Påskeferien står i jagtens tegn på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet

Lav din egen flitsbue og skyd med den på museets bueskydningsbane. Smag Husjomfruens vildtragout og bliv klogere på, hvordan man gik på jagt på de danske herregårde.

Siden middelalderen har det var populært for kongen og adelen at gå på jagt.
De havde eneretten til at jage alle hjorte på den jord de ejede. Kongen anlagde store vildtbaner kun med det formål at have et godt sted at gå på jagt. Fra middelalderen til 1700-tallet jagede man selvfølgelig for sportens skyld, men i høj grad også for at få mad på bordet.

"Vi ved, at Eske Brock her fra Gammel Estrup ofte gik på jagt. Mange af hans dagbøger er bevaret, og i dem har han noteret, hvilke dage han var på jagt, og hvad han skød. Eske Brock jagede meget med hunde, som løb efter vildtet og drev det hen mod jægerne, som så kunne skyde det. Og det gik ikke stille for sig. Da han f.eks. skulle på jagt i julen 1608, havde han ikke mindre end 15 jagtheste med. Eske Brocks jagter var mest for sportens skyld. Han skød for det meste ræve, som skulle være en snu modstander og derfor også et prestigefuldt byttedyr", fortæller Nick Schaadt, der er museumsformidler på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

I 1800-tallet blev jagten endnu mere populær på de danske herregårde.

Store fester og overdådige middage blev holdt i forbindelse med de adelige jagter. Der var stor prestige forbundet med sådan et arrangement, og herremanden havde mulighed for at vise sig frem og prale med sin rigdom.

I Robin Hoods fodspor
Bue og pil var det våben, man gik på jagt med, inden geværet blev opfundet.

Det var ikke let at skyde med buen, og man skulle øve sig længe, inden man kunne gå på jagt med bue og pil. I påsken kan alle børn i bedste Robin Hood-stil prøve kræfter med den svære kunst. Man kan både lave sin egen bue i bueværkstedet og prøve at skyde med den på museets bueskydningsbane.

For at blive jæger skal man have gode øjne, så man hurtigt kan spotte dyrene, og man skal kunne være helt stille for ikke at skræmme dem væk. Man kan derfor også gå på skatte"jagt", hvor man kan få afprøvet sine færdigheder som jæger både udenfor i haven og inde på Herregården.

Der er en fin præmie fra butikken til vinderen. møde en af museets dygtige formidlere i Jagtstuen, hvor hun fortæller om herregårdsjagt mandag til fredag kl. 12 og 14.

Smag på vildtet
Herregårdskøkkenet er åbent hele ferien, og her kan man møde Husjomfruen og smage hendes lækre hjemmebagte kage. Mandag til fredag fra kl. 12 og til gryden er tom, kan man desuden købe Husjomfruens populære vildtragout.

"Ikke alt kødet på det vildt man skød egnede sig til storestege. Derfor var vildtragout en smart måde at få brugt alt kødet fra dyrene på. Intet gik nemlig til spilde i herregårdens køkken", forklarer Nick Schaadt.

Alle aktiviteter er åbne i påskeferien 12.-21. april kl. 10-16. Selve muset er åbent kl 10-17. Entreen er 85 kr – børn under 18 år er gratis. Det koster 15 kr at være med i bueværkstedet.

Fakta om Gammel Estrup - Herregårdsmuseet

- Efter mere end 600 år i samme families eje blev herregården i 1926 solgt, og Gammel Estrup - Jyllands Herregårdsmuseum blev oprettet i Gammel Estrups hovedbygning i 1930.
- Museet hedder i dag Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og er en selvejende institution.
- Museets opgave er at bevare herregårdshovedbygningen på Gammel Estrup med dens oprindelige udsmykning gennem tiderne og anvende en passende del af den til en samling, der viser herregårdskulturen, især i Jylland, i størst muligt omfang ved Gammel Estrups eget gamle inventar. Museet kan perspektivere sit ansvarsområde nationalt og internationalt. Denne samling skal være tilgængelig for offentligheden og til rådighed for forskningen.
- Gammel Estrup – Herregårdmuseet beskæftiger sig i det daglige med de danske herregårde og alt hvad dertil hører af indretningskultur, malerkunst, møbler, herskab og tjenestefolk, iskældre, alléer, skove, marker og kulturlandskab mm.
- Gammel Estrup er hjemsted for Dansk Center for Herregårdsforskning, som drives i et samarbejde mellem Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, Aarhus Universitet, Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus.
- Museets største formidlingssatsninger er 1700-talsdage i juni måned og juleaktiviteter i forbindelse med udstillingen Jul for herskab og tjenestefolk.
- Gennemsnitligt er besøgstallet på 100.000 om året, heraf ca. 5.000 fra udlandet.
- Der er åbent hele året bortset fra 24. december-31. januar samt mandage i vinterperioden.
- Gammel Estrup – Herregårdsmuseets Netværk blev stiftet i 2006 og har 80 medlemmer, der yder en frivillig indsats i forbindelse med museets mange, årlige formidlingsaktiviteter.
- Personalet består af 15-20 personer, der har deres daglige gang på museet, heraf er 4 faguddannede akademikere fordelt på 1 direktør, 2 museumsinspektører og 1 faglig sekretær på Dansk Center for Herregårdsforskning.
- Museumsdirektør Britta Andersen har ansvaret for den daglige ledelse.

Læs mere her

tags: Aarhus Universitet, direktør, våben, retten, kunst, december, Jylland, udland, 2006, museum, rock, Fakta,