fredag den 1. april 2016
Flere konfirmander i Aarhus
En lille stigning i antallet af konfirmander på landsplan, og i Aarhus en stigning fra 74% i 2014 til 77,2% i 2015. På landsplan er det procentvise antal af konfirmander stort set uændret de seneste 10 år.Med forårets komme er det også tiden, hvor konfirmanderne springer ud over hele landet. I Aarhus valgte 74 procent af de unge i 2014, at blive konfirmeret en andel der ifølge de seneste tal fra kirkeministeriet, er stegt til 77,2 procent i 2015. Aalborg og Viborg stifter topper listen med over 80% konfirmerede. Bundskraberen er, måske ikke overraskende, København, hvor 42,4% valgte konfirmationen til i 2015 det er dog en stigning på et par procent i forhold til 2014. En undersøgelse fra 2015 viser i øvrigt, at det ikke kun er gaverne og festen, der trækker i de unge i dag. I forhold til for blot seks år siden fokuserer nutidens unge mere på det, som konfirmationen handler om eksempelvis velsignelsen på konfirmationsdagen og tanker om liv og tro.
Konfirmationen blev officielt indført i Danmark i 1736 og blev nu en lovfæstet handling. Det fik stor betydning for den almindelige oplysning, fordi der på den tid var langt fra alle, der kunne læse og skrive. Nu blev det præstens pligt at undervise børnene og sørge for, at de blandt andet kunne læse trosartiklerne. For at blive konfirmeret måtte man altså i et vidst omfang lære at læse og skrive og man skulle bestå en kundskabsprøve. Var man til gengæld ikke konfirmeret, kunne man ikke gifte sig, være fadder eller vidne og hvis grunden til at man ikke bestod sin kundskabsprøve var vrangvillighed, kunne man endda blive smidt i fængsel.
Helt så galt går det heldigvis ikke i dag, hvis man fravælger konfirmationen. I den danske folkekirke opfattes konfirmationen som en bekræftelse af den aftale, der blev indgået ved dåben. Gud bekræfter her, at konfirmanden stadig er Guds barn. I religionsvidenskabelig sammenhæng ses konfirmationen som et såkaldt overgangsritual fra barn til voksen. Et ritual man finder i forskellige udformninger i stort set alle kulturer. Før 1736 kaldtes ritualet for "firmelse" og var et af kirkens sakramenter en kirkelig handling, der var indstiftet af Jesus og som skulle formidle Guds nåde.
På landsplan har man oplevet en mindre stigning i antallet af konfirmander fra 70% i 2014 til 71% i 2015. Generelt set har antallet af konfirmander dog ligget nogenlunde stabilt på mellem 70 og 73 procent de seneste 10 år. Ser man endnu længere tilbage, er der sket et fald fra 77% i 2001 til de nuværende 71%.
Læs mere her
tags: Danmark, København, Jesus, fængsel, 2001, Viborg, Aalborg, kemi, videnskab, 2014,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar