De skriftlige prøver er overstået, snart handler det om de mundtlige og i den mellemliggende periode bliver nogle af de sidste efterskolearrangementer afviklet på Hørby Efterskole.
Det betyder bl.a. en idrætsdag fælles med Han Herreders Ungdomsskole og deltagelse i efterskolefestivalen AFTRYK på Østhimmerlands Ungdomsskole, ligesom den årlige Store Legedag sammen med Efterskolen i Dronninglund er blevet afviklet på lejrcentret Thorup Hede.
Nok kommer eleverne fra to efterskoler, hvor der året igennem er blevet opbygget traditioner og fælleskaber på baggrund af forskellige tilgange til efterskolelivet, men alligevel er der noget grundlæggende, som er fælles for det at være efterskoleelev, hvorfor snakken på holdene som var sammensat af elever fra begge skoler gik lystligt allerede fra morgenen af.
Udfordringerne som eleverne i løbet af dagen skulle prøve kræfter med var da også tilrettelagt sådan, at det var samarbejdets kunst, der var i centrum, hvilket måske var en af grundene til, at eleverne hurtigt fik lært navnene på dem fra den anden skole .
Og ja Store Legedag hedder dagen, og selvom det var langt over 200 teenagere, der skulle lege, viser det sig, at man aldrig bliver for gammel til dette, når der er lidt udfordring, lidt taktik, lidt humor og lidt konkurrence med i spillet.
Læs mere her
tags: kunst, konkurrence, efterskole,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar