fredag den 20. maj 2016

Børnecenter Tønder åbner dørene op til rundvisning og smagsprøver på nationalretter


Lørdag den 21. maj byder Børnecenter Tønder alle indenforBeboer, personale og frivillige omkring Børnecenter Tønder inviterer indenfor til en aktivitetsfyldt eftermiddag på Børnecentret beliggende på Strucks Allé 82, 6270 Tønder.

Her vil der være mulighed for at se og opleve hverdagen på centret og møde centrets beboere. De frivillige, der er omkring Børnecenter Tønder, vil også være til stede.

- Børnecenter Tønder ligger vægt på at have et godt forhold til vores nærmeste naboer og indbyggerne i Tønder by, og vil derfor gerne give alle interesserede mulighed for at få et bedre kendskab til beboerne og personalet som arbejder her, udtaler Lene Floor Kousgaard, afdelingsleder Børnecenter Tønder.

På dagen kan du bl.a. opleve:
- Danseopvisning
- Smagsprøver på nationalretter fra beboernes hjemlande
- Rundvisning på centret og hør om livet på børnecentret
- Plancheudstilling
- Mød repræsentanter for de frivillige
- Salg af brugskunst lavet af beboerne

Tid og sted
Lørdag den 21.maj fra kl.13-16.
Børnecenter Tønder, Strucks Allé 82, 6270 Tønder.

Fakta:
Der bor p.t. 84 børn på Børnecenter Tønder.
Børnecenter Tønder er ét af to børnecentre i AsylSyd. Det andet børnecenter ligger i Toftlund, hvor der p.t. bor 50 børn.
AsylSyd er driftsoperatør for Udlændingestyrelsen og driver syv asylcentre beliggende i Tønder, Aabenraa og Esbjerg Kommuner.

Læs mere her

tags: Esbjerg, kunst, Aabenraa, Tønder, Fakta,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar