Kulturminister Marianne Jelved uddelte i dag Springfrøprisen til de mest nytænkende og kreative projekter inden for de praktiske/musiske fag i folkeskolen.
4. a fra Absalon Skole er vinder af Springfrøprisen 2013, mens anden- og tredjepladsen går til henholdsvis Tingbjerg Skole og Lisbjergskolen. Det blev afsløret på et arrangement i Kulturstyrelsen i dag, hvor kulturminister Marianne Jelved sammen med tv-vært Sofie Linde fra DR Ultra uddelte præmierne. Vinderprojektet hedder Bæredygtigt byggeri med fantasi og er et tværfagligt samarbejde mellem natur/teknik, matematik og dansk, men med billedkunst som omdrejningspunkt. Projektet vinder, fordi det ifølge juryen er en konkret øjenåbner for, hvordan man kan arbejde med arkitektur i billedkunst både teoretisk og praktisk helt ned i de små klasser .
Kulturminister Marianne Jelved siger:
Med Springfrøprisen har Kulturministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning sammen ønsket at sætte fokus på de skoler, der gør en særlig indsats for at engagere deres elever i en kreativ proces. De bedste af projekterne er gode eksempler på, hvordan lærere og elever har formået at gøre netop dét. De er kommet godt omkring arkitekturbegreberne med sans for hele procesforløbet fra idé over opstart til produkt. Samlet set mener jeg, at vinderprojektet på den måde kan være god inspiration til andre skoler, der ønsker at kaste sig ud i et arkitekturprojekt i billedkunst.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini siger:
Vinderprojekterne viser på fornem vis, hvordan de praktiske/musiske fag har en stor værdi i sig selv, og hvordan fagene formår at udfolde sig i tæt samspil med fag som dansk, matematik og natur/teknik. De praktiske/musiske fag giver eleverne rum til at arbejde med både hoved og hænder, hvilket netop er én af de ambitioner, vi har for fremtidens folkeskole.
Med førstepræmien får 4. a på Absalon Skole i Roskilde 25.000 kroner. Eleverne fra 5. årgang Tingbjerg Skole i Aabenraa og de to tyske skoler, der står bag projektet Mario-netter taler alle sprog , modtager 15.000 kroner, og sidst får 8.-9. klasse på Lisbjergsko-len i 10.000 kroner for Det Kreative Speciale .
Om Springfrøprisen
Springfrøprisen præmierer nytænkende og kreative projekter inden for de prakti-ske/musiske fag i folkeskolen. Prisen er stiftet af Ministeriet for Børn og Undervisning og Kulturministeriet og uddeles af de to ministerier hvert år frem til 2014.
Formålet med prisen er at sætte fokus på de kreative projekter, der bliver skabt på skolerne. Målet er at motivere de elever og lærere, der med deres projekter på en ny og spændende måde bidrager til at udfolde deres fag.
Læs mere om Springfrøprisen
http://www.boernekultur.dk/skole-dagtilbud/skole/styrkelse-af-de-praktiskmusiske-fag/springfroeprisen/
Yderligere oplysninger
Karen Tidemann, presseansvarlig, Ministeriet for Børn og Undervisning,
tlf.: 33 92 50 98
Iben Bryld Gaardmand, Ministeriet for Børn og Undervisning,
tlf.: 33 92 53 39
Kulturministeriets pressetelefon,
tlf.: 22 76 51 16
Læs mere her
tags: Kulturministeriet, Absalon, kunst, 2013, Roskilde, Aabenraa, kreativ, folkeskole, undervisningsminister, undervisning, sprog, 2014,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar