onsdag den 20. januar 2016
Mad til små fra mælk til familiens mad
'Mad til små' beskriver anbefalingerne for barnets første mad og drikke og vejleder forældre i, hvordan de kan guide barnet igennem overgangen fra mælk til familiens mad.Der er arbejdet med at gøre bogen læsevenlig og levende. Her er bl.a. indlagt laminerede ark, der formidler korte råd om barnets mad og drikke i de forskellige perioder. Arkene egner sig fx til ophæng på køleskabet. Desuden findes en række opskrifter på den første grød og mos samt sunde middagsretter til hele familien. Samtidig tilbyder bogen en vis faglig tyngde for de forældre, der søger mere indgående information. Bogens anbefalinger og opskrifter bygger på de officielle ernæringsanbefalinger.
"Vi håber, at vi med bogen kan hjælpe med at gøre overgangen til familiens mad så enkel som mulig, så måltiderne bliver en rolig stund," siger sundhedsplejerske Annette Poulsen, Sundhedsstyrelsen.
'Mad til små' er udgivet i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Bogen afløser den kendte klassiker 'Mad til spædbørn & småbørn'.
Læs mere her
tags: spædbørn, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, ernæring,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar