Der var stor glæde hos forfatter Stine Josefine Dige og illustrator Maria Tran Larsen, da de onsdag den 5. februar vandt kulturprisen ved AXGIL-GayGalla 2014. Prisen fik de for at sætte fokus på homoseksualitet i børnehøjde med deres to børnebøger om drengen Niller Pilfinger med de ti pilfingre og to mødre.
Da AXGIL GayGalla løb af stablen i Cirkusbygningen i København i onsdags den 5. februar, blev der uddelt en række priser. I kulturkategorien løb børnebogsforfatter Stine Josefine Dige og illustrator med sejren, da deres farverige og underholdende børnebøger om Niller Pilfinger blev udråbt som vinder. De to kvinder har skabt Niller Pilfinger-universet med det mangfoldige persongalleri for at vise, at det er lige så naturligt at have to mødre eller to fædre som en far og en mor.
Vil bekæmpe homofobi i børnehøjde
Statistisk set er det kun 55 procent af de 0-17-årige, der vokser op i en traditionel kernefamilie med far, mor og fælles børn (DST 2012). Stine Josefine Dige og Maria Tran Larsen viser i deres børnebøger en vifte af forskellige familietyper. I bogen Niller Pilfinger åbner Bakken møder Niller for eksempel et barn af en enlig far, et adoptivbarn med bøssefædre og en storfamilie.
Læs mere om Niller Pilfinger-bøgerne på www.nillerpilfinger.dk og www.facebook.com/nillerpilfinger.
Læs mere her
tags: Cirkusbygningen, København, Bakken, universet, 2012, homoseksualitet, forfatter, 2014,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar