Juleaften, midt i hygge og gaver, sendte danskerne millioner af SMS-beskeder, men ikke på rekordniveau. Facebook og andre sociale medier tager over.
Danskerne ønskede hinanden glædelig jul og takkede for gaverne via SMS, ganske som traditionen foreskriver. Men det er ikke som i "gamle dage", som er tiden før de sociale mediers folkelige udbredelse, skriver MereMobil.dk.Ifølge Telenor blev der på deres netværk sendt 8.1 millioner SMS-beskeder, i de 30 timer fra den 24. december klokken 24 til den 25. december 2013 klokken 6.
Selvom det lyder som mange beskeder, er det noget mindre end i julen 2009, hvor der i samme tidsrum røg 14.4 millioner SMS-beskeder igennem netværket.
Det svarer til et fald på 6.3 millioner beskeder set over en periode på tre år.
På MMS-beskeder har der også været i fald. Fra 248.000 styks i julen 2011 til 227.461 i 2013.
- "De seneste år er der kommet flere og mere sofistikerede kommunikationsplatforme, end blot SMS. Det er nu helt almindeligt at have kontakt via Facebook, Twitter og Instagram, hvorfor det også er naturligt, at adfærden på mobilen nu er anderledes," siger John G. Pedersen fra MereMobil.dk, der i over 10 år har fulgt udviklingen på de digitale platforme.
Fakta: SMS og MMS-beskeder
2013: 08,1 mio. (SMS) / 227.461 (MMS)
2012: 09,9 mio. (SMS) / 225.654 (MMS)
2011: 12,4 mio. (SMS) / 248.000 (MMS)
2010: 14,1 mio. (SMS) / 225.000 (MMS)
2009: 14,4 mio. (SMS) / 113.000 (MMS)
(Sendt i Telenors netværk)
Læs mere her
tags: 2009, 2010, 2011, bilen, Telenor, 2013, Facebook, december, 2012, kommunikation, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar