søndag den 4. maj 2014

To arrangementer på Hørby Efterskole om ungdom, pædagogik og læring

I løbet af foråret får Hørby Efterskole besøg af flere fremtrædende skolefolk, når der indbydes til to pædagogiske oplæg på efterskolen. Det handler om, at både professor dr. phil. Per Schultz Jørgensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet og sociologen professor Thomas Ziehe fra Leibniz-universitet i Hannover lægger deres vej forbi Hørby.
Thomas Ziehe har en gang tidligere besøgt Hørby Efterskole – Thomas Ziehe, der gennem sin forskning og sit arbejde har haft hovedvægt på unges søge- og læreprocesser. En af hans pointer er, at i vor tid er de unges selv-verden det selvfølgelige omdrejningspunkt for de deres orientering. Der sker derfor umærkeligt en transformation til en ny samfundskultur, der fungerer som en underliggende overbevisning og indebærer en skjult normalitetsopfattelse.

Thomas Ziehes arbejde med forståelse af unge og ungdom i det moderne, har vundet indpas i den danske skolepolitik og har i høj grad haft betydning for og indflydelse på nyere dansk skoletænkning og læringstilrettelæggelse. Thomas Ziehe besøger Hørby Efterskole ved et åbent arrangement onsdag den 23. april.

Per Schultz Jørgensen har i mange år arbejdet med undersøgelser af børn og unge, deres familieforhold, skole- og fritidsliv, sundhed - og opfattelse af verden. Han holder foredrag om børn og unge og deltager i en lang række projekter, der sigter på at skabe bedre forhold for børn og unge i Danmark og internationalt. Grundlaget er et syn på børn, der bygger på FN´s Barnekonvention nemlig børns ret til beskyttelse, omsorg og deltagelse. Per Schultz Jørgensen besøger Hørby Efterskole torsdag den 6. marts, hvor skolen kl. 1900 inviterer inden for til oplæg og debat under temaet: 'Karakterdannelse giver børn livsmuligheder'.

En tredje gæst på Hørby Efterskole er også en af de prominente inden for skole og undervisning – nemlig undervisningsminister Christine Antorini (S), der mandag den 3. marts kommer på besøg. Her skal hun bl.a. følge, hvordan den daglige undervisning forløber på Hørby, og hører om de rammer efterskolen lægger til grund for sit pædagogiske virke.


Læs mere her

tags: Danmark, FN, politi, undervisningsminister, undervisning, efterskole,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar