tirsdag den 18. december 2012

Hele familien sms'er til Talent 09 og Vild Med Dans

Når familien er samlet foran de populære tv-programmer Vild Med Dans på TV 2, og DR's Talent 09 der har finale i aften, er alle hjemme i sofaerne med til at afgøre, hvilke deltagere der skal fortsætte i showene.

Nye tal Gallup har indsamlet for Mobilsiden.dk og TDC viser, at både far, mor og børn er med til at stemme.

40 procent af Danmarks befolkning har prøvet at deltage i afstemninger og konkurrencer med SMS.

- "Vi ser et klart billede af, at danskerne bredt har kastet sig ud i mulighederne for at bruge mobilen til andet end blot tale. Det samme billede ser vi også ved f.eks., det at tage bus og tog med de såkaldte SMS-billetter. Her er det heller ikke, kun en lille pioner-gruppe der deltager", siger mobildirektør i TDC, Christoph Nørgaard, til Mobilsiden.dk

Fra første halvår 2006 til første halvår 2009 er andelen af danskere, der deltager i afstemninger og konkurrencer via SMS steget med over 20 procent.

Tv-stationerne vil ikke oplyse, hvor mange SMS'er et show modtager, men teleanalytiker Torben Rune fra Netplan.dk skønner overfor Mobilsiden.dk, at der til en typisk Vild Med Dans-udsendelse sendes op mod 180.000 SMS-beskeder.

FAKTA:

Fordeling på aldersgrupper
13-19 år: 44,20 %
20-29 år: 46,20 %
30-49 år: 43,30 %
50 år + : 18,40 %

Kilde: Mobilsiden.dk

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, billetter, direktør, bilen, TDC, 2006, TV 2, Gallup, konkurrence, Ford,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar