11- årige Milla Øvad Bjerg fra Sebber skole, Nibe er klar i mælet, når hun skal vise, hvordan årets temaet i Lions fredsplakat konkurrence: 'Fred, kærlighed og forståelse' skal fortolkes. Over hele verdenen har over 300.000 børn mellem 11 og 13 år givet deres opfattelse af fred, kærlighed og forståelse ved at tegne en plakat, der illustrerer emnet. Milla's vinderplakat viser to hænder, der holder om jordkloden og en dreng og pige, der sidder i samtale på en finger.
I Danmark har flere skoleklasser deltaget, således også Sebber Skoles 5'te klasse, og Milla Øvad Bjergs plakat blev valgt som den bedste fra skolen og sendt videre til konkurrence med de plakater, der er tegnet af andre børn i Danmark.
- Børn oplever i dag en verden med daglig tv-billeder af krig og ufred. Derfor synes vi, at ideen med en fredsplakat er et godt redskab til at få børnene til at sætte billeder på deres tanker herom, siger Benny Nissen Raun, GR Lions Danmark, - og vi finder at Milla har ramt lige i plet med sin illustration. Den udstråler både kreativitet og visioner om fred, kærlighed og forståelse.
Vinderplakat i international konkurrence
Millas plakat blev herefter valgt som den danske vinder plakat, der nu er sendt til Lions Clubs International i USA, hvor den deltager for at vinde i Lions samlede verdens konkurrence om 5000 dollars. Den endelige vinder meddeles senere i februar vi venter med spænding.
Overrækkelse af præmier
Milla og hendes klasse blev belønnet af Lions Danmark, hvilket skete ved en lille højtidelighed på Sebber Skole torsdag i sidste uge. Vi havde fået fremstillet en kopi af Millas plakat, som hun fik overrakt af Karl Jakobsen, Lions Club sammen med præmien på kr. 500,-.
Den største overraskelse kom, da Benny Nissen Raun, Lions Danmark gik "på" og bad Milla om atter engang komme op. Benny ville overrække Milla og hendes klasse præmien på kr. 1000,-, fordi hendes plakat havde vundet landskonkurrencen. Det var glade klassekammerater, der sammen med Milla kunne nyde flødeboller og sodavand efter præmieoverrækkelsen.
Læs mere her
tags: USA, Danmark, dollar, kreativ, konkurrence,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar