fredag den 11. juli 2014

Ændring af puljen til familieorienteret alkoholbehandling

Folketinget har i juni vedtaget et beslutningsforslag om behandlingsgaranti til børn og unge fra familier med stof- og alkoholafhængighed. Som følge heraf har regeringen besluttet at søge Finansudvalget om godkendelse til at omdisponere 56 mio. kr. fra puljen til styrkelse af alkoholbehandlingen til delvis finansiering af behandlingsgarantien. Såfremt Finansudvalget godkender beslutningen, afsættes der således 56 mio. kr. i perioden 2014-2016 til at styrke kommunernes indsats på alkoholområdet gennem systematisk tidlig opsporing og kvalificeret alkoholbehandling med særligt fokus på den familieorienterede alkoholbehandling.

Puljens formål og faglige indhold forbliver uændret.

Potentielle ansøgere til puljen vil her på Sundhedsstyrelsens hjemmeside få besked om puljens endelige størrelse senest den 1. september, hvorved ansøgerne kan få den fornødne tid til at justere ansøgninger, som måtte være under udarbejdelse. Ansøgningsfristen er 19. september 2014.

Den nye tids-og beløbsramme fremgår af det reviderede puljeopslag og ansøgningsskema.


Læs mere her

tags: Folketinget, regeringen, 2016, Sundhedsstyrelsen, regering, 2014,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar