onsdag den 9. maj 2012

Natteravnejakker bortført i Odense

Hvor er min jakke...
Det spurgte en række statuer i Odense om i sidste uge. Det gælder eksem-pelvis Pige med æbler foran Kunstmuseet. Hun mistede på overraskende vis den Natteravne-jakke, der havde varmet hende i nogle kolde januar vinterdage.

10 berømte statuer blev klædt i Natteravnenes karakteristiske gule jakker fredag 20. februar. Det skete som led i PR for etablering af Natteravnene i Odense. - Og interessen for at trække i den gule jakke i Odense, viste sig at være endog meget stor. "Så stor at 10 jakker faktisk blev bortført fra de statuer, som de havde varmet men vi håber at få dem tilbage til autoriseret brug" - Fortæller chefkonsulent Leif Christiansen fra Natteravnenes Landssekretariat.

Interessen udmønter sig også i, at der nu er over 100 frivillige, som har meldt sig som Natteravn, og der kommer formentlig flere efter borgermøderne på Rosengårdskolen den 1. 7. og 15. februar. Alle dage klokken 19.00 til cirka 21.00. Alle interesserede er velkomne til blot at møde op.

Natteravnene etableres som en frivillig social forening, og den egentlige etablering går som nævnt ovenfor i gang 1. februar med borgermøder på Rosengårdskolen. På de to følgende mødeaftener 7. og 15. februar bliver de kommende Natteravne uddannet i det at være Natteravn. Dernæst står en lokal styregruppe for den konkrete planlægning og gennemførelse af gåturene.
Det står dog allerede nu klart, at der vil være frivillige nok til at dække stort set alle relevante områder i Odense (inklusiv City), hvor der vil være behov for Natteravnenes tryghedsskabende omsorg for de unge i det offentlige rum.

Baggrundsinfo
Indsatsen som Natteravn er enkel og effekten stor.
En gåtur på nogle timer for den enkelte frivillige, i de gule jakker, sammen med to andre i lokalområdet hver anden måned er nok. Man kan også melde sig som Natteravn gennem Ældre Sagen. De frivillige er fra 20 til 95 år.
Natteravnene er fremhævet af Justitsministeriet som en af de få frivillige indsatser der - udover trygheden - dokumenteret mindsker vold og hærværk, uden at Natteravnene griber fysisk ind i eventuel uro. Et faktum som politikredse og boligforeninger landet over bekræfter.
Natteravnene går i hold på tre personer i de karakteristiske gule jakker. Der er normalt mindst én kvinde på hvert hold. Holdet tager gerne en snak med de unge, som selv tager initiativ til det.

Nogle Natteravneforeninger påtager sig også andre opgaver og arrangerer lokale aktiviteter, der bidrager til livsglæde og tryghed. Det kan være cafelignende aktiviteter, sodavandsdiskotek, foredrag, fodboldturneringer, lektiehjælp og aktivitetsdage for hele familien.
Natteravnene drives af Fonden for Socialt Ansvar www.fsa.as med kontor i København og Aarhus, overvejende finansieret gennem private midler med TrygFonden, Bikubenfonden, Carlsberg, Falck og DSB som faste samarbejdspartnere. Fonden driver flere projekter med socialt sigte, hvoraf Natteravnene er det største. Natteravnene har over 7.000 frivillige fordelt på 258 lokale foreninger med et regelsæt, der fælles for alle foreninger.

Yderligere oplysninger
Læs mere om Natteravnene på hjemmesiden www.natteravnene.dk og få mere at vide om samarbejdet hos Chefkonsulent Leif Christiansen tlf. 30 17 78 02


Læs mere her

tags: Carlsberg, København, politi, Justitsminister, Odense, DSB, fodbold, Falck, diskotek, Justitsministeriet, Bikuben, boligforening, æble,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar