Ifølge kalenderen er sommeren gået på hæld og efteråret har meldt sin ankomst. VisitMiddelfart byder den smukke årstid velkommen og inviterer alle interesserede til nogle hyggelige dage ved det efterårsklædte Lillebælt. Som en særlig service har VisitMiddelfart gjort det overskueligt for gæsterne at planlægge årets efterårsferie, så hank op i familien eller partneren og tag en pause fra hverdagen. Efterårsferie ved Lillebælt
Efterårsferien står for døren og for at gøre det nemt for gæsterne at få nogle dejlige efterårsdage ved Lillebælt, har VisitMiddelfart samlet områdets mange udbud af arrangementer og aktiviteter på en særlig efterårsferieside på hjemmesiden. Her kan man hurtigt og enkelt danne sig et overblik over gode tilbud på overnatning, forslag til oplevelser inden- og udendørs og praktiske informationer om særlige efterårsevents, så man som gæst er klædt på til et spændende ophold i området omkring Lillebælt.
Skræddersy din efterårsferie hjemmefra
På Visitmiddelfart.dk er det nemt at vælge og plukke aktiviteter ud, så gæsten selv kan sammensætte sin personlige efterårsferie med et program, der er tilpasset deltagernes interesser, alder og pengepung. Man kan finde gode tilbud på overnatning på områdets lækre hoteller til billige penge eller man kan glæde sine smagsløg med måltider tilberedt af efterårets kraftfulde råvarer, man kan deltage i kulturelle begivenheder indendørs, hvis vejret byder på rusk og regn eller man kan komme ud i den smukke natur, der kendetegner området omkring Lillebælt, hvis vejret er til, at nyde skoven iklædt sit smukke, gyldne efterårsskrud. Der er aktiviteter for enhver og blandt de mange særlige events kunne nævnes årets æbledag, en jagtdag, daglige aktiviteter i Hindsgavl Dyrehave, et Lundemann-show, sejlture på Lillebælt, fisketur og fiskekonkurrence, åbne museer og udstillinger og en 3-dages ridelejr se selv mere på Visitmiddelfart.dk.
Ekstra fokus på efterårsferien
"Selvom højsæsonen for ferieturismen er forbi og antallet af feriegæster derfor er faldet, ønsker vi alligevel at tiltrække gæster, som ønsker at nyde områdets mange tilbud og stedets skønhed om efteråret", udtaler Turistchef Anette Werenskiold fra VisitMiddelfart og fortsætter: "Aktørerne i VisitMiddelfart har budt ind med mange gode efterårsaktiviteter, så vi håber, at det kan være med til at lokke flere gæster til Lillebælt i efterårsferien. Vi glæder os til at byde alle gæster velkommen!"
Læs mere her
tags: råvarer, penge, Middelfart, Lillebælt, konkurrence, efterårsferie, æble,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar