- om alt det fantastisk mærkelige, der sker om natten.
Om natten ligger de fleste mennesker i deres seng, men ikke dem alle sammen. Hvad sker der egentlig, når solen går til ro, og mørket falder på Ny børnebog på rim af forfatter Lise Djernes Østergaard og med illustrationer af billedkunstner Kim Frans Broström fortæller om nattens væsen.
"Bogen 'Helt Godnat!' er blevet til i et tæt samarbejde mellem forfatter og illustrator. Vi har fra starten haft den ide, at der gerne måtte opstå noget særligt i symbiosen mellem tekst og billede, med et lag beregnet på den voksne medlæser. 'Helt Godnat!' startede for sjov, men pludselig var der en hel bog. Vi syntes, det var spændende at fortælle om nattens univers, denne ikke-tid, hvor noget er drøm og noget er virklighed, men ikke helt til at skille ad.
Forfatter og sognepræst Lise Djernes Østergaard har mange års erfaring med at formidle og fortælle til børn og unge. Helt godnat er hendes første børnebog, og her fortæller hun via mundrette og morsomme rim om alt det, der hører natten til. Hvad drømmer soldaten om midt i krigens gru og larm Og har en døgnflue overhovedet tid til at hvile sig
Bogen er illustreret af billedkunstner og illustrator Kim Frans Broström, hvis humoristiske tegninger supplerer teksten godt - samtidig med, at de ofte fortæller deres egen, lille historie. Se mere om illustratoren på www.kimbrostrom.dk
Bogen udkommer 30. november 2009 på TURBINE forlaget.
Helt godnat/Lise Djernes Østergaard. Illustreret af Kim Frans Broström. Turbine, Århus, 2009. 28 sider. ISBN: 978-87-7090-163-5. Vejledende pris 238,- kr.
Læs mere her
tags: 2009, Århus, Vejle, kunst, forfatter,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar