Bad Request
I denne uge udgiver TURBINE fire nye bøger fra Animal Planet. De udkommer i to serier, der henvender sig til dyreinteresserede børn i forskellige aldre."Mit liv i naturen" - stemningsfulde billedbøger om forskellige dyrs liv fra unge til voksen. Til børn fra 3-6 år.
Serien "Mit liv i naturen" består af en række flotte og stemningsfulde billedbøger fra Animal Planet. De første to bøger i serien hedder Gepard og Pingvin.
I bøgerne fortæller forskellige dyr om deres liv og oplevelser fra unge til voksen. Bøgerne er målrettet de yngre dyreelskere og gennem de spændende historier lærer barnet mere om dyrenes levesteder, fødekilder, familiemønstre og fjender.
Fra de barske og iskolde vinde i Antarktis til de varme og tørre savanner i Afrika følger vi dyrene, de farer de møder og deres udvikling fra lille unge til fuldvoksen dyr, der selv skal stifte familie.
Bøgerne er rigt illustrerede med meget flotte computerillustrationer, der kan være helt svære at skelne fra virkelige fotografier. Bagerst i bogen findes facts om dyrene, en lille quiz og en ordliste, der forklarer nye ord.
"Fantastiske og forunderlige dyr" - dyrebøger til de lidt ældre børn, der sætter fokus på spændende temaer på tværs af dyreracer.
I serien udkommer nu de første to titler i serien: Tæt på og Angreb og forsvar.
Bøgerne er rigt illustrerede med en kombination af flotte fotos og detaljerede computerillustrationer. Bøgerne er udstyret med indholdsfortegnelse, faktabokse, små quizspørgsmål, ordliste og indeks. Fælles for titlerne i serien er, at de sætter fokus på et emne eller område og behandler det grundigt på tværs af alverdens dyreracer.
Angreb og forsvar sætter fokus på de fantastiske strategier, dyr benytter sig af for at finde, fange og dræbe deres bytte, og hvordan de forsvarer sig mod angreb. Nogle dyr benytter sig af våben, værktøjer eller dødbringende kæber i jagten på mad, mens andre dyr bruger stikkende rustninger, kamuflage eller gift for at redde livet.
Tæt på zoomer ind på både små og store dyr, deres udseende, levevis og de smarte tricks, der giver dem fordelen på land, i vand og i luften. Læs bl.a. om dyreverdenens ekstraordinære størrelser fra verdens mindste abe til den afrikanske elefant, eller lær mere, hvordan dyrene kommer fra sted til sted fra flyveegernets glideflugt til sepiablækspruttens jetmotor.
Læs mere her
tags: våben, computer, strategi, værktøj,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar