Ti skoler deltager rekordforsøg, der sætter fokus på tandbørstning og forebyggelse af huller
Tandbørsterne er kridtet op til det helt store rekordforsøg onsdag den 12. september 2012. I Rudersdal Kommune er over 3.500 skolebørn klar til at gribe børsten for at sætte en ny Danmarksrekord sammen børn fra 50 andre kommuner.
Den tidligere rekord blev sat i Esbjerg i 2007, hvor 14.000 børn børstede tænder samtidig, og denne gang deltager over 65.000 fra hele landet.
Børn fra ti skoler i Rudersdal Kommune deltager i rekorden, der sætter fornyet fokus på vigtigheden af den daglige tandbørstning til forebyggelse af huller. Det fastslår overtandlæge Lene Køppen fra Rudersdal:
Den daglige tandbørstning med flourtandpasta er det eneste, der videnskabeligt bevist holder tænderne rene og dermed forebygger huller. Så det budskab skal ud til flest mulige børn, og det giver rekordforsøget os en skæg og anderledes mulighed for at komme ud med , siger hun.
Rekordforsøget gennemføres sammen med den internationale tandsundhedsdag, der fejres over hele verden. I Danmark står organisationen De Offentlige Tandlæger bag eventen, der sætter fokus på forebyggelse og tandsundhed for børn.
Klar, parat, børst tænder
Rekordforsøget med tandbørstning finder sted onsdag formiddag mellem klokken 10.30 og 11. Forsøget begynder med at uddeling af tandbørste, en tube tandpasta og en brochure, og præcis klokken 10.50 vil over 65.000 danske børn gå i gang med et minuts tandbørstning i håb om at slå rekorden.
Rudersdal Tandpleje har delt tandbørster og materiale ud til de ti deltagende skoler, hvor skolelederne og tandplejens personale tæller ned til rekordforsøget. Foruden de rene tænder får eleverne mulighed for i forbindelse med eventen at deltage i en konkurrence om en klassefest og smarte el-tandbørster. Efterfølgende vil skolerne modtage et diplom for deltagelsen i forsøget, der følger reglerne fra Guinness World Records.
Det er første gang børnene i Rudersdal Kommune er med rekordforsøget, og overtandlægen er glad for de muligheder, som eventen giver:
Rekordforsøget er en god og sjov lejlighed at formidle budskabet om tandbørstning til både børnene og deres forældre, der har afgørende indflydelse på, hvor ofte og hvordan der bliver børstet tænder derhjemme , fastslår Lene Køppen.
Sunde børnetænder i Rudersdal
Generelt har børn og unge i Rudersdal færre huller i tænderne end deres jævnaldrende i resten af Danmark. Over 82 procent af de 12-årige i kommunen har ingen huller, mens landsgennemsnittet ligger på 69 procent.
Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen, der lave statistik over danskernes tandsundhed.
Men selvom børnenes tænder i Rudersdal Kommune er meget sunde, må budskabet om den daglige pleje af tænderne ikke gå i glemmebogen. Specielt ikke i disse år, hvor børn og unge indtager stadig flere sukkerholdige drikkevarer, der kan skade tænderne.
Det er umuligt at forhindre børn og unge i at drikke kakaomælk, sodavand eller juice, men vi kan oplyse om, hvordan man bedst mulig holder tænder rene og dermed forebygger syreskader og huller , siger Lene Køppen.
Læs mere på www.rudersdal.dk/tandplejen
Læs mere her
tags: Danmark, Esbjerg, pasta, 2012, 2007, Sundhedsstyrelsen, skolebørn, videnskab, organisation, konkurrence, tandpleje
Ingen kommentarer:
Send en kommentar