mandag den 17. september 2012

Talentværkstedet

Talenter, også indenfor dans, kan komme mange steder fra. En af måderne at udklække dem på, er gennem Uppercut Danseteaters årlige koreografikonkurrence. Vinderen kåres ved en offentlig forestilling 26. marts.

Det var for at give Dans i Nordvest s helt unge dansere muligheden for at prøve kræfter med hele den koreografiske proces, at lederen af Uppercut Danseteater og Dans i Nordvest, Cher Geurtze, i 2008 startede koreografikonkurrencerne for unge mellem 11 og 23 år.

De unge medvirkende, og de kommer fra hele Storkøbenhavn ikke kun fra Nordvestkvarteret, får en fornemmelse af, hvad det vil sige at skabe en dans med både koreografi, musik, lys og lyd. Vi hjælper dem selvfølgelig med dette arbejde. Blandt andet tilbyder vore koreografiske konsulenter dem to gange i løbet af processen hjælp med deres dans. Ligesom vore professionelle lysdesignere giver deres dans det sidste løft. Derudover kan de booke sig ind i vores vore studier. Når man er 13 år gammel, kan det være noget af det, som er svært at koordinere, siger Cher Geurtze.

Koreografikonkurrencen giver ikke kun de unge dansere mulighed for at udvikle deres danse i professionelt regi. Med deres dans kommer de også rundt i mange af de sammenhænge, som Uppercut Danseteater er en del af. Det skete for vinderne af den første koreografi-konkurrence i 2008, Amanda Oppermann og Casper Christophersen. Det skete også for 2009 s vindere: Bahadir Berber og Sarah Hammeken. Og vinderen i 2010 fik også sin solo vist, blandt andet i Dansehallerne. Både Amanda, Casper og Bahadir har senere fået et engagement hos Uppercut Danseteater.

Vinderen af årets koreografikonkurrence vælges af hiphopdanser Jesper Kryger, breakdanser Daniel Sonic Rojas og modern dance-underviser Sheila de Val.
Billetter á kr. 50 kr. til forestillingen kan bestilles på Uppercuts telefon 35 82 11 71

Kapellet i sigte
I øvrigt er nedtællingen til Uppercut Danseteaters flytning til Kapellet på Bispebjerg Torv begyndt. Her vil Uppercut Danseteater og Dans i Nordvest fra 2011 danne grundstammen i det, som vil blive et af Europas mest fremstående danse- og bevægelseshuse. Håndværkerne er rykket ind og senest i begyndelsen af 2012 kan også dansen og danserne rykke med. Den meget omfattende ombygning er støttet af Nordea-fonden, Københavns Kommune og Lokale- og Anlægsfonden.

Om Uppercut Danseteater og Dans i Nordvest
Siden grundlæggelsen har Uppercut Danseteater haft børne- og ungdomsforestillinger samt danseworkshops for børn og unge som sit varemærke. Kompagniet formidler dans som en ny udtryksform, og kompagniets forestillinger er set af mere end 70.000 børn og unge.

I 1999 startede Uppercut Danseteater Projekt Dans i Nordvest. Her igennem gives ca. 500 børn og unge fra det københavnske nordvestkvarter, en bydel hvor en stor del af befolkningen har multietnisk baggrund, mulighed for at danse både i skolen og i fritiden. Uppercut Danseteaters professionelle dansere hentes ikke kun fra nogle af verdens mest anerkendte danseuddannelser, fx Alvin Ailey School; men også fra Dans i Nordvest.

Se mere på www.uppercutdance.dk
For nærmere oplysninger:
Cher Geurtze på 29 46 00 92

Læs mere her

tags: 2009, 2010, 2011, 2008, Europa, København, uddannelse, Nordea, 2012, Håndværker, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar