KL offentliggør i dag et udspil, der skal styrke kommunernes indsats for udsatte børn og unge. Med udspillet gør vi op med synsninger og arbejder i højere grad med viden, vi ved, virker, lyder det fra Thomas Adelskov, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg. "De udsatte børn – fremtiden er deres".
Sådan lyder titlen på et nyt udspil om udsatte børn og unge, som KL i dag præsenterer. Udspillet kommer med en række konkrete anbefalinger til, hvordan kommunerne kan styrke indsatsen på området for udsatte børn og unge.
"Alle børn og unge skal være en del af fællesskabet. De fleste danske børn og unge trives, men der er fortsat for mange, som har en kaotisk opvækst og har svært ved at stå på egne ben som voksne. Det kan og skal lykkes, at flere udsatte børn og unge får et hverdagsliv, som ligner alle andres. Men det forudsætter, at vi har ambitioner på de udsatte børn og unges vegne og nytænker indsatserne. Det lægger vi grundstene til med dette udspil," siger Thomas Adelskov, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg.
Bag udspillet ligger et stærkt ønske om at forbedre indsatsen på området og et ønske om i videst muligt omfang at undgå sager, hvor udsatte børn og unge ikke er blevet opdaget i tide og ikke har fået den nødvendige hjælp. Det ansvar tager vi på os, lyder det fra Thomas Adelskov.
"Når vi nu ved, at skolegang er afgørende for udsatte børn og unges livschancer, og at det er afgørende, at de tilbud, vi giver udsatte børn og unge, ligner livet i en almindelig familie så vidt muligt, så er det her, vi skal sætte ind. Med udspillet vil vi gøre op med 'synsningerne' og i langt højere grad arbejde på baggrund af viden og metoder, som vi ved virker."
"Mange kommuner er godt i gang, og det viser de mange glimrende eksempler i udspillet også. Men vi skal have alle med. Derfor kommer vi nu med en række konkrete anbefalinger til modeller og arbejdsgange, som kommunerne bør tilrettelægge deres indsatser ud fra. Gør alle kommuner det, tager vi et stort skridt i retning mod at give vores børn og unge en god fremtid," siger Thomas Adelskov.
Endelig peger han på, at udspillet i høj grad lægger op til en politisk drøftelse i kommunerne af, om de 14 mia. kr., der årligt bruges på området, bruges rigtigt – og på rette tid.
"Udspillet bygger på en helt grundlæggende præmis om, at vi skal se de sociale indsatser som investeringer i stedet for at opfatte dem som udgiftsposter," siger Thomas Adelskov og fortsætter:
"Det betyder, at der er brug for, at kommunerne tager budgettet på børne- og ungeområdet op til overvejelse og laver en klar strategi for, hvordan man prioriterer investeringer samt er opmærksom på, hvor gevinsterne hentes på kort og lang sigt. Der er ikke tale om en spareøvelse – tværtimod er der tale om at sætte ind med midler dér, hvor vi kan skabe en forandring tidligt, baseret på en viden om, hvad der virker."
"Endelig skal vi have langt større fokus på at dokumentere vores indsatser. Det gør os nemlig i stand til at følge op på, om vi når de mål, vi har fastsat for vores udsatte børn og unge, eller om der grund til at skifte spor. Vi skal turde justere indsatserne, så vi hele tiden arbejder for en udvikling med det enkelte barn eller den enkelte unge i centrum."
Fakta:
6 hovedanbefalinger:
- At kommunerne tager budgettet på børne- og ungeområdet op til overvejelse og laver en klar strategi for, hvor de prioriterede investeringer skal ske, samt hvor gevinsterne hentes på kort og lang sigt. Det er væsentligt at forholde sig strategisk til, om pengene prioriteres på de rette indsatser.
- At alle medarbejdere skal arbejde ud fra én fælles model for opsporing og forebyggelse på tværs af børne- og ungeområdet i den enkelte kommune, så der er enighed om, hvornår der skal udvises bekymring for et barn eller en ung, og ikke mindst hvem og hvordan der skal handles på bekymringen. Samtidig skal et tættere samarbejde mellem børne- og voksenområdet understøtte opsporingen af udsatte børn.
- At kommunerne skal tage udgangspunkt i principperne i indsatstrappen, når de tilrettelægger den kommunale tilbudsvifte for udsatte børn og unge. Deri ligger også en økonomisk og strategisk prioritering, som kan medføre et behov for en eventuel omlægning af budgettet.
- At myndighedsarbejdet med udgangspunkt i indsatstrappen skal understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder samt korte og mere fleksible indsatser, der bidrager til et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt. Myndighedsarbejdet skal sikre, at der måles på effekt/resultater af indsatsen, og at resultaterne dokumenteres. Der skal således være vilje til at standse de indsatser, som ikke giver resultater for barnet og den unge.
- At børn og unge som udgangspunkt støttes af netværk og familie. I tilfælde, hvor en anbringelse er nødvendig, skal det primært ske som slægts- eller netværksanbringelse eller anbringelse i en plejefamilie. Når et barn er anbragt, er det vigtigt at yde støtte til forældrene, så de støttes i at løse egne problemer og så vidt muligt fastholder relationen til barnet.
- At anbragte børn så vidt muligt deltager i bopælskommunens folkeskole på lige vilkår med andre børn. De få børn, der undervises på interne skoler på et døgntilbud skal i videst muligt omfang undervises inden for rammerne af den almindelige folkeskole, så de med tiden kan vende tilbage hertil.
Læs mere her
tags: politi, økonomi, penge, folkeskole, strategi, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar