Modspil er det nye quiz spil til voksne, hvor det hverken er held eller terninger der afgør resultatet. Spillet er kåret til "Årets Voksenspil" og udfordre dig, helt simpelt, både på viden og strategiske evner!
Modspil er årets julegave hit! Modspil er for alle. I Modspil er det hverken held eller terninger, der afgør resultatet - kun din og dine medspilleres viden og strategiske evner. Spillet bygger på principperne i tovtrækning, og 7 kategoribjælker udgør din spilleplade. Er man mere end to spillere, spilles der i hold. Du vælger selv kategori og sværhedsgrad hver gang det er din eller dit holds tur. Og det bedste er næsten, at du slipper for at svare på spørgsmål i kategorier, som ikke interesserer dig eller hvor du ved at du vil tabe ansigt. "Jeg synes, der manglede et spil som "Modspil". Et spil for dem der, ligesom jeg, elsker at spille quizspil, men savner et som er mere enkelt og ligetil. Alt for mange spileaftener drukner i komplicerede spilleregler og lange ventetider, før det bliver éns tur igen. Derudover synes jeg, at der manglede et spil, hvor det rent faktisk handler om reel viden og ikke held og terningkast.", siger Kristine Nielsen, som står bag udviklingen af Modspil.
I Modspil får man i høj grad brug for sine strategiske evner idet man kan vælge at holde sig til spørgsmål i sværhedsgrad 1, som giver ret til et "træk" og bevæge sig indenfor en kategori, som man ved at man behersker, men man kan også spille højt spil og satse på spørgsmålene i sværhedsgrad 2 og håbe på at svare rigtigt og få 2 "træk".
Man kan svare på spørgsmål i kategorierne "Historie & Geografi", "Mad & Sundhed", "Religion, Kunst & kultur", "Sport & Spil", "Underholdning" og "(U)Brugelig Viden"
Spillet indeholder mere end 3000 spørgsmål, og er i realiteten afgjort når en spiller eller et hold som de første får trukket 3 kategoribjælker over midterfeltet. Alternativt kan man fortsætte til flere bjælker er trukket over midterfeltet eller fastsætte en spilletid, og herefter tælle sammen, hvor mange kategorier hver enkelt spiller/hold hver især har vundet.
Modspil er dansk produceret, koster kun 299,-, forhandles bl.a. hos Arnold Busck, Bog & Idé, Boghandleren, Legekæden, på hyggeonkel.dk.
Modspil har allerede opnået fin anerkendelse på markedet, og modtog i oktober boghandlernes pris "Årets Spil for Voksne 2013".
Quiz og giv dine modspillere kamp til stregen!
Læs mere på www.mod-spil.dk
Hent high res billedmateriale her: https://www.dropbox.com/sh/45nk6cqhqa6qphd/QdHc8oXHWx
Om Modspil & Kristine Nielsen
Modspil er udviklet af Kristine Nielsen og produceret af Scandinavian Boardgames i Brabrand. Kristine er oprindelig uddannet alternativ behandler og har i mange år haft egen klinik, men er i dag sprunget ud som kreativ iværksætter. Ud over "Modspil" står Kristine, sammen med to andre kvinder, bag det internationale online værktøj, Cliptomize.com ligesom der også allerede er flere spændende spil på vej.
For yderligere info: www.dreamworker.me
Læs mere her
tags: 2013, julegave, Brabrand, kreativ, strategi, værktøj,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar