mandag den 7. marts 2016
Ny e-bog tager børnefamilier med på eventyr
Med den nye e-bog "Ella Bellas eventyr Nationalpark Mols Bjerge med Ebeltoft" åbner sig en masse nye eventyr i og omkring Nationalpark Mols Bjerge. Tirsdag 15. marts præsenteres e-bogen ved et pressearrangement ved Det Gamle Rådhus i Ebeltoft.I et tegnet univers følger man familien, som består af den nysgerrige Ella Bella på 5 år, hendes kloge storebror Otto på 10 år, hendes kaffeglade mor og hendes far som altid er klar med kameraet på deres oplevelsesrige ture. Her er gode historier om Danmarks midtpunkt i Mols Bjerge, middelalderkonger og andre natur- og kulturfortællinger.
"Ella Bella, Otto og deres forældre har tidligere været på eventyr rundt i andre dele af Danmark; først omkring Nationalpark Vadehavet og Ribe, og året efter rundt på solskinsøen Bornholm. Så da vi tilbage i starten af 2015 fik forespørgsel på mulighederne for en Ella Bella-guide til området ved Nationalpark Mols Bjerge så skulle der ikke megen betænkningstid til," udtaler idékvinden bag Ella Bellas eventyr, Sara Helena Kangas. "For området har netop den blanding af kultur og natur, som kendetegner indholdet i de tidligere danske Ella Bellas eventyrudgivelser. Både i sin egenskab af nationalpark, hvor istiden har været med til at sætte sit markante præg på landskabet, og også med al den historie, der ellers er i området fx i Danmarks hyggeligste købstad, Ebeltoft. Vi er meget stolte af det endelige produkt, og vi glæder os til, at børn og voksne sammen får sjove og lærerige oplevelser i
Nationalpark Mols Bjerge sammen med Ella Bella og Otto."
Ella Bella og hendes familie tager læseren med på et mylder af små og store eventyr rundt i Nationalpark Mols Bjerge med en afstikker til fyrtårnet ved Sletterhage. Man finder fx vej til skjulte oaser ved Ørnbjerg Mølle, fantasifulde fortællinger ved Det Gamle Rådhus i Ebeltoft og sjove fabuleringer over Hjelm og en Jernhat.
"Med e-bogen kan vi på en sjov og børnevenlig måde gøre familier opmærksomme på alle de oplevelser der gemmer sig i vores natur og kultur. Oplevelserne bliver gjort nærværende og sat i børneperspektiv i Ella Bellas univers. Eventyret med aktive oplevelser ligger bare og venter derude," udtaler Else Brask, kommunikationsmedarbejder Destination Djursland.
Pressearrangement tirsdag 15. marts kl. 13-14
Location: Det gamle Rådhus, Ebeltoft (udendørs)
Program:
13.00: Else Brask, Destination Djursland byder velkommen og præsenterer samarbejdet og værdien af e-bogen for området.
Sara Helena Kangas og Mai Helene Lykke hhv. forfatter/arkitekt MAA og journalist og præsenterer idé og koncept og Ella Bellas vej til Nationalpark Mols Bjerge.
13.30: I Tingstuen læser Sara/Mai højt for børnene fra 2. C på Ebeltoft Skole fra Ella Bellas eventyr Nationalpark Mols Bjerge med Ebeltoft
Vi slutter af med et stykke Ella Bella kage foran rådhuset.
Publikumsevent påskelørdag 26. marts i Ebeltoft
Ella Bellas eventyr Nationalpark Mols Bjerge med Ebeltoft
I samarbejde med Ebeltoft Handelsstandsforening bydes Ella Bella velkommen ved en event foran
Det Gamle Rådhus. I en teltpavillon ved Rådhustorvet skriver Sara og Mai autografer på Ella Bella postkort. Nationalpark Mols Bjerge vil være repræsenteret og fortælle om aktiviteter og oplevelser.
Der er også Ella Bella balloner og Ella Bella kage.
Ebeltoftgarden introducerer Ella Bellas eventyr for fuld musik, og Ella Bella i form af en 1:1 papfigur "går" med garden igennem byen.
12.00: Vægterne starter første runde fra Det Gamle Rådhus
12.15: Ella Bella ankommer til Rådhuset sammen med Ebeltoftgarden, som spiller en koncert
12.50: Ella Bella (papfiguren) "hilser" på Vægterne på trappen foran rådhus hvor Kirstine Bille,
1. viceborgmester og formand for udvalget for plan, udvikling og kultur, holder en velkomsttale for Ella Bella.
13.00: Vægterne starter anden runde og Ella Bella siger tak for i dag.
FAKTA
e-bogen er målrettet familier med børn i 512 års alderen og kan fra mandag 14. marts frit downloades på:
www.ellabellaseventyr.dk/nationalpark-mols-bjerge-og-ebeltoft.
e-bogen er finansieret med støtte fra:
Blushøj Camping Ebeltoft, Dayz Ebeltoft - Øer Maritime Ferieby, Destination Djursland, Ebeltoft Handelsstandsforening,
Ebeltoft Strand Camping, Fuglsøcentret, Glasmuseet Ebeltoft, Museum Østjylland, Nationalpark Mols Bjerge,
Novasol Ebeltoft og Syddjurs Kommune Kulturpuljen.
e-bogen er udarbejdet af:
Ella Bellas eventyr ® v/Mai Helene Lykke, journalist og Sara Helena Kangas, forfatter og arkitekt MAA i
samarbejde med repræsentanter fra Nationalpark Mols Bjerge, Ebeltoft Strand Camping og Destination Djursland.
Læs mere her
tags: Danmark, borgmester, downloade, Bornholm, Østjylland, Ribe, koncert, journalist, Mols, kommunikation, forfatter, kamera, rådhus, kaffe,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar