Forældre lades i stikken ved tvangsfjernelser

Når kommuner tvangsfjerner børn fra deres forældre, har forældrene først krav på juridisk bistand, når tvangsfjernelsen er en realitet. Nu hvor debatten atter er fremme, er der grund til at kaste et kritisk lys over det danske system, mener en af de advokater, som ofte beskikkes i sidste øjeblik uden tid til forberedelse "De føler sig desperate, forfulgte og magtesløse"
Sådan bekriver Ret&Råd advokat Elin L. Andersen det følelsesmæssige kaos, forældre til tvangsfjernede børn befinder sig i.

"Det er et broget felt, men vi må som samfund ikke overse, at mange oplever at være ladt i stikken - ofte uden at kunne forstå hvad de læser i deres sagsakter - og uden at nogen står på deres side. Det fremkalder en afmagt, som skader deres sag", siger Elin L. Andersen, der har specialiseret sig i familieretssager.

Hun fortæller, at der i sager om tvangsfjernelse af børn næsten altid er tale om familier, der i forvejen har det svært. "Forældrene oplever stor frustration og føler ikke, de kommer igennem med deres synspunkter".

Først advokat når tvangsfjernelsen er sket
Elin L Andersen peger på flere ømme punkter ved den måde, det danske samfund håndterer tvangsfjernelser på:
• Forældrene har først krav på juridisk bistand, når en tvangsfjernelses-sag er en realitet. Familien kan ganske vist på eget initiativ kontakte en advokat, men det har de færreste råd til.
• Tvangsfjernelser af større børn udvikler sig ofte voldsomt og dermed traumatiserende for barnet.

Vi giver dem ikke en fair chance
" Som advokater kommer vi først ind i billedet, når kommunen indstiller til en tvangsfjernelse. Vi får først adgang til sagens materiale kort tid før mødet I Børne- og Ungeudvalget. Og vi har udelukkende kommunens version af sagen at gå ud fra. Vi kan eksempelvis ikke bare få lavet en ny forældrevne-vurdering, hvis vi er betænkelige ved fagligheden i den, der ligger – vi har hverken tid eller ressourcer til at undersøge kommunens dokumentation i dybden. Dermed får myndighedernes opfattelse af familien lov til at stå helt alene. Som systemet er, har forældrene ikke en fair chance."

Elin L. Andersen har ofte oplevet, at forældrene har svært ved at læse deres sagsakter og svært ved at udtrykke sig skriftligt. En del har diagnoser med dårlig impulskontrol – og tænker derfor ikke på, at når de kalder sagsbehandleren en dum kælling, kommer det til at stå i deres papirer, at de ikke kan beherske sig."

Voldsomme tvangsfjernelser
Ret&Råd-advokaten har oplevet flere sager, hvor anbringelsen af større børn og unge er forløbet dramatisk.

" Der er grimme tilfælde, hvor sagsbehandlere, forældre og børn har stået på den anden side af døren, når Børne- og Ungeudvalget har holdt møde – og når afgørelsen var truffet, stod granvoksne politibetjente klar til at slæbe af med et barn på 12-13 år. Det virker voldsomt, for politiet er ikke uddannet til at løse den type opgaver. Det er en traumatiserende oplevelse for barnet - ja, for alle involverede."

Elin L. Andersen er med på og har selv oplevet, at der mangler stabile forhold i de familier, som børn og unge tvangsfjernes fra.

"Forældrene har i høj grad brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere. Alligevel er det voldsomt, at hele familier rykkes fra hinanden, når jeg har oplevet, at en ekstra indsats for at skabe klarhed, ro og omsorg har medvirket til at afværge den drastiske beslutning.

Læs mere her

tags: retssag, politi, faglighed,