Der er flere nyheder i det nye store forårskatalog fra baby- og småbørnsudstyrskæden: En af de gode er en økologisk ulddyne i naturuld, der giver de små en god og naturlig søvn. En af de glade er en ny legetøjsserie, der sætter fantasien i arbejde.
Med sit nye forårskatalog har baby- og småbørnsudstyrskæden BabySam en vigtig nyhed til de fleste småbørnsforældre: De første ulddyner og uldmadrasserpå det danske marked, der giver familiens mindste mulighed for at sove igennem i en naturlig søvn. Uden at blive vækket af temperatursvingninger, fugt, sved eller kulde.
"Ulddynerne og uldmadrasserne, der både fås til babyer og småbørn, skal sikre, at de små sover sødt. der er tale om 100 procent økologiske merino dyner og madrasser i BabySams specialfremstillede mærke Be Kids. Naturulden arbejder med kroppens temperatur og afgiver op til seks gange mere fugt og sved en standarddyner. Det betyder, at barnet frit kan ånde gennem hele søvnen. Barnet bliver aldrig svedigt, koldt eller vådt, og derfor medfører det en rolig og naturlig søvn. Naturulden kommer fra får og lam og er selvrensende," fortæller BabySams indkøbschef Susanne Jørgensen.
Hun fremhæver, at ulden på grund af lanolinindholdet er modstandsdygtig over for støvmider og bakterier.
"I dynerne er ulden indsyet i bomuldsfibre, der fordeler fyldet ligeligt. Ulddynen og madrassen, der kan bruges hele året, kan kan vaskes ved 30 grader. Indholdet er godkendt i henhold til Øko-tex."
Ny legetøjsserie
I Kataloget lancerer BabySam også en ny legetøjsserie, WOW, for børn fra 18 måneder. Serien er skabt af en gruppe designere, baseret i London. Designerne har tidligere arbejdet for de store, internationale legetøjskoncerner.
"Serien udfordrer børnenes fantasi og giver dem samtidig mulighed for at eftergøre dele af de voksnes univers i leg. De kan køre uden batterier og giver realistiske lyde fra sig. Og de er bygget i stærke og sikre materialer," fortæller Susanne Jørgensen. I serien indgår også fantasifigurer som trylleprinsessen og enehjørningen. BabySam er under ét blandt Danmarks største legetøjsforhandlere.
Læs mere her
tags: Danmark, London, prinsesse, bakterie, BabySam, økologi, legetøjsserie, Design,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar