fredag den 22. januar 2016
Indsend dine brugte frimærker og støt julemærkefonden
Gem dine brugte frimærker, de kan hjælpe julemærkehjem rundt omkring i Danmark. Der er mange børn der har brug for hjælp, som de kan få på et julemærkehjem. Gem de brugt frimærker de kan faktisk give en god hjælp, hvis blot du gemmer dem og sender dem til os en gang imellem.Når julemærkehjemmene stort set alene skal køre rundt for indsamlede midler, har det at gøre med den om sig gribende overgang til elektronisk post og elektroniske julekort. I dagene før internettet kom til, kunne indtægterne fra salget af årets julemærke nemt finansiere driften af julemærkehjemmene. Sådan er det ikke mere. I dag er det kun en tredjedel af hjemmenes drift, der dækkes af salget af julemærker. Bidrag fra private og virksomheder er derfor altafgørende for Julemærkehjemmenes fortsatte drift. Vi har hos Kingbo sat os for at gøre en indsats m.h.t. det frivillige hjælpearbejde i Danmark dels på grund af, at vi mener, der er områder, hvor der er behov for at sætte ind. Dels også fordi vi må erkende, at der er behov for at civilsamfundet sætter ind i det sociale arbejde, når velfærdsstaten sættes under pres ude fra. En inddeling af samfundet i tre områder: stat, marked og civilsamfund kan vises ved, at vi opstiller det man med et fint ord kalder en 'forsørgelsestrekant'. De tre vinkelspidser i trekanten repræsenterer hver for sig af de tre: Stat, marked og civilsamfund. Hvor det før var staten, der alene tog sig af det sociale område, er vi gået over til den liberale model, hvor civilsamfundet tager over det frivillige arbejde, frivillige bidrag og sociale virksomheder træder i stedet for stat og kommuner. Og selv almindelige virksomheder på markederne som os hos Kingbo, ser det som en opgave at tage fat her også.
750 børn i alderen fra 7 til 14 år har hvert år et behov for, at vi hjælper dem til, at få en frisk start på livet. Her kommer de fire danske julemærkehjem ind i billedet som en fornem repræsentant for civilsamfundet. Tusinder af børn har gennem årene fået et gevaldigt spark fremad. Børn, der må slås med mobning, ensomhed, lavt selvværd og for manges vedkommende overvægt, får genoprettet sit selvværd på julemærkehjemmene. Det er børn fra marginaliserede hjem, der virkeligt har brug for voksnes hjælp, så en negativ udvikling kan vendes til noget positivt. Resultatet, alle de glade og sunde børn og på den lange bane børn, der er blevet til velfungerende voksne, synes vi hos Kingbo nok er noget, der er værd at slås for. Og lige netop på det seneste står i hundredevis af børn, og har et behov for et ophold på et julemærkehjem, men ventetiden på 10 måneder er alt for lang tid for et barn, der har det så svært.
Vi har på https://dk.betternow.org/ oprettet en indsamling til fordel for Julemærkefondens hjælpearbejde, og det kan du også gøre. Vores ide er at rejse penge gennem en frimærkeindsamling, der går hen og bliver til filatelistens yndlingsobjekt - kilovarer. Frimærkeindsamlingen fra Kingbo i Odder samler penge ind til flere velgørende formål. Princippet går på, at du sender dine brugte danske frimærker til Kingbo med salg for øje. Overskuddet går til julemærkehjemmene. Selvom frimærkerne er brugte, har de stadig en værdi. Så vi vil gerne opfordre alle til at samle gamle konvolutter og afklippede frimærkehjørner sammen og sende dem til Frimærke Indsamlingen, Solvangsalle 4, 8300 Odder. Husk at afklip ikke må beskadige frimærket dette gælder også perforeringer eller frimærkets takker.
Læs mere her
tags: Danmark, internet, virksomhed, penge,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar