onsdag den 16. december 2015

Ny app kan afhjælpe traumer hos forældre og tilføre viden om for tidligt fødte


Den nylancerede app Barnets Bog indeholder en komplet oversigt om de følger og forebyggende indsatser som forældre og fagpersoner har brug for. Den er ligeledes opbygget som dagbog med særlige afsnit der sigter mod at afhjælpe traumer som følge af den tidlige fødsel, samt støtte tilknytningen mellem mor og barn.App'ens indhold er udarbejdet i samarbejde med Landsforeningen Præmatures Vilkår, der har markeret sig ved at tage beskyttelse af de præmature et skridt videre, nemlig der til hvor de mener at man ikke bør redde længere ned end uge 24 før der er foretaget mere forskning på området.

Foreningen der tidligere har arbejdet intenst med en række af landet hospitaler om en app der kan anvendes af som hjælp til fagpersoner på neonatalafdelinger, har i denne omgang fokuseret på at hjælpe forældrene direkte med en app der ikke fastholder forældrene i den medicinske verden.

"Det er vigtigt at forældre og pårørende til præmature børn bliver oplyste om de følger som deres barn kan få, samt at der i omverden skabes en forståelse for hvordan børnene kan hjælpes, udtaler Karina Rothoff Brix, der er medstifter af Landsforeningen Præmatures Vilkår og ansvarlig for app'en Barnets Bog"

Men det er også vigtigt, at de får lov at være forældre og skabe minder i en bog som både kan deles digitalt og blive printet, tilføjer hun.

App'en Barnets Bog har været under udvikling igennem nogle år og med støtte fra trofaste samarbejdspartnere og privat finansiering er den gratis app nu en realitet.

I forbindelse med de verserende debat om grænsen for hvor tidligt man skal redde er det foreningens håb, at så mange som muligt vil downloade app'en og få et mere nuanceret indblik i de konsekvenser, som en for tidlig fødsel kan have.

Læs mere her

tags: hospital, downloade, medicin,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar