Spil Smart er et nyt undervisningskoncept til sammenspilsundervisningen i folkeskolen, der frigiver en stor mængde tid hos lærerne. Essensen i Spil Smart konceptet er, at forfatterne til bogen påtager sig det tidskrævende arbejde det er, at forberede succesfuldt sammenspil.
Som en sekundær gevinst i Spil Smart konceptet, indeholder sammenspilsbogen udelukkende hits fra nutidige danske og udenlandske kunstnere som eleverne allerede kender, fx Rasmus Seebach, Burhan G, Imagine Dragons, Maroon 5, m.fl. Forfatterne løfter dermed også opgaven med generelt at holde sig orienteret om hvilke sange der hitter hos børnene. Der er altså tale om en udgivelse der både fungerer som en "hjælpende hånd" til læreren og som løfter motivationen hos eleverne da de oplever at blive aktive musikere i en musikgenre og kultur, hvor de er på hjemmebane.
Bogens forfattere, der selv er sammenspilslærere, kender musiktimernes udfordringer indefra. Et stort antal elever, begrænset forberedelsestid og en fagdisciplin der kræver store musikalske og pædagogiske ressourcer hos underviseren. Med disse vilkår er det udfordrende, år efter år at præsentere eleverne for nutidige sange, at holde et fagligt højt niveau og have sammenspil som en fast del af undervisningen.
Forfatterne ønsker at gøre op med kulturen omkring forberedelse til musiktimerne. De vil væk fra at musiklærerne hver især sidder derhjemme og opfinder "den dybe tallerken", eller genbruger sange gennem årtier.
Musiklæreren skal føle det som at få serveret forberedelsen til et helt skoleårs sammenspil, på et sølvfad. Og læreren kan så bruge kræfterne på musikken sammen med eleverne og evt. krydre sangene med egne idéer alt efter temperament.
Release: 26. feb. 2014
Se mere og bestilling: www.stepnote.dk
Facebook: www.facebook.com/spilsmart
Youtube: www.youtube.com/spilsmart
Pris: 249 kr.
Forlag: Stepnote Publishing
Forfattere: Tove Sørensen og Liv Beck
Læs mere her
tags: kunst, Facebook, Youtube, folkeskole, undervisning, motivation, forfatter, 2014, Forlag,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar