Pr. 1. december 2014 overtager Dan Taxbøl stillingen som sekretariatschef i Natteravnenes Landssekretariat som hører under Center for Socialt Ansvar. Dan har en baggrund som international it-projektleder og har siden 2012 haft ansvaret for IT-relaterede projekter for Natteravnene og CFSA. Dan har et indgående kendskab til Natteravnene som frivillig SeniorInstruktør i Natteravnene og som mangeårig formand for Natteravnene i Haslev.
Nuværende sekretariatschef for Natteravnene og direktør for Center for Socialt Ansvar, Erik Thorsted går på pension til nytår. Han er grundlægger af Natteravnene i Danmark, som efter 16 år fortsat bidrager aktivt til at gøre nattelivet mere trygt for tusindvis af unge.
Som innovativ social iværksætter står han desuden bag Center for Socialt Ansvar, der driver en lang række innovative, frivillige sociale projekter bl.a. Natteravnene, Bydelsmødre, FamilieIværksætterne og Erhvervsguiderne.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, nytår, december, 2012, Haslev, projektleder, 2014,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar