lørdag den 5. december 2015

The Color Run: Forsalget åbner i dag


The Color Run har i 2016 Danmarkspremiere på Tropicolor-løbet med flere farver, mere musik og mere sjov for hele familien. Forsalget til årets sjoveste københavner-event for hele familien åbner i dag kl. 10.00 og vi forventer udsolgt på kort tid.The Color Run er verdens sjoveste løb, med to enkle regler: Du skal komme i hvidt tøj. Og der må ikke være noget som helst, der er hvidt på dig, når du er kommet igennem de 5 km. Alle kan være med og løbet er en helt perfekt udflugt for en flok venner eller med hele din familie.

The Color Run Tropicolor kommer til Valbyparken i København d. 12. juni 2016. Vi har rykket datoen for løbet lidt ind i sommeren, så der er større chance for sommervejr. Sidste år var 11.500 glade løbere i gang allerede d. 10. maj, hvor det desværre var regnvejr og blæsende i Valbyparken.

Hvad kan du forvente af 2016 Tropicolor-turen

Flere farver: Vi arbejder på nye måder at gøre løbet endnu mere farvestrålende. Helt konkret kommer der en helt ny farvezone ved målstregen. Det er nemlig noget som flere løbere har savnet, altså at der ikke kun er farvezoner på ruten, men at man får en stor belønning for at gennemføre løbet.

En medalje til alle på mållinjen: I erkendelse af, at det skal føles helt fantastisk at være kommet ud af sofaen og at have løbet 5 kilometer, deler vi i år en medalje ud til alle, som kommer over målstregen.

Mere musik på ruten: Det skal være sjovt at løbe The Color Run og vi vil gøre alt for at tilføre musik og skabe underholdende elementer under hele ruten, og altså ikke kun ved de fem farvezoner.

Mere sommer: Vi flytter datoen fra maj til juni, og håber på at vejret vil være med os, så vi kan løbe i solskin og ikke i regnvejr.

En helt ny Tropicolor-farvezone: Tropicolor er flere farver, mere fest og ren ferie-stemning. Vores motto er "Take a 5K vacation" og det håber vi, at vores løbere vil lytte til. Glem hverdagens stress og jag mens du gør din krop lykkelig med 5 kilometers festligt farveløb.

Læs mere her

tags: Danmark, København, 2016, Valby, stress,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar