lørdag den 7. november 2015

JUL - Det er TANKEN der tæller


Teater Hund præsenterer nykomponeret, humoristisk og moderne juleforestilling for HELE familien. Hvad betyder julen for et barn og en familie i 2015, der lever i et multikulturelt samfund med klassekammerater, der ikke fejrer jul og hvor der findes et væld af forskellige familievarianter Er julen en verdensomspændende empati-fest
Teater Hund skaber årets top-tunede juleforestilling for HELE familien (fra 5 år). Teater Hund er de eneste, der præsenterer en spritny familie-juleforestilling i København i år. Et nykomponeret, humoristisk, musikalsk julehygge-alternativ til de mere traditionelle genopsætninger af juleklassikere, der ellers præger det københavnske teatertilbud. Vi trænger til en opdatering af vores fortællinger om julen. For hvad betyder jul egentligt for et barn i 2015, som lever i et multikulturelt samfund, hvor mange af klassekammeraterne ikke fejrer jul og hvor familier fejrer jul i mange konstellationer. Kan man føle sig ensom i en tid, hvor det handler om at gøre gode ting for hinanden og kan man gøre for mange gode gerninger

"Forventningerne til julen er store og ofte lidt svære at indfri. Samtidigt er der mange tabuer omkring julen. Man må for eksempel ikke være ensom juleaften, som mange af forestillingens karakterer er. Det tragikomiske ligger i, at vi ofte fokuserer på alt det gode omkring julen og glemmer at få kontakt med vores hjerter – vores empati," udtaler Teater Hunds kunstneriske leder og instruktør Methe Bendix.

Empati er det væsentligste i vores samfund
Det er netop empatien, der har dannet baggrund for forestillingen, for hvordan tackler vi hele idéen om jul, forældres forventninger til den perfekte jul og at vi hele tiden skal hygge os og lave hyggelige ting, hvis nu man inderst inde føler at jul er noget helt andet end det, de andre synes For er julen ikke hjerternes fest – og hvordan går det så når scenariet og menneskene ikke er perfekte og at vi nogle gange glemmer at spørge ind til hinandens følelser og tanker omkring hvad en god jul er
Methe Bendix har altid været optaget af at blive klogere på de udfordringer, vi oplever i livet. Spørgsmålet har derfor altid været: Hvordan kan vi på en kunstnerisk måde være med til at udvikle samfundet og danne hele mennesker – helt fra barnsben Og det er der kommet mange anmelderroste og prisbelønnede forestillinger ud af. Og nu er det empati, der er kommet ind under instruktørens lup. Blandt mange andre mener hun, at styrkelsen af empati er det væsentligste indsatsområde i vores samfund lige nu.

Inspireret af foreningen for Børns Livskundskab
Methe Bendix er bl.a. inspireret af foreningen for Børns Livskundskab med bl.a. Jesper Juhl og Steen Hildebrandt i spidsen, der taler om at empati er den næste hårde valuta– og som har gennemført flere empati-øvelser i landets skoler med gode resultater i klasseværelserne både hvad angår læring og børnenes sociale kompetencer og livsglæde.

Forestillingens skuespillere har under prøverne arbejdet med mange af foreningens empatiøvelser, hvilket betyder, at der i prøvelokalet er masser af lydhørhed og hjælpsomhed, når forestillingen bliver delvist improviseret frem i et prøvelokale fyldt til randen med værktøj, sjove dingenoter og masser af parykker og briller!

Hvorfor var det nu lige, at forestillingen foregår på en tank
"En ven af Teater Hund sang altid "Julius har bragt benzinen ud" i stedet for "Julen har bragt velsignet bud" og det var arbejdstitlen på vores forestilling. Det at gøre oprør med julens traditioner og sætte sit eget præg på den tiltalte mig - og så var det lige pludseligt helt naturligt, at forestillingen skulle foregå på en tankstation. En arbejdsplads er jo tit er et sted, hvor både familielignende og børnehavelignende konflikter kan udspille sig," fortæller Methe Bendix.

Nede på tanken kan man få det hele – også årets juleforestilling for hele familien! I et medrivende julelandskab står det top-tunede tankpasserteam klar med en hjælpende hånd, en nyskrevet julesang og et underholdende krybbespil eller to. Det bliver en varm og humoristisk forestilling hvor traditioner destilleres, hvor de gamle julesange får et gratis service-eftersyn og hvor julens budskab kigges efter i sømmene. Og så er det en forestilling, hvor børnene kan få et par gode tricks til at håndtere deres voksne, når de går i juleselvsving.

Teater Hund – klar til flere nye udfordringer
Det er Teater Hunds allerførste juleforestilling, og Teater Hund er i det hele taget klar til nye udfordringer og tænke ud af boksen og ind i et storbyteater. De går målrettet efter at blive et lille storbyteater for børn og voksne. Målet er gennem kunsten at give børn og voksne mulighed for at genkende sig selv i humoristiske, vedkommende og øjenåbnende forestillinger.
PR: Kontakt gerne Karen Toftegaard, 2298 6743, karen@karentoftegaard.dk for spørgsmål.
Praktisk om teaterforestillingen:

Fakta: "JUL – det er TANKEN, der tæller"
Gæstespil på Københavns Musikteater, Kronprinsensgade 7, 1114 Kbh. K.
Spilleperiode: 25. november – 20. december 2015
Spilletidspunkt: onsdag kl. 11 og 14, torsdag kl. 9:30 og 11:30, fredag kl. 11 og 17, lørdag og søndag kl. 13 og 15
Sprog: Dansk
Varighed: 50 min
Billetter: 40 – 125 kr. teaterhund.dk| teaterbilletter.dk

Forestillingen er støttet af: Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Københavns Kommunes Scenekunstudvalg og AP Møller Fonden

Kreditering:
Produceret af: Teater Hund
Medvirkende: Anne Dalsgaard, Anne Abbednæs, Birgitte Prins, Henrik Holmen
Instruktør og dramatiker: Methe Bendix
Scenografi: Julie Forchhammer
Lysdesign: Mikkel Jensen
Lyddesign og komponist: Pelle Skovmand Kostumer: Lise Klitten Teknisk produktionsleder og bygger: Mikkjal Galan
Afvikler: Jonas Møller Andersen
Fotograf: Nicolai Perjesi Grafik og layout: Helle Riis
Administration: Maria Suh

Methe Bendix – kendt fra TV
Methe Bendix er kendt fra TV fra dengang før realityshows og talentshows ("Jo værre jo bedre"). Hun havde gang i en glimrende skuespilkarriere, men en dag vidste hun bare, at hun skulle lave teater for børn. Fordi hun her kunne bruge sin kreativitet langt bredere og være med til at inspirere og indgyde håb og gå-på-mod i en til tider vanskelig verden. Hun fandt ud af, at de ting hun gik og tumlede med kunne have været fantastisk at have vidst som barn, og så ville livet have været meget nemmere, hvis bare hun havde vidst det. Og så droppede hun Shakespeare og de andre klassikere for at skabe teater om det, der gav mening for hende – og, skulle det vise sig, mange andre.

Teater Hund
I 2003 stiftede Methe Bendix og Anne Dalsgaard Teater Hund. Målet var at skabe børneteater, der var sjovt og vedkommende og som de voksne også gad se. Teater Hund blev lynhurtigt et anerkendt teater – nogen, man regnede med som publikum. Et teater, der tager humor alvorligt -en raffineret, barok og indsigtsfuld humor, der kan formidle både lette og svære temaer. Igennem årene er der udviklet perler som "Tro, Håb og MAGI", "TAB

Læs mere her

tags: billetter, København, 2003, julesang, juleaften, kunst, skuespiller, december, storby, benzin, kreativ, cola, børnehave, klasseværelse, Ford, værktøj, Fakta,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar