsker ravneungerne som andre børn også både historier om de smukke guder,
de barske jætter, eventyr om den stærke Thor og hans magiske hammer Mjølner.....
Men også om den luskede og lumske Loke, den smukke frække Freja, den unge uskyldige Ydun, Sif med guldhåret, Midgårdsormen, Fenrisulven – men bedst af alt den smukke Balder og hans tragiske død.......

Historierne bliver startet i reden – men spillet på scenen. Der er skønhed, fest og musik men også kampe, snyd og bedrag.
Men som i de fleste eventyr er der oftest en happy ending.

For at det hele ikke skal ende i Ragnarok må vi ind på lidt moral og også lidt om den globale opvarmning.
Stykket har ingen facitlister men skal nydes som det bombardement det er når 135 personer i en aldersspredning fra 3 til 73 indtager scenen i:
Cirkusteltet i Esbjerg´s Nørreskov med premiere d. 4. Juni kl. 19:00.

Cirkusteltet rejses i Nørreskoven lørdag d. 2. maj kl. 10:00!

Stykket er skrevet af Kai Jørgensen, instruktør er Uffe Kristensen og koreograf er Thomas Bæhring.

Stykket opføres:
4. juni kl. 19:00
5 + 6 + 7. juni 14:00 + 16:00
10 + 11 + 12. Juni kl. 19:00
13. Juni kl. 11:00

Billetsalget starter fredag d. 1. maj
Priser ved forsalg Børn 60,– / voksne 80,–
Priser ved køb ved teltet Børn 65,– / voksne 85,–
* man er voksen når man er fyldt 12 år

Forsalgs billetter købes på:
Esbjerg Turistbureau, Skolegade 33, 6700 Esbjerg
Tlf.: 75 12 55 99 / esbjerg@visitesbjerg.dk
 



tags: 2009, billetter, Esbjerg, globale opvarmning,

tirsdag den 1. januar 2013

Skolen kan bruge forældrene i undervisningen

Det hjemlige læringsmiljø er afgørende for, hvordan et barn klarer sig i skolen. Barnet overtager forældrenes holdning til læring, og når de aktivt engagerer sig i barnets skolegang, oplever barnet, at læring er sjov og vigtig. Som noget nyt i Danmark introduceres nu læringsbreve til forældrene. Brevene rummer inspiration til forældrene og styrker skole-hjem-samarbejdet.

Koppen med te er for længst blevet kold, og Karoline på 9 er helt fordybet i den tykke bog. Sådan har det ikke altid været, for Karoline er en af de mange, der har haft svært ved at lære at læse. Men så fik hendes mor ideen til, at Karoline skulle skrive sin egen bog. Karoline blev så optaget af projektet, at det gav hende lysten til skolen tilbage og modet til at tro på egne evner. I dag er Karoline en af de bedste læsere i sin klasse, og hun kaster sig gerne over store mursten og trilogier. Historien er at finde i et af de læringsbreve, som skoler kan abonnere på og udsende som inspiration til børnenes forældre. Bag læringsbrevene står Ingegerd Jenner Løth.

Børn kan forbedre sig med hele 25 procent, hvis forældrene benytter sig af de enkle råd i læringsbrevene. I New Zealand, hvor jeg har boet, anvender mange skoler og forældre læringsbreve, men i Danmark er det noget helt nyt at hjælpe børn til et gladere skoleliv på den måde. Jeg håber, de danske skoler også har mod til at prøve det, for jeg ved, at det kan give den hjælpende hånd, som mange forældre behøver for at støtte deres børn til at blive bedre, fortæller Ingegerd Jenner Løth.
Konceptet er helt nyt i Danmark, men har fungeret i mange år i blandt andet New Zealand, Canada og USA.

Undgår specialundervisning

Rent økonomisk kan der også være meget at hente i læringsbrevene. Specialundervisning er dyr, og der er ofte lang ventetid. Mange af de børn, der i dag står skrevet op til specialundervisning, kan hurtigt hjælpes videre med hjælp og opbakning hjemmefra og den hjælp kan forældrene få inspiration til via læringsbrevene.

Det kan fx være en leg som Spionens øje . Det er en sjov bogstavleg for hele familien, hvor barnet lærer bogstavernes lyde. Der er mange forskellige aspekter i processen med at lære at læse, og ét af dem er at lære lydene. Hvis et barn har netop den vanskelighed, kan den afhjælpes med Spionens øje, og man undgår specialundervisning og får et barn, der oplever, at det der med bogstaver er rigtig sjovt, siger Ingegerd Jenner Løth.

Sammenhæng øger indlæring

Forskning viser, at hjemmets læringsmiljø er bestemmende for, hvordan et barn klarer sig i uddannelsessystemet. 93 procent af de unge, som kommer fra lærende hjem i Danmark, gennemfører ungdomsuddannelsen, og 75 procent af dem tager en videregående uddannelse. Ud over at fremme det hjemlige læringsmiljø betyder læringsbreve også, at forældre og skole i højere grad opleves som en helhed for barnet og det sætter turbo på indlæringen. En undersøgelse fra Skolerådet viser, at i de hjem, hvor forældre og skole deler værdier omkring læring, klarer eleverne sig bedst.

Når en skole tegner abonnement på læringsbreve, koster det 1500 kroner om året. Skolen modtager så hver måned fra september til maj tre breve, som gratis kan videresendes til samtlige forældre. Brevene dækker læsning for begyndere, læsning for øvede samt matematik og naturvidenskab for begyndere.

Læs mere her

Forebyg specialundervisning, få gladere elever og spar skolerne for mange millioner

Det er win-win for alle. Skole, hjem, elev og samfund. På landsplan vil skolerne samlet kunne spare 100-200 millioner kr. pr. år, måske mere

Teen er for længst blevet kold i koppen foran på bordet og Karoline på 9 er helt fordybet i den tykke bog. Men sådan har det bestemt ikke altid været. Karoline er en af de mange der har haft svært ved at lære at læse. Men så fik hendes mor ideen til at Karoline skulle skrive tekst til en historie. Karoline blev så optaget af projektet, at den gav hende lysten til skolen tilbage og modet til at tro på egne evner. I dag er Karoline en af de bedste læsere i sin klasse og hun kaster sig gerne over store mursten og trilogier. Historien er at finde i et af de læringsbreve, som skoler kan abonnere på og udsende som inspiration til børnenes forældre. Bag læringsbrevene står Ingegerd Jenner Løth.

Læringsbreve er helt nyt i Danmark, men har fungeret mange år i udlandet. Det er ikke bare succeshistorier, men også konkrete ideer, som kan inspirere forældrene til, hvordan de kan hjælpe deres børn. Det kan f.eks. være lege som Spionens øje , en sjov bogstavleg for hele familien, som hjælper barnet til at lære bogstavernes lyde. Brevene er blevet testet og her hjalp netop Spionens øje en dreng, hvor specialundervisning ellers var på tale.

Et tilfælde som Karoline kunne let være endt med 2 timer om ugen i 1 år i skolens specialundervisning, en udgift på ca.10.000 20.000 kr. Et årsabonnement på læringsbreve koster kun 1.500 kr. + moms for 3 typer breve, som hver udsendes 9 gange om året og kan nå alle skolens forældre. Hvis bare 1 barn undgår specialundervisning, er der allerede god økonomi i brevene. Jo mere man bruger systemet i forældresamarbejdet, jo flere børn kan undgå specialundervisning fra den gruppe, hvor der udelukkende er tale om faglige problemer.

Ud over at forebygge specialundervisning og besparelse i budgettet, vil brevene også generelt kunne løfte en del af skolens andre elever fagligt og være med til at give den hjælpende hånd, som mange forældre behøver for at kunne støtte deres børn til at blive bedre og dermed få et gladere skoleliv.
Brevene dækker læsning, begyndere, læsning, øvede samt matematik+ naturvidenskab, begyndere.

Se eksempel på læringsbreve på disse links:

www.laeringsressource.dk/data/archive/files/laese_begyndere-uden-skrivefelt.pdf

www.laeringsressource.dk/data/archive/files/mat-nat-uden-skrivefelt.pdf

Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, udland, moms, naturvidenskab, videnskab, undervisning,