onsdag den 3. juni 2015

Kreativ skoledag, frisk pust udefra til lærere og pædagoger i landets 0-4 klasser


En håndfuld frivillige kommer med et frisk pust til undervisningen, som i den grad kan skabe glæde i klasselokalerne og i SFO'en. Der er tale om KREATIV SKOLEDAG, der er en landsdækkende skoleturnering for landets 0-4 klasser.Turneringen arrangeres i samarbejde med FlickBall, LEGO koncernen samt Kids' News, og er på 3 år vokset til at blive en afårets helt store begivenheder for de mindste skolebørn.

Der er godt nok hverken dansk eller matematik på skemaet. Til gengæld er der garanti for et par timer med sjove konkurrencer, højt humør og sociale stimuli.

Samarbejde, fair play og meget mere
Det faglige fokus er på kreativitet, samarbejde, motorik, koncentration, eksekvering og fair play. Ikke nødvendigvis emner der er fast bestanddel af undervisningen, men måske netop derfor endnu vigtigere at deltage i.

Med leg og læring får børnene nemlig ikke bare et par sjove timer med skolekammerater, de får også vigtige værktøjer til at begå sig socialt. Via samarbejde og fair play oplever børnene udbyttet af rummelighed og gensidig respekt. Uden løftede pegefingre!

90 % vil være med igen hvis de får muligheden
Erfaringerne fra tidligere års turneringer taler deres tydelige sprog: Børnene elsker det og lærere og pædagoger er meget begejstrede.

Børnene hygger sig og motiveres til at arbejde sammen, konkurrere og samtidig vise respekt for andre, uanset om de vinder eller taber. Det kan ellers ofte være svært, når bølgerne går højt og finalen nærmer sig. Her er der plads til begejstring, samtidig med at børnene klædes på til at vise fair play - både før, under og efter kampene.

Faktaboks: tilfredshedsmåling blandt deltagende lærere og pædagoger

100 % vurderer at børnene har haft en sjov & lærerig dag
100 % siger at FlickBall fodbold-skak er velegnet til deres skolebørn
90 % siger at kreativ LEGO leg er velegnet til deres skolebørn
90 % vil være med igen hvis de får muligheden

2 timer med kreativ LEGO leg og FlickBall fodbold-skak
Det hele starter ude på den enkelte skole, hvor den ansvarlige lærer/pædagog hjælper børnene med at finde sammen og dygtiggøre sig i henholdsvis kreativ LEGO leg og FlickBall fodbold-skak.

De bedste LEGO hold og FlickBall hold går videre til kredsfinalen, hvor der dystes om deltagelse i regionsfinalen og måske endda landsfinalen. I finalerunderne er der goodies og overraskelser til alle, ligesom der er diplomer og præmier til de bedste - og vinderne får lov at invitere alle deres skolekammerater med i LEGOLAND.

Alle stævner varer 2 timer, så der skulle nok være mulighed for at planlægge et frisk pust i undervisningen, og man vælger selv om det skal foregå i klasse- eller SFO-regí.

Kreativ Skoledag turneringen starter i slutningen af august og man kan tilmelde sig frem til 15. juli.

Læs mere her

tags: OL, fodbold, SF, kreativ, skolebørn, undervisning, sprog, konkurrence, værktøj, Fakta,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar