Skolen kan bruge forældrene i undervisningen

Det hjemlige læringsmiljø er afgørende for, hvordan et barn klarer sig i skolen. Barnet overtager forældrenes holdning til læring, og når de aktivt engagerer sig i barnets skolegang, oplever barnet, at læring er sjov og vigtig. Som noget nyt i Danmark introduceres nu læringsbreve til forældrene. Brevene rummer inspiration til forældrene og styrker skole-hjem-samarbejdet.

Koppen med te er for længst blevet kold, og Karoline på 9 er helt fordybet i den tykke bog. Sådan har det ikke altid været, for Karoline er en af de mange, der har haft svært ved at lære at læse. Men så fik hendes mor ideen til, at Karoline skulle skrive sin egen bog. Karoline blev så optaget af projektet, at det gav hende lysten til skolen tilbage og modet til at tro på egne evner. I dag er Karoline en af de bedste læsere i sin klasse, og hun kaster sig gerne over store mursten og trilogier. Historien er at finde i et af de læringsbreve, som skoler kan abonnere på og udsende som inspiration til børnenes forældre. Bag læringsbrevene står Ingegerd Jenner Løth.

Børn kan forbedre sig med hele 25 procent, hvis forældrene benytter sig af de enkle råd i læringsbrevene. I New Zealand, hvor jeg har boet, anvender mange skoler og forældre læringsbreve, men i Danmark er det noget helt nyt at hjælpe børn til et gladere skoleliv på den måde. Jeg håber, de danske skoler også har mod til at prøve det, for jeg ved, at det kan give den hjælpende hånd, som mange forældre behøver for at støtte deres børn til at blive bedre, fortæller Ingegerd Jenner Løth.
Konceptet er helt nyt i Danmark, men har fungeret i mange år i blandt andet New Zealand, Canada og USA.

Undgår specialundervisning

Rent økonomisk kan der også være meget at hente i læringsbrevene. Specialundervisning er dyr, og der er ofte lang ventetid. Mange af de børn, der i dag står skrevet op til specialundervisning, kan hurtigt hjælpes videre med hjælp og opbakning hjemmefra og den hjælp kan forældrene få inspiration til via læringsbrevene.

Det kan fx være en leg som Spionens øje . Det er en sjov bogstavleg for hele familien, hvor barnet lærer bogstavernes lyde. Der er mange forskellige aspekter i processen med at lære at læse, og ét af dem er at lære lydene. Hvis et barn har netop den vanskelighed, kan den afhjælpes med Spionens øje, og man undgår specialundervisning og får et barn, der oplever, at det der med bogstaver er rigtig sjovt, siger Ingegerd Jenner Løth.

Sammenhæng øger indlæring

Forskning viser, at hjemmets læringsmiljø er bestemmende for, hvordan et barn klarer sig i uddannelsessystemet. 93 procent af de unge, som kommer fra lærende hjem i Danmark, gennemfører ungdomsuddannelsen, og 75 procent af dem tager en videregående uddannelse. Ud over at fremme det hjemlige læringsmiljø betyder læringsbreve også, at forældre og skole i højere grad opleves som en helhed for barnet og det sætter turbo på indlæringen. En undersøgelse fra Skolerådet viser, at i de hjem, hvor forældre og skole deler værdier omkring læring, klarer eleverne sig bedst.

Når en skole tegner abonnement på læringsbreve, koster det 1500 kroner om året. Skolen modtager så hver måned fra september til maj tre breve, som gratis kan videresendes til samtlige forældre. Brevene dækker læsning for begyndere, læsning for øvede samt matematik og naturvidenskab for begyndere.

Læs mere her

Startboliger skal gøre det nemmere at flytte hjemmefra for udsatte unge

Det er et stort skridt for alle unge at flytte hjemmefra. Men for unge med sociale eller psykiske problemer kan det være en ekstra stor udfordring at skulle finde en bolig og begynde en ny tilværelse på egen hånd. Derfor fremsætter boligminister Carsten Hansen i dag et lovforslag om såkaldte startboliger , der er en helt ny form for ungdomsboliger, som skal lette overgangen til at bo i egen bolig for udsatte unge mellem 18-24 år.

Hvert år flytter tusindvis af unge danskere hjemmefra. For de fleste er det nogenlunde problemfrit at begynde en ny tilværelse uden far og mor eller andre voksne. Men for unge med sociale eller psykiske problemer kan det være meget svært at flytte i egen bolig og ikke have daglig kontakt til voksne.

En undersøgelse foretaget af 'Kuben' viser, at der er et betydeligt behov for voksne støttepersoner for udsatte unge i egen bolig. For at imødekomme behovet fremsætter Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, i dag i Folketinget et lovforslag, der skal gøre det muligt at etablere startboliger. I tilknytning til boligerne kan der ansættes 'sociale viceværter', som kan skabe et trygt miljø og støtte de unge i hverdagen f.eks. ved at hjælpe med lektier.

"Der er et stort og udækket behov for at stille nogle 'overgangsboliger' til rådighed for unge med sociale eller psykiske problemer. Vi taler om unge, som ikke rigtigt magter at bo alene og har brug for voksenstøtte. Derfor bliver det nu muligt at etablere målrettede boligtilbud til denne gruppe unge. Startboligerne vil styrke den tidlige og forebyggende indsats, så unge i risikozonen ikke udvikler alvorligere sociale problemer med misbrug og hjemløshed", siger Carsten Hansen.

Startboligerne er et midlertidigt tilbud. De unge skal som udgangspunkt flytte til en mere permanent bolig, senest når de fylder 24 år.

Startboliger vil ikke være et kommunalt tilbud. Boligerne, der er forankret enten i almene boligorganisationer eller frivillige organisationer med et socialt sigte, kan etableres enten som individuelle boliger i en større bebyggelse eller som små bofællesskaber. Ordningen gør det altså muligt at udvikle og tilbyde lokale boligtilbud.

Det forventes, at startboligerne primært vil blive etableret i eksisterende bygninger, men der kan også være tale om nybyggeri.

Yderligere oplysninger kan fås hos særlig rådgiver Jakob Eldrup Lauesen, tlf.: 41 85 10 72, og kommunikationschef Thomas Bille Winkel, tlf.: 41 71 77 11.

Fakta om startboliger
Som led i satspuljeaftalen for 2012 er der afsat 131,2 mio. kr. i årene 2012-2015 til etablering af startboliger.

Formålet med startboliger er at sikre unge med forskellige grader af problemer en god start på et liv i egen bolig. Boligerne skal således sikre, at de unge kommer i gang med arbejde eller uddannelse og formår at fastholde en bolig.

Det forventes desuden, at boligerne kan forebygge, at de unges problemer eskalerer til skade for dem selv og samfundet.

Læs mere her

Ny redskaber skal sikre bedre tilsyn med anbragte børn og unge

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har sammen med KL udarbejdet ti anbefalinger til, hvordan kommunerne sikrer bedre tilsyn med opholdssteder for anbragte børn og unge. To nye undersøgelser fra Ankestyrelsen viser, at der stadig er mangler i tilsynet med de anbragte børn. KL s formand Jan Trøjborg og social- og integrationsminister Karen Hækkerup understreger, at der er behov for at forbedre tilsynet og opfordrer alle landets kommuner til at anvende anbefalingerne.

KL og Social- og Integrationsministeriet har udarbejdet ti anbefalinger, som skal styrke tilsynet med de anbragte børn. Hvis den enkelte kommune anvender disse anbefalinger, er der god sandsynlighed for, at godkendelsen og tilsynet har høj kvalitet.

Med anbefalingerne og de tilhørende støtteredskaber følges der op på tilsynsaftalen mellem KL og Social- og Integrationsministeriet fra december og på de to nye undersøgelser fra Ankestyrelsen.

Undersøgelserne viser, at der stadig er mangler i forhold til tilsynet med de anbragte børn. For eksempel får kun 45 procent af de anbragte børn i plejefamilier de to årlige tilsynsbesøg, som loven kræver, og kun i 59 procent af besøgene bliver der talt med barnet. Undersøgelserne viser dog samtidig, at mange kommuner har lokale retningslinjer for tilsynet, selvom dette ikke er lovkrav.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger:

Undersøgelserne viser tydeligt, at der er behov for at styrke kommunernes tilsyn. Derfor er jeg også glad for, at jeg sammen med KL i vores partnerskab har udviklet ti helt konkrete anbefalinger til, hvordan kommunerne fører et ordentligt tilsyn med anbragte børn og unge og opholdsstederne. Dem skal vi nu have udbredt til alle landets kommuner. Anbragte børn og unge har nemlig krav på gode og trygge rammer for deres opvækst. Det skal anbefalingerne sikre.

KL s formand Jan Trøjborg siger:
Vores ti anbefalinger er et godt redskab til kommunerne for at sikre det gode børneliv, som alle børn har krav på. I kommunerne er vi dybt optagede af at få forbedret tilsynet med de anbragt børn og med anbringelsesstederne. Vi skylder børnene at levere ordentlige tilbud og leve op til loven. Og vi er allerede godt i gang med arbejdet. Det gælder både den enkelte kommune og i samarbejde mellem flere kommuner i de regionale kommunekontaktråd, hvor man arbejder på et kvalitetsløft og i øjeblikket konkret drøfter, hvordan tilsynet kan blive bedre.

Anbefalingerne kommer i forlængelse af en generel oprustning på området. Kommunerne arbejder bl.a. med at sørge for, at plejefamilier får den lovpligtige grunduddannelse i at være plejefamilie og mindst to hele efteruddannelsesdage årligt, samt at kommunerne kan dokumentere arbejdet og de indsatser, der virker over for udsatte børn og unge.

Anbefalingerne udsendes til alle landets kommuner og lanceres sammen med en række redskaber på en tilsynsportal, så kommunerne kan få konkret støtte i arbejdet med at forbedre kvaliteten af tilsynet med de anbragte børn.

Redskaberne findes på: www.servicestyrelsen.dk/tilsyn/partnerskab

Læs mere her