Har familie lovgivningen og socialforskningen fra 1900 tallet spillet fallit i Danmark år 2015 og har det betydning for bæredygtig vækst, beskæftigelse og socialomkostningerne på over 600 mia. kr. Danske familier lever ofte i dag ligeværdigt til glæde for børnene og familierne. Det er familiernes frie valg og forældrene er hverdagens eksperter.Socialforskningsinstituttet skrev i Mai Heide Ottosen "Samboskab, Ægteskab og Forældrebrud" i år 2000:
"Mødrene blev interviewet, da børnene var 4-5 år gamle, mens fædrene dengang selv udfyldte et spørgeskema. I 1999 blev mødrene geninterviewet. Undersøgelsesmaterialet gør det dermed muligt at følge småbørns familieforhold fra fødslen og frem til de er 3½ år gamle". Side 9-10.
Som det fremgår af Ottosens værk, baserede Socialforskningsinstituttet i år 2000 den omfattende undersøgelse af danske børn på primært mødrenes interview af 2 gange, mens fædrene fik et spørgeskema, 1 gang.
Spørgsmålet er hvorfor interviewede man ikke fædrene Og gør undersøgelsesmaterialet det virkeligt muligt at "følge småbørns familieforhold fra fødslen" når disse er defineret som 'dem hvor faderen kun besvarer et skema for moderen ved det hele selv'
Det angives i forskningsredegørelsen (datasættet) at metoden skulle være baseret på ca. 6000 tilfældigt udvalgte, danske børn, som blev født i året 1995.
Men hvorfor valgte man at fravælge fædrene i interview fra begyndelsen Hvad kan – rent videnskabeligt – være forklaringen herpå Forventede man ikke at fædrene kunne bidrage med nogen interessante oplysninger
- Hvad blev fædrene spurgt om
- Hvad blev mødrene spurgt om
Uanset om det er kvantitative eller kvalitative oplysninger man søger i sine undersøgelser, så mangler der en forklaring på, hvorfor staten skal finansiere forskning, hvis datasæt automatisk udelukker fædrene, selvom der ikke er nogen egentlig forklaring på at de skal udelukkes som kilder. Ja – hvorfor skulle de slet ikke spørges til sidst i undersøgelsen
Kun mødrene blev i 1999 geninterviewet. Man vidste derfor intet om, hvad faderen måtte have oplevet eller ment, siden 1995. Intet.
Var der tale om diskvalificeret forskning eller bare en lille "svipser"
Læs mere her
tags: Danmark, interview, 1995, lovgivning, omkostninger, videnskab, beskæftigelse,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar