fredag den 11. marts 2016
Flere børn bruger cykelhjelm
Antallet af børn der spænder cykelhjelmen er steget, viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. Men de ældste børn halter bagefter. Nu vil en ny musikvideo hylde de forældre, der kræver at børnene tager hjelmen på.Når man som forældre kræver at børnene skal køre med cykelhjelm, er det den ultimative kærlighedserklæring. Intet mindre!
Det er budskabet i en ny musikvideo fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, der har fået instruktøren Simon Bonde og musikeren og produceren Søren Rasted til at lave en humoristisk hyldest til de forældre, der hver dag kæmper en brav kamp med at få børnene til at tage cykelhjelmen på.
Den nye musikvideo kan ses her: www.facebook.com/nederen eller på YouTube: https://youtu.be/s7A-eLLn_Ts
Flere børn skal bruge hjelm
Der er god grund til at sætte fokus på brugen af cykelhjelme blandt børn. En ny cykelhjelmsundersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har gennemført i 28 byer (se hvilke byer sidst i pressemeddelelsen), viser, at det går godt med at bruge cykelhjelm blandt de mindste børn. Det kniber mere med de ældre børn i alderen 10 16 år.
- Det er en virkelig god nyhed, at stadig flere børn spænder cykelhjelmen. Hjernen er ekstrem skrøbelig, og derfor er det vigtigt at passe på den. Men det er en udfordring, at der mange børn, som dropper cykelhjelmen, når de bliver ældre. Derfor hiver vi med den nye kampagnefilm fat i børnenes forældre, da de spiller en vigtig rolle, hvis det skal ændres, siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Brug af cykelhjelm blandt børn på skoleveje:
6 9-årige: 89 % (i 2014 var tallet 88 %).
10 12-årige: 69 % (i 2014 var tallet 64 %).
12 16-årige: 35 % (i 2014 var tallet 31 %).
Alle børn på skoleveje: 64 % (i 2014 var tallet 60 %).
(kilde: cykelhjelmstælling 2015, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden).
Mange hovedskader blandt børn
I perioden 2011 2014 har 3.174 børn og unge fået en hoved- eller nakkeskade i forbindelse med en ulykke på cykel, viser tal fra Danmarks Statistik.
Når børnene bliver omkring 10 år begynder de at cykle mere på egen hånd til skole, venner og fritidsaktiviteter, hvilket gør dem mere udsatte i trafikken. Desværre er det også i den alder, at mange af dem dropper cykelhjelmen. Jo ældre børnene bliver, jo flere hovedskader sker der i forbindelse med cyklistulykker.
Hoved og nakkeskader i forbindelse med cyklistulykke 2011 2014 (kilde: Danmarks Statistik):
0 6 år: 779 (dvs. i gennemsnit ca. 111 hoved- og nakkeskader pr. årgang).
7 14 år: 1515 (dvs. i gennemsnit ca. 189 hoved- og nakkeskader pr. årgang).
15 17 år: 880 (dvs. i gennemsnit ca. 293 hoved- og nakkeskader pr. årgang).
Hvis vi skal have flere unge til at tage hjelmen på, kræver det insisterende forældre, der tager diskussionen, når hjelmen bliver efterladt der hjemme eller hænger på styret i stedet for at sidde på hovedet.
- Tidligere undersøgelser har vist, at når forældrene stiller klare krav og laver regler om, hvordan de forventer at deres børn skal opføre sig i trafikken, så gør børnene det i højere grad end de ellers ville. Så selv om børnene laver himmelvendte øjne og brokker sig højlydt, så nytter det noget at stå fast og stille krav om, at de skal køre med cykelhjelm, siger Dorte McGugan Pedersen, udviklingschef i TrygFonden.
Brugen af cykelhjelm blandt børn på skoleveje 2004 - 2015:
6 9 år:
2004: 52 %
2006: 66 %
2008: 72 %
2010: 85 %
2012: 85 %
2014: 88 %
2015: 89 %
10 12 år
2004: 33 %
2006: 36 %
2008: 44 %
2010: 62 %
2012: 62 %
2014: 64 %
2015: 69 %
12 16 år:
2004: 13 %
2006: 12 %
2008: 13 %
2010: 19 %
2012: 28 %
2014: 31 %
2015: 35 %
(kilde: Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden).
I følgende 28 byer har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden i 2015 optalt brugen af cykelhjelme blandt børn på skoleveje: København, Ballerup, Gladsaxe, Hillerød, Frederikssund, Dragør, Slagelse, Sorø, Næstved, Nykøbing Falster, Nyborg, Svendborg, Assens, Odense, Middelfart, Ribe, Esbjerg, Haderslev, Aabenraa, Vejle, Aarhus, Randers, Viborg, Herning, Skjern, Thisted, Aalborg, Sæby.
Om kampagnen:
Kampagnen "Nederen Forældre" fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden vil over flere år få flere børn og teenagere til at bruge cykelhjelm, så antallet af hovedskader kan reduceres. Kampagnen hylder de forældre, der kræver at deres børn skal køre med cykelhjelm.
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, 2011, 2008, Bond, København, Esbjerg, Vejle, Næstved, Odense, Randers, Næstved, Nyborg, Viborg, Danmarks Statistik, Herning, trafikken, cyklist, Aalborg, Ribe, 2012, Slagelse, 2006, Aabenraa, ulykker, Middelfart, Skjern, Hillerød, Svendborg, Ballerup, Nykøbing, projektleder, pressemeddelelse, 2014, Haderslev, Assens,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar