onsdag den 4. februar 2015

Shop ny børnetøjs-kollektion med det bedste fra to verdener

Med flere og flere digitale platforme, og en fortsat vækst inden for webhandel, syntes den personlige kontakt mellem butik og kunde at være udfordret. Men hos POMPdeLUX spiller den personlige relation mellem kunde og virksomhed en afgørende rolle. Når den nye SPRING/SUMMER15 kollektion lanceres torsdag den 12. februar er det i første omgang kun de 450 Shopping Advisors hos POMPdeLUX, som får lov at sælge kollektionen til kunderne gennem Home Shopping arrangementer. Først fire dage senere lanceres kollektionen i virksomhedens egen webshoppen.

"Det er ikke alting, der er på vej til at blive digitalt. Vores Home Shopping koncept lever fortsat i bedste velgående", siger Torben Lynge Overgaard, som i efteråret er tiltrådt som Sales- og Marketing Manager hos POMPdeLUX.

Hos POMPdeLUX har man naturligvis også et stort fokus på de digitale tendenser, og webshoppen er derfor en meget vigtig del af forretningen. Men Home Shopping konceptet en af grundstenene i virksomheden, og hos POMPdeLUX er man ikke i tvivl om, at den kontakt en Shopping Advisors formår at skabe til én kunde, er meget mere personlig, end den man vil opleve i de fleste fysiske butikker.

"Det er et bevidst valg fra vores side, at vores Shopping Advisors skal have et lille forspring i forhold til webshoppen, når vi lancerer vores kommende kollektion. De kunder, som vælger at handle gennem en Shopping Advisor, vil på denne baggrund ikke blot opleve en mere personlig vinkel på kollektionen samt en direkte inspiration og rådgivning. De vil også gå hjem med følelsen af, at have set og følt kollektionen før alle andre, og det er denne følelse, som vi især ønsker at skabe for vores Home Shopping kunder", fortsætter Torben Lynge Overgaard.

En ny undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia understøtter tanken bag Home Shopping konceptet ved at påvise, at shopping hos kvinder ikke kun handler om at få noget med hjem i kurven.

"Undersøgelsen viser den tydelige forskel mellem mænd og kvinders shopping-adfærd; mænd vil bare have det overstået, hvor kvinder hygger sig med det. Det ses også i undersøgelsen, at kvinder i højere grad end mænd vælger at shoppe sammen med andre. Shopping handler ikke bare om at købe. Det handler også om at være social", mener Dorte Wimmer, Client Director hos Retail Institute Scandinavia.

Undersøgelsen konkluderer desuden at hele 53% af kvinder forbinder shopping med hygge og 48% forbinder shopping med inspiration.

"Med både egen webshop og Home Shopping konceptet tilbyder vi vores kunder det bedste af to verdener – den hurtige og nemme shopping-oplevelse online, og den mere personlige og individuelle shopping-oplevelse hos vores Shopping Advisors. Det er helt op til kunden selv, hvordan de ønsker at handle hos POMPdeLUX", siger Torben Lynge Overgaard.

Når den nye SPRING/SUMMER kollektion fra POMPdeLUX lanceres i februar, er det kollektion nummer 18 i virksomhedens historie. Baggrunden for denne kollektionen er et mix mellem det klassiske POMPdeLUX penselstrøg, en række finurlige detaljer og et par nye tendenser, som vi også ser i voksenmoden - og så er den høje kvalitet som altid i højsædet.


Læs mere her

tags: virksomhed,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar